Prøv avisen
Debat

Nedrivning af ghettoer er det rigtige. Og det kan gøres uden Dansk Folkeparti

”Hold, hvad du lover, Lars Løkke Rasmussen,” skriver cand.mag. Thomas Johannes Erichsen med henvisning til statsministerens nytårstale om at rive ghettoer i Danmark ned. Foto: Finn Frandsen/ritzau

At udflytte folk fra de udsatte boligområder er først og fremmest en god idé for de mennesker, som er spærret inde i ghettoen

STATSMINISTER Lars Løkke Rasmussen (V) vil gøre op med parallelsamfundene – ghettoerne skal brækkes op, og folk skal genhuses i nye kvarterer. Er det en god idé? Ja. Er det en realistisk idé? Ja. Kommer det til at ske? Sandsynligvis.

At udflytte folk fra de udsatte boligområder er først og fremmest en god idé for de mennesker, som er spærret inde i ghettoen. Ja, spærret inde. Børn og unge med udsigt til at træde i forældrenes spor med arbejdsløshed, overførselsesindkomst og mangel på uddannelse. Børn, som aldrig rigtig får mulighed for at få del i samfundets goder, fordi de sidder fast i parallelsamfundet, i dårlige miljøer, i de lukkede verdener.

Ahmad Mahmoud har skrevet om sin ghetto-barndom i bogen ”Sort land”. Det er heftig læsning, og man fornemmer hurtigt trøstesløsheden. Men det behøver ikke være sådan. Mange integrationsproblemer kan løses ved at udflytte mennesker, ved i højere grad at blande folk, ved kulturel integration. Det er i hvert fald buddet herfra, og det bør især forsøges, fordi de seneste 20 års ghettopolitik ikke har ført forbedringer med sig, tværtimod. Der er ikke brug for mere af det samme, der er brug for nye tiltag.

Udflytningen kræver ganske vist, at middelklassen tager sin del, at man accepterer nye naboer, og det bliver ikke den velfriserede hr. Jensen, men måske en flygtningefamilie. Det er ikke sikkert, at den almindelige dansker er klar til det, men hør engang: Den kulturelle integration har indtil videre været overladt til mennesker uden særlige midler i belastede boligområder, nu må den pæne middelklasse også komme ind i kampen.

Det kommer til at koste penge, det her, men det er en investering. Middelklassens levestandard kan motivere, modsat livet i ghettoen, hvor arbejdsløsheden er alt for almindelig, og troen på bedre tider kan svigte. Desuden kunne man også hente penge fra de integrationsprojekter, som er berygtet for deres manglende resultater. Vælger man ikke at gøre noget, risikerer man, at parallelsamfundene lukker sig fuldstændigt om sig selv.

Ældre generationer er muligvis tilfredse med livet i Vollsmose eller Mjølnerparken, når man betænker forholdene i de nordafrikanske og mellemøstlige lande, som folk er indvandret eller flygtet fra. Men nye generationer skal ikke snydes for den tilværelse, der venter på den anden side. Og de skal slet ikke snydes af ghetto-fundamentalisme, der lover dem guld og grønne skove på den anden side.

DER HAR LÆNGE været enighed om, at det var en fejl at koncentrere indvandrere i bestemte boligområder. Altså må løsningen være udflytning. Ja, det vil skabe modstand og problemer, men næppe større end dem, vi ser nu i ghettoerne. Boligområderne koster 2,5 milliarder kroner om året, og det er ikke i orden.

”Riv det ned,” sagde Weekendavisens chefredaktør, Martin Krasnik, forleden i Deadline på DR 2. Dansk Folkeparti reagerer anderledes på de nye idéer. Martin Henriksen udtaler: ”Vi synes ikke, man skal sprede folk med flygtningebaggrund rundtom i Danmark. Vi vil hellere samle dem på færre enheder, så der er bedre styr på dem.” Partiet går endnu længere i samme retning med deres seneste forslag om udgangsforbud for de unge om aftenen! Helt ærligt, man skulle næsten tro, at Dansk Folkeparti havde interesse i at holde liv i integrationsproblemerne.

På den konstruktive side er ghetto-oprydningen faktisk allerede i gang. Man stiller i stigende grad krav til tilflyttere om, at de skal være i job eller under uddannelse. Det er den rigtige vej, og det er heller ikke meningen, at hele Vollsmose skal jævnes med jorden. Men især de unge skal vide, at der findes et andet og bedre liv.

Hold, hvad du lover, Lars Løkke Rasmussen. Det skulle være muligt at finde flertal i Folketinget for at bryde betonen op. Også uden Dansk Folkeparti.

Thomas Johannes Erichsen er cand.mag. i moderne kultur.