JEG KAN KUN RYSTE PÅ HOVEDET ad Svend Aage Nielsens replik den 5. februar, hvori han fortsætter sin mistænkeliggørelse af Luthers skrift om jøderne.
Jeg må spørge mig selv og Nielsen: Hvordan har han kunnet være præst i en luthersk kirke, når han sidestiller Martin Luthers og nazisternes forhold til jøderne?
Hvor meget eller især hvor lidt har han fattet af luthersk teologi, når han gør Martin Luthers beskyttelse af det kristne lægfolk identisk med nazisternes racelære?
Det er så dumt og rystende uvidende, at han burde være dumpet til teologisk embedseksamen, for han ved jo ikke, hvad teologi er, når han gør Hitlers tale om en jødisk race til det samme som Luthers advarsel mod gerningsretfærdighed og jødedommens selvretfærdighed.
Læs dog Luthers skrift fra 1543, som er opgøret med rabbinsk frelseslære og deraf følgende foragt for Guds gratis nåde. Nej, Martin Luther kender ikke til opfattelsen af mennesket som et racevæsen. Han kender kun mennesket stillet i et forhold til Gud og næsten. Og han er ubetinget kritisk over for de jødiske rabbinere, der i Tyskland håner kristne mennesker, fordi disse sætter deres lid til ordet om den korsfæstede Kristus.
At Luther i et sjælesørgerisk forsvar for disse kristne mennesker opfordrer den kristne øvrighed til at bruge grove og dramatiske midler mod jøderne for at beskytte den evangeliske forkyndelse og det kristne folk, siger jo kun noget om datidens justits eller strafferegler, ikke noget om stridens art og indhold.
Må jeg opfordre hr. Nielsen til at læse Luthers skrift ”Mod tyrken og jøden”, udgivet på Tidehvervs Forlag 1999. Må jeg foreslå ham at gå videre endnu og læse Martin Luther: ”Schriften wider Juden ind Turken” (Chr. Kaiser Verlag München, 1938).
Det er på tide, at Svend Aage Nielsen, forhenværende præst i en evangelisk-luthersk kirke, begynder at fatte luthersk teologi.
Søren Krarup er pastor emeritus og tidligere medlem af Folketinget (DF)