Allerede da jeg så de første reklameklip til serien, blev jeg interesseret. Og lidt glad. Det er vigtigt at blive præsenteret for vores egen natur og få bekræftet, at den ikke altid på tv skal vige for dramaet på den afrikanske savanne og grizzlybjørnene i Canada.
Der findes også vild natur i Danmark, og med serien ”Vilde vidunderlige Danmark” vil DR vise os den. Optagelserne er flotte, skuespiller Lars Mikkelsen, der vel i dag har landets bedste fortælle-stemme, forklarer billederne, og i morgen aften er vi nået frem til andet afsnit og livet under vandoverfladen.
Men midt i alt det positive har serien skabt debat. En ting er, at nogle finder underlægningsmusikken for høj og tivoliserende, og det kan der være noget om. Frygten for at kede nogen er en sejlivet bacille i mediebranchen, og der burde også her skrues ned for effekterne.
Derudover viser det sig, at nogle af optagelserne er lavet i studie og tilmed har tamme dyr i visse roller, hvilket har fået nogle til at føle sig decideret snydt.
DR forklarer, at vil man på helt nært hold af dyrelivet, må man af og til iscenesætte lidt, hvilket også er en taktik, der er brugt hos for eksempel engelske BBC. Brug af genvejen skal selvsagt ikke overdrives, men diskussionen lægger sig op ad den klassiske overvejelse angående tv-mediets autenticitet.
I 1990’erne, hvor jeg et år studerede medievidenskab i Brighton, var det på mode at opfatte tv-seeren som et væsen, der reelt ikke formåede at sondre mellem budskabet og indpakningen.
Man så mennesket som en nærmest afmægtig forbruger i den moderne mediestrøm, og reaktionen på DR’s dyre-iscenesættelse lyder som et ekko fra den tid.
Det er længe siden, og i dag må man kunne forvente, at de fleste kan regne ud, at der bruges kneb for at intensivere naturen på tv. Og endnu vigtigere: Kan vi ikke blive enige om, at midlerne skal ses i lyset af den vigtige opgave, det er at skabe viden om naturen i en epoke, hvor mange knap nok aner, hvor bøfferne og minimælken stammer fra.
Det er en klar opgave for DR at formidle indblik i naturen, og alene det at sendetidspunktet klokken 20.00 søndag aften for en gangs skyld er tilegnet den danske natur frem for endnu en bloddryppende krimiserie, er opløftende. ”Vilde vidunderlige Danmark” er en kærkommen serie, og ja, så er det lidt pompøst sat op, og støjende musik er desværre i denne rastløse epoke vores fælles skæbne, men jeg vil godt give DR et klap på skulderen for at ære dansk natur.
Og til alle jer, der føler skuffelse over, at nogle af optagelserne er iscenesat, må man bare sige, at hvis det er absolut autenticitet, man er ude efter, skal man ikke se tv.
Her er manipulation en del af åndedrættet lige fra TV Avisen til bagedyst og konstruerede dokumentarprogrammer. Og det ved vi godt i dag. Sådan er kontrakten mellem maskinen og seeren, og hvis man bruger sin kritiske sunde fornuft, kan man godt få en del ud af at se det alligevel.
Det gælder også ”Vilde vidunderlige Danmark”.
Sørine Gotfredsen er sognepræst og debattør.