Prøv avisen
Debat

Nordisk fællesskab: ”Skam” kender ingen grænser

I ”Skam” har kampen for den fælles sprogforståelse i Norden fået en stærk allieret, der fanger nutidens unge bedre end de klassiske værker af store nordiske forfattere. Foto: DR /NRK/Ritzau foto

Den norske successerie ”Skam” har på kort tid bragt det norske sprog ind i utallige teenageværelser overalt i Skandinavien. Men hvis de næste generationer skal kunne forstå hinanden, er det altafgørende, at vi fjerner de digitale grænsebomme, der afholder Nordens unge fra at følge med i hinandens kulturelle tilbud, skriver Bertel Haarder og Anders Burlund

Den norske successerie ”Skam” har på kort tid bragt det norske sprog ind i utallige teenageværelser overalt i Skandinavien. Efter kun ganske få afsnit af serien forstår de unge udmærket norsk uden undertekster. Det giver håb om, at det nordiske sprog- og kulturfællesskab kan bevares, selv om dagligsprogene fjerner sig fra hinanden.

Men hvis de næste generationer skal kunne forstå hinanden, er det altafgørende, at vi fjerner de digitale grænsebomme, der afholder Nordens unge fra at følge med i hinandens kulturelle tilbud.

Det betyder noget, at vi kan forstå hinandens sprog i Norden. Det udvider vor sproglige hjemmebase til 22 millioner, hvis vi fraregner de finner og islændinge, der ikke forstår andre nordiske sprog. Men både finner og islændinge lærer jo faktisk et andet nordisk sprog, og hvem ved, måske er det netop tv-serier som ”Skam”, der kan skabe motivationen og bryde sprogbarrieren.

Nordisk sprog og litteratur har længe haft stor bevågenhed internationalt, især på det store tyske marked. Men nu er også de engelsktalende og de latinske lande begyndt at interessere sig for nordisk litteratur. Interessen omfatter også den nordiske samfundsmodel, som er blevet kendt gennem den store udbredelse af ikke mindst danske tv-serier de seneste år.

Når andre interesserer sig så meget for os, hvornår begynder vi så at interessere os noget mere for hinanden her i Norden?

Vi er utroligt ens i Norden, men alligevel plages vi af grænsehindringer, der tilmed på det seneste er blevet forværret på grund af flygtningekrisen. Helt unødvendigt er vi også blevet ofre for hinandens digitale grænsehindringer. I måneder har en strid om musikrettigheder begrænset de unges adgang til ”Skam” på NRK’s hjemmeside. Det er nu heldigvis løst i det konkrete tilfælde. Men hvad så næste gang der produceres en serie, som unge eller ældre i andre nordiske lande selv kan finde frem til?

I ”Skam” har kampen for den fælles sprogforståelse i Norden fået en stærk allieret, der fanger nutidens unge bedre end de klassiske værker af store nordiske forfattere. For selvom vi i Norden har fremragende forfattere, slår det ikke igennem hos de unge på samme måde som tv-serier. Derfor mener vi, at politikere og parlamenter har en forpligtelse til at fjerne hindringer for den fælles nordiske sprogforståelse, der kan afbalancere de mange engelsksprogede serier, der ellers dominerer de unges tv-forbrug.

Rigtig mange borgere i Norden har i dag mulighed for at se nabolandenes tv-kanaler, hvilket danner et solidt grundlag for at lære mere om hinandens sprog, kultur og samfund. Men medievanerne er som så meget andet i opbrud, og den klassiske måde at se tv på er ”disruptet” af muligheden for at streame programmerne online. TV ses ikke længere på kanalernes præmisser, men på brugernes, hvilket i dag passer bedre ind i unges hektiske hverdag med sport, uddannelse og venner. Derfor ser vi med stor bekymring på den geoblokering, der eksisterer på tv-kanalernes streamingtjenester, fordi den aktivt hindrer det nordiske sprog i at udbredes til en modtagelig målgruppe. Vi gør os selv en historisk bjørnetjeneste ved at opretholde digitale grænsebomme, der aktivt hindrer nordiske sprog i at udbredes på lovlig, tilgængelig og attraktiv vis.

Det er bedrøveligt at se Nordens public service-kanalers streamingtjenester blokere for andre nordiske landes seere. Naturligvis skal rettighedshaverne tilgodeses, så alle får deres retmæssige betaling, men NRK har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at forhandle en aftale på plads, så hele Norden får glæde af ”Skam”. Dermed får rettighedshaverne et bredere publikum og et større marked, der kan betale bedre.

”Skam” har desuden vist, at tv-stationernes hidtidige løsning med at hjemkøbe tv-serier ikke længere er tilstrækkelig. ”Skam”-universet er nemlig ikke kun begrænset til tv-serien, men er i høj grad også båret frem af hovedpersonernes liv på sociale medier og brugen af sms-samtaler og videoklip, der lægges på siderne løbende. Denne del er ligeså vigtig, hvis ikke vigtigere, set med de nordiske sprogbriller, idet den rammer lige ind i de unge følgeres hverdag. Kun med en afskaffelse af geoblokeringer får vi derfor adgang til den fulde brugeroplevelse af både indhold og sprog.

Vi vil derfor opfordre det nordiske kulturministerråd til at aftale en fjernelse af de geografiske blokeringer, der eksisterer i dag, som besværliggør borgernes brug af nordiske licenskanalers programmer og indhold. En fælles nordisk model vil desuden give os afgørende indflydelse på en eventuelt fælles europæisk model. Vi håber, at denne sag vil blive et hovedemne, når Nordisk Råd holder den årlige efterårssession, der i år netop handler om grænsehindringer.

Bertel Haarder, MF (V) og medlem af Nordisk Råds Præsidium og Anders Burlund, medlem af Ungdommens Nordiske Råds Præsidium.