Ugens debat: Nazismens rødder, det svære naboskab og hensynsbetændelse i skoleverdenen

Hitler og nazismen placeres af mange på den yderste højrefløj, men nazismen bygger på ideologisk på socialismen, påpeger flere debattører. – Foto: Scherl/Ritzau Scanpix.
Hitler og nazismen placeres af mange på den yderste højrefløj, men nazismen bygger på ideologisk på socialismen, påpeger flere debattører. – Foto: Scherl/Ritzau Scanpix.

I FORBINDELSE MED hærværk på jødiske gravpladser og chikane af jøder tidligere på måneden blev journalist Tom Carstensen interviewet i P1 Orientering. Carstensen er en mangeårig iagttager af nynazisterne i Danmark, som han i udsendelsen karakteriserede således:

”Altså, de er jo socialister grundlæggende, men så bare med et nationalt forhold. De ser ikke sig selv som højreorienterede, de ser sig selv som venstreorienterede, faktisk.”

Denne udtalelse har antændt en debat om, hvorvidt nazister er højre- eller venstreorienterede. Rune Toftegaard Selsing har i to blogindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten argumenteret for, at Hitler var socialist:

”Socialismen tog sit udgangspunkt i Saint-Simon, hvis tanker om kollektivistisk arbejderisme kan genfindes i Hitlers ’Mein Kampf’”.

Taget på ordet er nazismen ganske rigtigt en ”national socialisme”, mens kommunismen er ”en international socialisme”, og Mikkel Andersson medgiver i en kommentar i Berlingske da også, at begge ideologier oprindeligt byggede på det samme tankegods, men hvis man betragter nazismens senere udvikling fra 1933 til 1945, gjorde Hitler jo det kommunistiske Rusland til sin hovedfjende.

Debatten er dog næppe slut endnu. Tidligere på måneden udkom nemlig Brendan Simms gigantiske bog på dansk om Hitler, hvor historikeren portrætterer diktatoren som en antikapitalist, der var i et langt større ideologisk modsætningsforhold til USA end til bolsjevismen.

Intolerante tolerante
Politiske modsætninger i et mere fredsommeligt perspektiv handler det også om i et nyt studie fra forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Titlen på studiet er ”Affektiv polarisering i Danmark”, og en af forfatterne, adjunkt Frederik Hjorth, forklarede i Deadline, at man heri havde undersøgt, hvordan danskerne har det med at pleje omgang med personer, der har en ganske anden politisk observans end deres egen.

En ny undersøgelse viser, at modviljen mod politiske modstandere er størst blandt vælgerne i rød blok, siger forsker bag undersøgelsen Frederik Hjorth i tv-programmet Deadline. – Foto: DR.
En ny undersøgelse viser, at modviljen mod politiske modstandere er størst blandt vælgerne i rød blok, siger forsker bag undersøgelsen Frederik Hjorth i tv-programmet Deadline. – Foto: DR.

Når forskerne spurgte tilhængere af Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance eller Nye Borgerlige, så var modviljen mod politiske modstandere tæt på 0 procent.

Men spurgte man derimod den gruppe af vælgere, som stemmer på Alternativet, Enhedslisten, SF eller Radikale Venstre, så var der i denne gruppering omtrent 44 procent, som ikke ville bryde sig om at have nabo med modsat politisk observans som nabo.

Forskerne kvier sig ved at drage den konklusion, deres egen forskning ligger nær – nemlig at intolerance over for anderledes tænkende er markant højere på venstrefløjen end på højrefløjen. Forsigtigt hedder det i rapporten:

”Der er altså visse indikationer på, at den sociale distance er mest konsistent blandt vælgere, der identificerer sig med vælgere i rød blok.”

I Kristeligt Dagblad kan Karsten Hønge (SF) godt genkende denne tendens, som han finder kvalmende og selvgod. Selv har han intet imod personer på højrefløjen:

”Faktisk vil jeg hellere bo ved siden af et rart menneske på højrefløjen end en sur socialist, hvis det var tilfældet.”

Du er også
Naboer vælger man imidlertid sjældent selv, men hvad så med ansættelser? Hvis 44 procent af rød bloks vælgere – minus Socialdemokratiet – er frastødt af personer, de ikke deler politisk ståsted med, kan vi så være sikre på, at de kan overvinde den aversion, hvis de optræder i en ansættelsessituation, så de vælger den mest kvalificerede? Ifølge Frederik Hjorth er faren nemlig, at intolerancen resulterer i diskrimination af job- og legatansøgere.

Mange skoler er plaget af ”hensynsbetændelse”, mener tidligere skoleleder Lise Egholm. – Foto: Leif Tuxen.
Mange skoler er plaget af ”hensynsbetændelse”, mener tidligere skoleleder Lise Egholm. – Foto: Leif Tuxen.

At det kan være svært at se bort fra sin ideologiske position, mindede tidligere skoleleder Lise Egholm om i et interview med Berlingske. Anledningen var, at det var den jødiske pige Rebecca, der måtte skifte skole og ikke hendes plageånder:

”Jeg plejer at kalde det hensynsbetændelse. Skolerne har tendens til at tænke: ’Det er også synd for de muslimske elever, det er deres kultur, og de kan ikke gøre for det’, (…) man er så bange for at blive kaldt racist. Det er jo vores muslimske medborgeres første kort, de har på hånden: ’Du er også racist’.”

Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.