”Niels Bohrs hemmelighed” ligner en britisk krimi i DR-program

Hvorfor fik vi aldrig atomkraft i Danmark, selvom vi var hjemland for en af atomfysikkens vigtigste skikkelser? Det undersøger to historikere i "Niels Bohrs hemmelighed" på DR2

Hvorfor fik vi aldrig atomkraft i Danmark, selvom vi var hjemland for en af atomfysikkens vigtigste skikkelser? Det undersøger to historikere i "Niels Bohrs hemmelighed" på DR2.
Hvorfor fik vi aldrig atomkraft i Danmark, selvom vi var hjemland for en af atomfysikkens vigtigste skikkelser? Det undersøger to historikere i "Niels Bohrs hemmelighed" på DR2. Foto: Anders Aagaard Strube og Asbjørn Bjaaland Larsen/DR.

”Sig nej, sig nej på din egne/ og på dine børns og børnebørns vegne/ sig nej til atomkraft.” Sådan sang Gnags i 1976 som en stemme blandt mange danske røster mod atomkraft i Danmark. Mange husker sikkert den smilede sol med et nej tak til atomkraft. Men var det nu så klogt at sige nej til atomkraft?

Nu er der klimakrise, og der holdes demonstrationer med et højlydt nej til fossile brændstoffer og mere CO2-udledning, men samtidig har et morderne samfund brug for meget, stabil energi. Der er næppe heller mange af klimademonstranterne, som siger nej til udviklingen i de sidste 150 år. Ikke sådan for alvor i hvert fald. En udvikling, der blev drevet frem af de energikilder, som nu har vist sig at være klimabelastende.

Det er anderledes med atomkraft, som angiveligt leverer sikker og ren energi, der ikke svinger i sin leverance, som vinden blæser. Ja, EU-Kommissionen blåstempler nu atomenergi som grøn energi. Mon vi snart ser Greta Thunberg i atommarch for mere kernekraft? A-holdet er dog ikke så folkeligt. De mangler for eksempel en god slagsang. Måske skulle de tale med Gnags, nu hvor atomkraft er kommet på den grønne gren.

Men hvorfor fik vi egentlig aldrig atomkraft i Danmark? Vi havde endog en atomfysiker af højeste rang i skikkelse af Niels Bohr, som havde været med til at udvikle den første atombombe for amerikanerne. Hvorfor blev atomkraft så ikke udnyttet til civile formål, som det var tilfældet både i Sverige og Norge umiddelbart efter krigen? Der er da underligt.

Det har to unge historikere Bjørn Meyer og Peter Ørbæk sat sig for at undersøge i serien ”Niels Bohrs hemmelighed”, som havde premiere i denne måned. Det er ferm formidling og viser, at en velfortalt historisk serie udmærket kan have noget af krimiens underholdningsværdi. Ja, Bjørn Meyer og Peter Ørbæk optræder nærmest som efterforskerne gør det i en britisk krimi, hvor tempoet er roligt, men historien er god. De drøfter sagen indbyrdes, de tager rundt omkring i landet, taler med kilder og borer sig ned i arkivmateriale. Ren Banarby, ganske vist uden mord.

De to fandt frem til notater og udtalelser, der refererede til særlige omstændigheder og Niels Bohrs personlige sikkerhed. Det måtte selvfølgelig pirre nysgerrigheden, og jo dybere de gravede, jo mere fandt de ud af, hvordan videnskab og magtpolitik var viklet ind i hinanden i årene efter den kolde krig. Ja, det er de for så vidt stadigvæk.

Der var dog ikke om lutter dugfriske historiske nyheder. I 2016 udgav historikerne Henrik Knudsen og Henry Nielsen således bogen ”Uranbjerget”, hvor de fortæller, at Niels Bohr havde indgået en aftale med amerikanerne om ikke at videregive atomare hemmeligheder. Men historien fortjener at blive fortalt igen, og det lod også til, at det var lykkedes Bjørn Meyer og Peter Ørbæk at fremdrage hidtil ukendt materiale.

Spædende var det i hvert fald og endnu mere spændende er det, om atomkraft får en renæssance. Klimaet burde være til det.

Jesper Bacher er sognepræst.