Ngo'ernes andel af bistanden skal øges

Andelen af udviklingsbistand, som formidles gennem de danske ngoer, har været støt faldende siden 2001, men den tendens bør vendes

DEN DANSKE udviklingsbistand blev skåret drastisk i 2001, da den nuværende regering trådte til. Stik imod den generelle tendens globalt.

Hvem husker ikke G8-topmødet, hvor Tony Blair stod i spidsen for en regeringslederdelegation, der med kyshånd tog imod Bono og i forlængelse af det besluttede, at G8-landenes bidrag skulle øges? Nu er den danske regering endelig kommet på bedre tanker og har derfor stoppet den nedadgående kurve.

Da regeringen oprindelig skar bevillingerne, holdt alle aktører for både bilaterale og multilaterale, men nu, hvor området har fået lidt flere penge, har ngoere ikke fået andel i dem.

Andelen af den bilaterale udviklingsbistand, som formidles gennem de danske ngoer, har været støt faldende siden 2001 på trods af, at undersøgelser klart viser, at ngoernes arbejde er af høj kvalitet og når ud til nogle af de allerfattigste i verden. Tendensen med faldende støtte skal vendes. Regeringen taler ofte om ngoernes gode arbejde, men ord gør det ikke alene der skal følge penge med.

DEN NYE TENDENS i udviklingsbistanden skal også komme ngoerne til gode. Regeringen bør derfor øge ngo-bevillingerne generelt, så de følger den generelle stigningstakst, men også gerne mere. Ngoerne supplerer jo på glimrende vis den officielle danske bistand.

De har blandt andet mulighed for at agere i geografiske områder, hvor Danida ikke kan være som for eksempel Zimbabwe.

Ngoerne kommer desuden ofte længere ud i marken i de forskellige lande.

Så hvis den danske regering mener det alvorligt, når de lovpriser ngo-sektorens arbejde, så skal det også udmøntes i flere midler til ngoerne.

Ellers er det bare endnu en omgang tomme ord fra denne regering.

Pia Olsen Dyhr er medlem af Folketinget for SF