Prøv avisen

Naturlovenes ubarmhjertige skønhed

Vores teknologi er underlagt naturlovene, skriver John Fredsted. - Foto: stck.xchng

Hvis menneskeheden bringer sig selv i en situation, hvor naturlovenes ufravigelige matematiske ligninger bringer os på en bane mod undergang, så vil absolut intet kunne redde os fra vores fysiske destruktion

DEN UDBREDTE forestilling om vores teknologis potentielle omnipotens fastholder os i en bekymrende barnagtighed, hvad klimatruslen angår. Barnagtighed, fordi den minder om barnets forestilling om, at hvis det kommer i problemer, så skal mor og far nok hjælpe det. Hvor barnets forestilling er funderet i virkeligheden, så er denne vores forestilling en illusion.

Vildfarelsen består i at tro, at vi med vores teknologi ultimativt kan tæmme eller ophæve enhver for os ubelejlig naturlov. At naturlovene grundlæggende er underlagt eller kan underlægges vores teknologi.

Realiteterne er i sagens natur lige præcis det omvendte: Som alt andet materielt, så er vores teknologi, uanset hvor tjekket den end måtte tage sig ud, eller hvor magtfuld den end måtte være, underlagt naturlovene.

DET VIL MÅSKE komme som en ubehagelig overraskelse, men ingen kendte naturlove lovene for det materielle, for det kvantitative synes at nære nogen form for barmhjertighed over for os mennesker. Ikke fordi naturlovene har en iboende hensigt om at være ubarmhjertige, men sådan er de bare, i deres objektivitet.

Intetsteds i de kendte naturloves matematiske ligninger findes antydninger af menneskelige begreber såsom godt og ondt, glæde og sorg, nydelse og smerte. Sådanne begreber skal man i stedet lede efter i for eksempel litteraturen, i poesien, i musikken, i kunsten, i filosofien, i religionen eller, for den rare version af disse dualiteters vedkommende, i et kærtegn.

Hvis vi derfor bringer os selv i en situation, hvorfra enhver mulig bane konsistent med naturlovenes ufravigelige matematiske ligninger fører til undergang, så vil intet absolut intet kunne redde os fra vores fysiske destruktion.

Naturlovene vil ikke engang vide, at de udsletter os, de gør det bare: De vil kværne videre uden medfølelse.

BURDE ET grundlæggende kursus i naturlovene således ikke være obligatorisk for alle mennesker med embeder, hvorigennem de har magt over, hvorledes den materielle verden forvaltes? Et lys i det nuværende politiske og økonomiske mørke er for eksempel Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, der har en doktorgrad i kvantekemi. Mindre kan naturligvis også gøre det.

Lige så overraskende som naturlovenes ubarmhjertighed måske er, lige så overraskende er deres betagende matematiske skønhed, som kan erkendes og påskønnes af et matematisk trænet sind. Hvorfra stammer skønheden i Dirac-ligningen, i Maxwells ligninger, i Einsteins ligninger?

I ET SAMFUND, hvor fra forskning til faktura er mantraet, der messes, er sådanne erkendelsesteoretiske overvejelser åndelig næring for ethvert undrende menneske dog uden interesse. Det eneste interessante synes at være, hvorvidt vore universiteters rankings kan forbedres, hvorvidt vi kan blive verdensmestre, hvorvidt vi kan komme i den gule førertrøje.

Er det stadigvæk alt, vi virkelig kæmper for? For muligheden for at vinde, så andre kan tabe? Hvori består nytten af denne gentagelse? Som Milan Kundera sørgeligt konstaterer i sin roman Udødeligheden fra 1990: Summen af alle menneskers nytte gennem alle tider rummes fuldt ud i verden, som den er i dag. Hvoraf fremgår: Intet er mere moralsk end at være unyttig.

Mon vi nogensinde lærer at være hinandens kolleger frem for hinandens konkurrenter? Foruden ydmyghed, helt generelt, synes dette at være en uomgængelig nødvendighed i den menneskelige udvikling, hvis vi skal undgå en klimakatastrofe.

John Fredsted,

teoretisk fysiker,

Søskrænten 22,

Stavtrup,

Viby J

Vores teknologi er underlagt naturlovene. - Foto: stock.xchng