Nej til vielse af homoseksuelle par

Det er ikke rigtigt, når det hævdes, at vi fordømmer kærligheden mellem homoseksuelle, men vi afviser, at et forhold mellem to af samme køn er et ægteskab, skriver Hans Olav Okkels fra Kirkelig Samling

 I senmiddelalderen var der paver, som levede homoseksuelt, men uden at forslå ægteskab mellem folk af samme køn. Der var udbredt erkendelse af, at ægteskab er mellem en mand og en kvinde, skriver Hans Olav Okkels
I senmiddelalderen var der paver, som levede homoseksuelt, men uden at forslå ægteskab mellem folk af samme køn. Der var udbredt erkendelse af, at ægteskab er mellem en mand og en kvinde, skriver Hans Olav Okkels. Foto: JENS DRESLING/Ritzau.

I anledning af debatten om, hvorvidt præster i folkekirken skal tvinges til at vi homoseksuelle, ønsker Kirkelig Samling at udtrykke følgende:
 
Eftersom Gud har indstiftet ægteskabet som en forbindelse mellem en mand og en kvinde med befalingen ”Bliv frugtbare og talrige”, og eftersom der er en sammenhæng mellem den befaling og, at ”Gud velsignede dem”(1. Mosebog 1, 27-28), er der ingen baggrund for vielse af homoseksuelle – og slet ikke i betragtning af, at homoseksuel praksis afvises flere steder, blandt andet i Rom. 1, 26-27.

Jesu udtrykkelige henvisning til, at Gud fra begyndelsen skabte mennesket som mand og kvinde (Matt. 19, 4-6), understreger yderligere, at der ikke findes bibelsk begrundelse for vielse af homoseksuelle.

I det gamle Grækenland var i visse ansete kredse homoseksuel kærlighed anset for at være finere end heteroseksuel kærlighed, men os bekendt var der ingen, som foreslog ægteskab mellem homoseksuelle.

I senmiddelalderen var der paver, som levede homoseksuelt, men uden at forslå ægteskab mellem folk af samme køn.

Der var udbredt erkendelse af, at ægteskab er mellem en mand og en kvinde.
 
Det er ikke rigtigt, når det hævdes, at vi fordømmer kærligheden mellem homoseksuelle, men vi afviser, at et forhold mellem to af samme køn er et ægteskab.
 
Nogle har hævdet, at ægteskabet ikke er indstiftet af Gud, og påberåber sig Luther, som sagde, at ægteskabet er en verdslig ting.

I virkeligheden vil Luther dermed sige, at også et ægteskab blandt jøder, muslimer og hedninger og ikke-troende er indstiftet af Gud og velsignet af Ham, idet alle ægtefolk er kaldet til som Skaberens medarbejdere at give livet videre, hvilket igen forudsætter, at ægteskabet er mellem to af hver sit køn. Luther fastholdt, at ægteskabet er indstiftet af Gud, men ikke noget sakramente.
 
Det antydes i debatten, at folkekirken må følge udviklingen i samfundet og lade synspunkter, som vinder frem i folket, præge kirkens praksis.

Jesus siger: ”I er jordens salt.” (Matt. 5, 13). Det er det modsatte. Jorden bevares, så længe Jesu disciple holder fast ved hans og apostlenes lære og forkynder den.