Når ulve vogter får: Ramsdal og professor Jørgensen

Mens Kierkegaard og Grundtvig brugte deres umådelige begavelse til at forkynde det enfoldige, bruger gejstligheden nu deres lærdom til at forvirre, mener sognepræst Marie Høgh

Man kan kun give Kristeligt Dagblad ret i, at vi mangler en klar lære eller dogme om opstandelsen, men adskillige professorer og bisper klæder sig ud i uld og taler med uld i mund af skræk for at sige et afgørende ord.
Man kan kun give Kristeligt Dagblad ret i, at vi mangler en klar lære eller dogme om opstandelsen, men adskillige professorer og bisper klæder sig ud i uld og taler med uld i mund af skræk for at sige et afgørende ord. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

AT SÆTTE ULVEN til at vogte får betyder at overlade behandlingen af en sag til nogen, der selv har en åbenlys interesse i et bestemt udfald.

Men heldigvis for ulven, professorer og den gejstlige øvrighed,”kan kun Vorherre dømme om et menneskes troværdighed”, som professor, dr.theol. Theodor Jørgensen kom for skade at skrive i et indlæg i Kristeligt Dagblad den 22. oktober.

”Sæt nu punktum for Ramsdal-sagen. (“) Den sag er afsluttet!”, vrisser professoren, der har haft Sydhavns-præsten på skolebænken til en såkaldt styrkelse af hans teologiske færdigheder, inden han igen er blevet frikendt til at virke i ”systemet folkekirken”.

Professoren anklager redaktionen på Kristeligt Dagblad for at ville tærske langhalm på Ramsdal-sagen og for at efterlyse en central lære om opstandelsen i folkekirken.

Men der er skam masser at skrive om endnu, for at Ramsdal har dummet sig og burde fratages kjole og krave, det er én ting, og det er slemt nok, men noget andet er, at biskopper, teologer og præster i kølvandet på Ramsdal-sagen slipper af sted med at overgå hinanden i teologisk ordgejl pakket ind i livspoetisk humanisme og dogmatiske luftkasteller.

Man kan ikke engang kalde det kætteri eller vranglære, men manglende lære.

Det er ikke alene majestætsfornærmelse over for Vorherre og falsk forkyndelse af evangeliet, når dødelige mennesker vil analysere, hvad der ligger ud over graven og alene er Guds værk, som et interview den 21. oktober med professor, dr.theol. Theodor Jørgensen i radio24syv Morgen er et eksempel på.

I løbet af samtalen forklarer den teologiske doktor radioværten, at det er absurd at tro på en fysisk opstandelse, og i sit forsvar henviser han til, at biskop Peter Skov-Jakobsen, der også har beføjelse til at se Vorherre i kortene, i en kronik til Kristeligt Dagblad erklærer, at heller ikke han tror på opstandelsen som kødets opstandelse.

”Altså, jeg forstår det simpelthen ikke,” sukker radioværten og afslutter programmet; ”rigtig mange danskere går rundt og tror, de skal se deres afdøde igen - det skal de så ikke - det er da dagens kæmpestore nyhed.

” Kristus skal altså blive på sit kors og i sin grav, så er det op til professorerne allernådigst at give ham chancer for at opstå som en stor mand i deres begrebsverden.

For Jesus kom ikke til professorerne på universitetet, til ”eksegeternes pavedømme”, som Grundtvig kaldte det, for at diskutere muligheden for at genopstå med kød og blod, men til os fattige syndere kom han ned for at forkynde, at vi skal tro evangeliet om syndernes forladelse og kødets opstandelse jævnt og enfoldigt - da gør vi Gud ære.

Men det skulle radio24syv-værten ikke slippe af sted med, og professoren irettesætter ham: ”Rent ud sagt forsimpler du det hele, og det er på grund af jeres korte udsendelser, at man ikke kan nå at uddybe det.”

Mens Kierkegaard og Grundtvig brugte deres umådelige begavelse til at forkynde det enfoldige, bruger gejstligheden deres lærdom til at forvirre. Men så enkelt er det, at det kødelige menneske står over for Gud - som er ånd, og hvis Kristus ikke også opstod i kødet for os, er der ingen frelse for kødets menneske.

For som Johannes Horstmann formulerer det i sit essay om kødets opstandelse, kan ”synderen ikke få tilgivelsen tilsagt uden dermed at modtage håbet om udfejningen af synden og dens følgesvend døden, altså kødets opstandelse.” ( Horstmann, Sarkos Anastasis)

Hverken Ramsdal, Jørgensen eller biskoppen kan ændre Vorherre, men Han kan ændre dem til støv med deres fine teologiske spekulative tanker, som også bliver til muld. Men opstandelsen er hele det syndige menneskes genløsning med alle dets kødelige tanker, som er støv og aske. Opstandelsestroen handler derfor ikke blot om Jesu opstandelse, men om vores opstandelse - også om biskoppens og professorens.

Man kan derfor kun give Kristeligt Dagblad ret i, at vi mangler en klar lære eller dogme om opstandelsen, men adskillige professorer og bisper klæder sig ud i uld og taler med uld i mund af skræk for at sige et afgørende ord, og dermed driver de rov på prædikeembedet.

Marie Høgh er konstitueret sognepræst i Stenstrup-Lunde pastorat