Prøv avisen
Debat

Samtykke ved organdonation: Kroppen skal ikke tingsliggøres

FOR MIG ER DET INFORMEREDE samtykke – altså det, at vi får mulighed for på et oplyst grundlag at sige ja eller nej til medicinske indgreb i vores krop – helt fundamentalt for tilliden mellem sundhedsvæsenet og den enkelte borger, skriver Christian Borrisholt Steen.

Bevarelsen af det informerede samtykke er for mig at se helt nødvendigt for at undgå en tingsliggørelse af det enkelte menneske og for at respektere det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse, skriver medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen

SIDSTE ÅR anmodede den daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) Det Etiske Råd om at forholde sig til, om man i Danmark bør indføre et såkaldt formodet samtykke i forbindelse med organdonation.

Det er ikke første gang, politikerne er ude efter at få ændret det nuværende informerede samtykke til et formodet samtykke. Radikale Venstre har eksempelvis ad flere omgange foreslået at erstatte det informerede samtykke med et formodet samtykke. Med et informeret samtykke, som vi har i dag, skal man selvsagt selv tage stilling til, om man ønsker at være organdonor. Med et formodet samtykke bliver vi alle i udgangspunktet organdonorer, medmindre vi aktivt fravælger det.

Det er ingen hemmelighed, at det formodede samtykke på ingen måde er en blomst, der er groet i min have. Det er prisværdigt at være organdonor, men det bør fortsat være et aktivt tilvalg for den enkelte. Har man ikke selv taget stilling til organdonation i levende live, er det i dag de pårørende, der skal beslutte, om organer må doneres i tilfælde af hjernedød.

Jeg anerkender naturligvis det nytteetiske argument, som ligger bag argumentet om det formodede samtykke, nemlig at vi mangler organer i Danmark, og at antallet af organdonorer selvfølgelig vil stige, hvis alle gøres til organdonorer fra fødslen. Jeg anerkender også, at organer fra hjernedøde ved transplantation kan være med til at redde, forlænge eller forbedre livet for svært syge mennesker.

Derfor er det godt at opfordre til stillingtagen gennem eksempelvis oplysningskampagner. Men at gøre os alle sammen til organdonorer, uden den enkeltes eller pårørendes aktive stillingtagen, er for mig at se stærkt betænkeligt og etisk problematisk.

FOR MIG ER DET INFORMEREDE samtykke – altså det, at vi får mulighed for på et oplyst grundlag at sige ja eller nej til medicinske indgreb i vores krop – helt fundamentalt for tilliden mellem sundhedsvæsenet og den enkelte borger. Jeg ønsker ikke, at kroppen skal tingsliggøres og på denne måde i udgangspunktet gøres til statens ejendom. I den sammenhæng er det for mig vigtigt at slå fast, at modstanden mod tingsliggørelsen af menneskekroppen ikke alene relaterer sig til de levende, men også de døde.

Selvom det afdøde legeme på den ene side er et anskueligt objekt på linje med alle andre objekter – en ting, som man må forholde sig praktisk til, så er det på den anden side også et betydningsladet symbol på det levende menneske, der engang var, og – mere generelt – et symbol på mennesket og dets betydning. Derfor vil en tingsliggørelse af afdøde også uvægerligt få betydning for vores syn på mennesket i levende live. Vi bør derfor fastholde det informerede samtykke og bevare respekten for det enkelte menneskes selvbestemmelsesret – også når det drejer sig om, hvad der skal ske med min krop, når jeg engang er død.

Bevarelsen af det informerede samtykke er for mig at se helt nødvendigt for at undgå en tingsliggørelse af det enkelte menneske og for at respektere det enkelte menneskes ret til selvbestemmelse. Et medicinsk indgreb, som en organdonation må siges at være, bør altid være i personens egen interesse og i overensstemmelse med hans eller hendes værdier. Dette sikrer vi selvsagt bedst ved, at personen selv tager stilling til indgrebet på et velinformeret grundlag.

Derfor er jeg tilhænger af, at der fortsat skal foreligge et udtrykkeligt samtykke fra den afdøde eller fra dennes pårørende, hvis en organdonation skal kunne gennemføres.

Jeg håber ikke, at det bliver en borgerlig-liberal regering, der vælger at give det informerede samtykke dødsstødet og i stedet erstatte det med et formodet samtykke.

Christian Borrisholt Steen er foredragsholder og medlem af Det Etiske Råd.