Prøv avisen

Neutral hospitalsuniform, tak

Det er rimeligt at forvente, at repræsentanter for vores verdslige hospitaler fremtræder neutralt og professionelt, skriver dagens debattør. Foto: Bent Midstrup,

Det skal være et krav, at alle hospitalsansatte går i en neutral uniform. Ingen skal kunne gennemtrumfe særordninger med henvisning til religiøse præferencer, skriver sygeplejerske Rachel Adelberg Johansen

TØRKLÆDE-TILSLØREDE hospitalsansatte forbliver et stridspunkt, der deler vandene. Det viser de seneste dages debat om det religionspolitiske symbol hijab (det islamiske hovedtørklæde til kvinder).

Det hele blev sparket i gang af en sag om en patient på et dansk hospital, der sagde fra over for en læge med den islamiske markør på hovedet. Lederskribenten holm påstår i Kristeligt Dagblad den 22. november, at denne patient har et forklaringsproblem.

LÆS OGSÅ Tørlæder endnu engangNej, Holm – det er ikke patienten, som har et forklaringsproblem. Tværtimod er det de danske hospitaler og de pågældende beslutningstagere, som i slutningen af 1990'erne begyndte at indføre den ikke-neutrale islamiske hijab som en del af en hospitalsuniform, der har et seriøst forklaringsproblem.

Jeg må tilstå, at jeg er målløs, når jeg læser de til stadighed mere bizarre krumspring for at bortforklare sagens substans, som hårdkogte hijab-forsvarere bringer til torvs. Det gælder lige fra formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, FOA-formanden, Dennis Christensen og talsmand for Muslimernes Fællesråd Zubair Butt Hussain til direktøren for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, samt adskillige venstrefløjspolitikere.

Det fyger med grundløse beskyldninger om diskrimination, stigmatisering, mistænkeliggørelse af muslimske læger generelt, krav om at politianmelde patienter, der ikke vil have behandling af læger, som ikke kan finde ud af at iklæde sig en neutral hospitalsuniform.

Tænk, at disse repræsentanter for den politiske korrekthed vil være sig selv bekendt og tryne den svage part i dette anliggende, patienterne. Mon de er totalt følelseskolde og ligeglade med ofte alvorligt syge mennesker, som ikke ønsker at blive påduttet og forholde sig til den religionspolitiske hijab, når de befinder sig i en svær livssituation på hospitalet?

Er disse bannerførere under påberåbelse af den såkaldte mangfoldighed blevet så blinde i deres indædte forsvar for hijaben, at empatien med og respekten for patienterne er gået fløjten? Det er ubegribeligt, ja, nærmest uanstændigt, at man ved sine fulde fem vil lægge navn til at forsvare et stigmatiserende symbol som hijaben, som millioner af kvinder tvinges til at tilsløre sig med i lande, hvor politisk islam, islamismen, hersker.

DE SYGEPLEJEETISKE retningslinjer tilskriver, at i tilfælde af en interessekonflikt – som man i høj grad må sige sagen om den kontroversielle hospitals-hijab er – må varetagelsen af hensynet til patienten altid gå forud.

Debatten om hijab på hospitalsansatte handler ikke om ligegyldig hudfarve, etnisk oprindelse, de hospi-talsansattes personlige tro, som hijab-forsvarere ellers forsøger at fordreje sagen til. Den handler om det fuldstændig rimelige i at forvente, at repræsentanter for vore verdslige hospitaler fremtræder neutralt og professionelt. Ingen hospitalsansatte skal ved at spille offerkortet og stille religiøse særkrav kunne gradbøje en neutral dresscode. Løsningen ligger lige for.

Man bør gøre det lige for alle. Det vil sige, at det skal være et ufravigeligt krav, at alle hospitalsansatte skal gå i den samme slags neutrale uniform. Ingen skal kunne gennemtrumfe særordninger med henvisning til religiøse præferencer.

Det er egentlig såre enkelt. Det ville forhindre mange fremtidige konflikter i sundhedsvæsenet at henvise religiøse/politiske uniformer som hijaben til fritiden. Det er, hvad jeg og ligesindede som patienternes advokater med vores pligt til at varetage patienternes ukrænkelighed kæmper for.

Rachel Adelberg Johansen,

sygeplejerske,

Uraniavænget 19,

Odense NV