Det er sommer i Norden. Efter en tid med mange begrænsninger kan vi igen glæde os over det, der kendetegner både dagliglivet og ferietiden i Norden: Åbne samfund med uhindrede rejser og tæt kontakt mellem Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige, Færøerne, Grønland og Åland.
Men det er på en alvorlig baggrund. Vi har netop gennemlevet en sundhedskrise, som ramte alle vores samfund. Ruslands invasion af Ukraine minder os om, at krig i vores nærområde ikke blot er en teoretisk mulighed. I mødet med forskellige kriser ser vi, hvor vigtigt det er at arbejde sammen med vores nærmeste partnere for at håndtere udfordringerne inden for og sammen med EU og Nato og i vores tætte nordiske familie.
Vores lande er tæt knyttet sammen gennem et fælles arbejdsmarked, økonomi og handel, turisme, kultur og politik. Alt dette – lige fra det overordnede samfundsperspektiv til hverdagen for os som enkeltmennesker – gør Norden til en unikt integreret region.
Den frie bevægelighed og integrationen, som vi normalt tager for givet hver eneste dag, blev sat på en prøve, da pandemien kom. I alle vores lande blev der truffet indgribende tiltag for at beskytte liv og sundhed. Vi skal ikke lægge skjul på, at vi var nødt til foretage vanskelige og til tider forskellige afvejninger. De forskellige tiltag for at bekæmpe pandemien var krævende for alle, som er afhængige af at kunne rejse uhindret mellem vores lande, ikke mindst for dem, der har valgt at leve og bo i en af vores grænseregioner. Og dem er der mange af.
De midlertidige begrænsninger og forskellige nationale tilgange stillede det nordiske samarbejde over for nye udfordringer. Vi hjalp hinanden i en krævende tid, og pandemien var en påmindelse om vores afhængighed af hinanden og vigtigheden af vores samarbejde. Stillet over for krig i Europa, som er udløst af aggression fra et af vores nære nabolande, ser vi i dag endnu tydeligere, hvor vigtig og værdifuld denne nordiske solidaritet er. Det skal vi værne om, men vi skal gøre mere end det. For nu er tiden inde til at styrke det nordiske samarbejde yderligere.
Når vi skal gøre vores samarbejde stærkere, skal vi lære af vores erfaringer fra de sidste to år – både de positive og de negative. Dette arbejde er allerede i gang. Og vi ved, at der er bred opbakning til det. Ifølge en undersøgelse fra sommeren 2021 synes 86 procent af befolkningen i Norden, at det nordiske samarbejde er vigtigt eller meget vigtigt. 60 procent ønsker mere samarbejde, mens kun én procent ønsker mindre samarbejde.
Sikkerhed, krisehåndtering, miljø og klima er nogle af de områder, hvor indbyggerne i Norden ønsker mere samarbejde. Det er områder, der handler om vores tryghedsfølelse, hvilket ikke er overraskende med tanke på den tid, vi har bag os, og den tid, vi fortsat lever i. Borgere i Norden har også gjort det klart, at de forventer, at Norden agerer mere samlet og koordineret, når en krise rammer. Som nordiske samarbejdsministre tager vi disse signaler alvorligt.
Derfor står et styrket nordisk krisesamarbejde nu centralt i vores diskussioner i Nordisk Ministerråd. Da vi mødtes i Halden i sidste uge, vedtog vi en erklæring, som understreger vores eget ansvar som samarbejdsministre for blandt andet at fremhæve det nordiske perspektiv for vores regeringer, når en krisesituation opstår. Vi skal snakke bedre sammen forud for nationale beslutninger, som berører den frie bevægelighed over vores grænser. Og det til enhver tid siddende formandskab i det nordiske samarbejde skal sørge for, at det sker. I år er det Norges ansvar. Næste år er det Island.
Vi har en stærk fælles tro på det nordiske samarbejde og fordelene ved det. Vi har meget at vinde ved et fordybet samarbejde. De nordiske landes befolkning udgør 30 millioner mennesker, men Norden er alligevel verdens 11. største økonomi. Med vores samarbejde i Norden skaber vi en højteknologisk og innovativ region, som går forrest i den globale klimaomstilling og skaber flere grønne jobs.
Sammen er vi stærkere, og sammen kan vi også være bedre forberedt til den næste krise – og i alle de mange hverdage mellem kriserne. Vi arbejder målbevidst for at realisere visionen om Norden som verdens mest bæredygtige og integrerede region. Sammen for et stærkere Norden.
Flemming Møller Mortensen fra Danmark, Thomas Blomqvist fra Finland, Guðmundur Ingi Guðbrandsson fra Island, Anne Beathe Tvinnereim fra Norge, Anna Hallberg fra Sverige, Kaj Leo Holm Johannesen fra Færøerne, Vivian Motzfeldt fra Grønland og Annette Holmberg-Jansson fra Åland. Skribenterne er minister for nordisk samarbejde i deres respektive lande.