ENDNU EN GANG kører danskhedsdebatten på fuldt blus. Jeg har ventet på den i spænding. Næsten savnet den, som man savner en gammel ven.
Denne gang diskuterer vi, om indvandrere og flygtninge skal assimilere sig frem for at integrere sig. Altså, kaste al kulturel og religiøs bagage af sig – og blive som etniske danskere.
Som jeg oplever det, bliver barren for, hvornår integrationen er fuldendt, og hvornår ”sådan en som mig” kan blive optaget i ”danskerklubben”, konstant rykket et nyk opad. Det er ikke nok at uddanne sig, beherske sproget, komme ud på arbejdsmarkedet og bevæge sig inden for lovens rammer og demokratiets spilleregler. Men jeg kan ikke blive hvid, og jeg vil gerne have lov til at beholde min religiøse overbevisning.
DET VÆRSTE VED DENNE DEBAT ER, hvor tydeligt det bliver, at jo mere desperat højrefløjen bliver for at bevare og beskytte demokratiet, jo mere ønsker den at indskrænke det. Vi bryster os af frihed og lige rettigheder – og det skal vi bryste os af! For det har vi, og det skal vi være stolte af. Og de rettigheder er ikke kommet ud af det blå – især ikke for kvinder. Det har krævet blod, liv og tårer. Især for kvinderne.
Men den frihed og de rettigheder må og skal gælde alle. Også dem, hvis beklædning og andre valg vi ikke forstår. Det er essensen af vores demokrati. Og det er essensen af det arbejde, vi blandt andet sender vores soldater ud i verden for at forfølge – frihed og lighed. Og vi kritiserer lande som Iran og Saudi-Arabien, som strukturelt og på daglig basis krænker og bestemmer over kvinder og deres personlige valg, som for eksempel beklædning.
Derfor er det så vanvittigt udemokratisk og respektløst, at et folketingsmedlem som Martin Henriksen (DF) på direkte tv i ”Debatten” på DR 2 torsdag aften i sidste uge proklamerer, at selvom jeg kan tjekke alt, hvad han kræver af mig i sin helt egen subjektive danskhedstest af, så mangler jeg stadig ”liiiige at tage den dér af hovedet”. Underforstået mit tørklæde.
Jeg er færdig med, at mænd skal bestemme over mig og fortælle mig, hvilken beklædningsgenstand der behager dem – tørklæder, længere skjorter eller bikinier! Og det er alle mænd, hvide som brune, muslimer som kristne.
Patriarker findes i alle former og farver, og Martin Henriksen er en af dem.
Natasha Al-Hariri er cand.jur. og debattør.