Nej til bogstavtro tolkning af Bibelen!

Ramsdal og andre præster fortjener ros. Det er de præster og teologer, der insisterer på en bogstavelig læsning af de bibelske skrifter, der fortjener bekymring. Selvom disse bogstavtro præster tilhører et forsvindende mindretal, er de med til at fremmedgøre kirkens forkyndelse for almindeligt tænkende mennesker, skriver sognepræst

Om mennesket Jesus konkret fysisk er opstået fra de døde, er jo det mest uinteressante spørgsmål, man kan stille, og det nedskriver kristendommen til et spørgsmål om magi, skriver sognepræst Thomas Høg Nørager.
Om mennesket Jesus konkret fysisk er opstået fra de døde, er jo det mest uinteressante spørgsmål, man kan stille, og det nedskriver kristendommen til et spørgsmål om magi, skriver sognepræst Thomas Høg Nørager. .

PER RAMSDAL, sognepræst ved Sydhavnen i København, og de sognepræster, der med ham i Morgenavisen Jyllands-Posten juledag skabte overskrifter ved at bekende en ikke-bogstavelig læsning af de bibelske skrifter, fortjener ros.

Og Ramsdal fortjener ros for samme aften på DR 2's ”Deadline” igen at tage debatten om, hvorvidt bibelske udsagn skal fortolkes eller læses bogstaveligt. Det kan undre, at det vækker opsigt, at præster fortolker på bibelske udsagn. Mere bekymrende er det, at nogle nu mener, at Ramsdal skal irettesættes.

Sagen begynder med, at præsterne har svaret på et spørgeskema sendt af Morgenavisen Jyllands-Posten. Selv er jeg holdt op med at svare på disse spørgeskemaer. Jeg husker en påske, hvor jeg i et tilsvarende skema, skulle svare ”ja” eller ”nej” til, om jeg troede på Jesu opstandelse. Hvordan skulle man kunne svare på det? Det handler jo i bibelsk sammenhæng aldrig ”kun” om, hvilke faktiske begivenheder der kunne tænkes at have fundet sted. Det handler først og fremmest om, hvilken betydning disse begivenheder tillægges, når der fortælles om dem.

Om mennesket Jesus konkret fysisk er opstået fra de døde, er jo det mest uinteressante spørgsmål, man kan stille, og det nedskriver kristendommen til et spørgsmål om magi. Men når det fortælles os, at Kristus er opstanden, så er det livspoesi, der fortæller om håb i det håbløse, mening i det meningsløse og lys selv i det dybeste mørke. Og når disse tilskikkelser finder sted, da finder Kristi opstandelse sted, uanset om et menneske ved navn Jesus, er gået ud af en grav eller ej.

I DANMARK HAR VI heldigvis en regel om, at præster, der antages til embede i folkekirken, skal have en bestået teologisk embedseksamen bag sig. Vel at mærke på et universitet, som er alment anerkendt. Dette skulle være kirkens nogenlunde garanti for, at det er almindeligt dannede mennesker, man antager, som kender til de mest basale indsigter i tænkningens og naturvidenskabens historie. Og allerede i oldkirken vidste teologer, at de bibelske skrifter skulle fortolkes. Allerede oldkirken brugte ord som symbol og billedsprog om de bibelske skrifter og de bibelske personer. Oldkirkens folk vidste, at begivenhederne, kristendommen taler om, ikke skulle læses og høres bogstaveligt, men skulle læses og høres som livspoesi. Fordi det ikke ”bare” var poesi, men fortællinger, der kunne ændre dit livssyn for altid. Derfor livspoesi, fordi disse fortællinger kunne ”skabe” nyt liv, ja, kunne skabe lys i mørket.

Per Ramsdal og de andre præster, der i samme ombæring insisterer på at fortsætte denne oldkirkelige tradition, fortjener ros for at bringe et livsvigtigt anliggende på banen endnu en gang. Fordi de insisterer på fortolkning og ikke en bogstavelig læsning.

HVAD DER DERIMOD fortjener bekymring, er de præster og teologer, der i forlængelse af denne debat insisterer på en bogstavelig udlægning af de bibelske skrifter. Og samtidig insisterer på en irettesættelse af de fortolkende præster. Her bør kikkerten vendes om.

Det er de præster og teologer, der insisterer på en bogstavelig læsning af de bibelske skrifter, der fortjener bekymring. Selvom disse bogstavtro præster tilhører et forsvindende mindretal, er de med til at fremmedgøre kirkens forkyndelse for almindeligt tænkende mennesker. De bogstavtro præster kaster vrag på en fortolkningstradition, der har varet siden oldkirkens dage, ved at nedskrive kristendommen til magi. Det er det virkeligt bekymrende.

Thomas Høg Nørager er sognepræst ved Stefanskirken i København