85-årig pensionist: Uværdig og ydmygende behandling fra Borgerservice

Jeg hører til gruppen gammel, født 1931, og det, jeg vil fortælle om, føltes både uværdigt og ydmygende

Den 10. december 2015 kommer jeg ned på Borgerservice og beder dem hjælpe med indberetningen af de regninger, der kan fratrækkes under håndværkerfradrag. Der er 16 stk. i alt, de dækker hjælp til rengøring og havearbejde samt en enkelt VVS-regning. Men svaret er: ”Nej, det må vi ikke bruge tid på!”. Sådan skriver 84-årige Anna Lauritsen. Modelfoto
Den 10. december 2015 kommer jeg ned på Borgerservice og beder dem hjælpe med indberetningen af de regninger, der kan fratrækkes under håndværkerfradrag. Der er 16 stk. i alt, de dækker hjælp til rengøring og havearbejde samt en enkelt VVS-regning. Men svaret er: ”Nej, det må vi ikke bruge tid på!”. Sådan skriver 84-årige Anna Lauritsen. Modelfoto. Foto: Polfoto.

Siden den nye regering blev dannet, har der været talt og skrevet meget om ældre og gamle mennesker – mest om pasning, pleje og værdighedsmilliard.

I Kristeligt Dagblad den 9. december læser jeg så et sted, at ”værdighed handler også om retten til at være til besvær”. Da jeg læste dette, tænkte jeg: ”Ja, gid det var så vel.” Jeg hører til gruppen gammel, født 1931, og det, jeg vil fortælle om, føltes både uværdigt og ydmygende.

Jeg har fået fritagelse fra Digital Post, da jeg ikke stoler på mine evner med hensyn til det digitale og derfor gerne fortsat vil have alle vigtige meddelelser på papir.

Den 10. december 2015 kommer jeg ned på Borgerservice og beder dem hjælpe med indberetningen af de regninger, der kan fratrækkes under håndværkerfradrag. Der er 16 stk. i alt, de dækker hjælp til rengøring og havearbejde samt en enkelt VVS-regning. Men svaret er:

”Nej, det må vi ikke bruge tid på!”.

Læs svaret fra Borgerservice her. 

Efter en pause fik jeg tilbudt, at man ville ringe til SKAT, som så ville sende et skema, jeg skulle udfylde. Der kom en stor kuvert fra SKAT med 20 skemaer, idet der skulle udfyldes et skema for hver regning og disse skemaer skulle så returneres til SKAT i Ringkøbing.

Og så kunne jeg ellers vente på årsopgørelsen fra SKAT, før jeg kunne se om postvæsenet havde ekspederet mit brev, så beløbene var trukket fra. Årsopgørelsen kom den 7. september 2016.

Året før havde Borgerservice indtastet beløbene for mig, så derfor blev jeg fuldstændig paf, da jeg, gammel kone på 84 og dårligt gående, fik svaret ”Det må vi ikke bruge tid på”. NB: I Rudersdal Kommune – Danmarks rigeste.

Anna Lauritsen er pensionist.