Som kristen er det nærmest min pligt at gå ind for en lempelig udlændingepolitik. Det skriver Steffen Rahdoust Boeskov i et debatindlæg her i avisen den 1. juli. Som kristen skal jeg politisk mene, at man ikke kan sende syrere tilbage til deres eget land.
Efter min opfattelse har der, lige så længe som jeg kan huske, været personer, typisk på venstrefløjen, der har konkluderet, at kristne kun kan mene bestemte politiske ting. At Steffen Rahdoust Boeskov påstår det samme, er ikke særlig opfindsomt. Men jeg vil da gerne for god ordens skyld understrege, at min tro sagtens kan give dilemmaer i forhold til forskellige spørgsmål.
Men er det ikke en del af at være kristen, nemlig at lade sig udfordre af sin samvittighed og af Kristus? Jeg går ud fra, at en kristen SF-politiker eller socialdemokrat, der ukritisk støtter fri abort, også overvejer om han/hun udviser den fornødne respekt for skaberværket og for det unikke individ i moderens mave?
Steffen Rahdoust Boeskov fremhæver en række citater som begrundelse for, at jeg bør acceptere, at syrere skal blive i Danmark.
Det kan blive meget langt, hvis vi skal udveksle bibelcitater, men følgende skriftsted er et bibelsk argument imod en befolkningsudskiftning: Gud har ”skabt alle folk og ladet bosætte sig overalt på jorden og fastsat bestemte tider og grænser for, hvor de skal bo”, som der står i Apostlenes Gerninger, kapitel 17, vers 26.
Så at kæmpe for det danske folks overlevelse er ikke en ukristen handling, og folk glemmer ofte, at det er foreneligt med kærlighedsbuddet at sige fra og sætte grænser.
Det gjorde Kristus også, og heldigvis for det. Men jeg medgiver, at det er en meget lang og interessant diskussion.