Prøv avisen

Nej til ukristelig spiritualisering

Den ortodokse kirke bruger ofte ikoner i deres kirker. Foto: .

Vi glæder os over ikonerne i kirken, vi ærer dem, men vi afstår fra alle forsøg på at opmåle deres virkemåde, skriver Poul Sebbelov, præst i den ortodokse kirke

MARTIN BOJE Christensen imødegår den 28. december i Kristeligt Dagblad min tilbagevisning af hans misvisende fremstilling af den ortodokse kirkes lære. Boje Christensens kronik kunne læses sidste år den 6. december, mine bemærkninger hertil den 9. december.

Boje Christensen udtrykker "stor respekt for den ortodokse kirke", men fastholder ikke desto mindre sin påstand om, at Plotins nyplatonisme er et afgørende grundlag for kirken, og at det følgelig skulle være officiel ortodoks lære, at jo flere ikoner, der er samlet på et givet sted, jo større hellighed bliver der akkumuleret.

Boje Christensen støtter sin påstand på læsning af Johannes af Damaskus. Derudover refererer han atter til en samtale med "en rumænsk præst" og slutter med at tage en af de mest fremtrædende moderne ortodokse teologer, Vladimir Lossky, til indtægt for sin opfattelse.

Jeg er nødt til at gentage: Denne akkumulationsteori er ikke ortodoks lære. Den forveksler kvalitet (hellighed) med kvantitet (for eksempel mængden af ikoner). Men der er intet at tilføje til den hellighed, som på alteret forvandler brød og vin til Kristi legeme og blod. Uanset antallet eller størrelsen af ikoner omkring alteret. "Én er hellig ... Jesus Kristus til Gud Faders ære!". Sådan synger vi i den ortodokse liturgi.

HVIS NU Boje Christensen havde spurgt "en dansk præst", ville jeg have delt den erfaring med ham, at mange års tjeneste i den ortodokse kirke har vist mig, at Kristi hellighed er fuldt og helt til stede i den mindste som i den største kirke og overalt, hvor den hellige liturgi fejres til Kristi ære. Vi glæder os over ikonerne i kirken, vi ærer dem, men vi afstår fra alle forsøg på at opmåle deres virkemåde.

Boje Christensen peger som nævnt på Johannes af Damaskus. Men karakteristisk nok nævner han slet ikke, hvad der er Johannes? dybeste anliggende, nemlig den lære, at Kristi menneskevordelse er virkelig og har en kødelig, materiel side, og at vi derfor har lov at afbilde Kristus. Heraf følger ikke, at jo flere billeder, jo mere hellighed, men snarere, at den ene Kristi hellighed kan komme til udtryk i forskellige facetter i ikonerne.

Boje Christensen kommer heller ikke ind på den anden vigtige side af Johannes af Damaskus? teologi, at fordi Kristus påtager sig vor menneskelighed, kan vi få del i Kristi guddommelighed. Og den forvandling er ikke kun åndelig, men angår også legemet, den kødelige, materielle skabelse.

JOHANNES AF DAMASKUS forsvarede den ortodokse kirkes tro mod en ukristelig spiritualisering, mod en forestilling om, at det guddommelige er en rent åndelig foretéelse, som er hævet over det materielle, og at billeder, ikoner, derfor er upassende hedenskab. Mon en lignende tendens til spiritualisering kunne ligge bag Boje Christensens forestilling om kirkens ikoner som "nyplatonisme"?

Boje Christensens inddragelse af Vladimir Lossky kræver en omtale. Lossky "gør sig store anstrengelser for at påvise, at nyplatonismen ikke har den afgørende indflydelse på ortodoks teologi, som (andre) fagfolk påpeger", skriver han. Brugen af parentes omkring "andre" skal vel diskret antyde, at Lossky ikke helt bør regnes blandt "fagfolk"?

Ingen tænkning er neutral. Al teologi folder sig ud inden for et sæt trosmæssige rammer, for eksempel lutherske eller ortodokse. Og med al respekt for Boje Christensen lægger jeg større vægt på Vladimir Lossky, når det gælder udfoldelsen, forståelsen og aktualiseringen af den ortodokse kirkes tro og lære.

Poul Sebbelov,

præst i den ortodokse kirke,

Blomstervænget 10, Lyngby