Prøv avisen
Debatinterview

Chefredaktør: Facebook og Google har mere magt end nogen virksomhed i historien

Indkørslen til Facebooks hovedkontor i Californien, USA. – Foto: Paul Sakuma/Polfoto

Espen Egil Hansen er chefredaktør på den norske avis Aftenposten. Han fik først på efteråret Facebook til at bøje sig i en sag om censur af det ikoniske billede af den nøgne ”napalm-pige” fra Vietnamkrigen. Espen Egil Hansen kræver mere regulering af den sociale mediemastodont, hvis magt piller ved journalistikken og dermed demokratiet

Hvorfor var det netop censuren af billedet af ”napalm-pigen”, der fik dig til at skrive det åbne brev til Mark Zuckerberg?

”Det var nok lidt tilfældigt. Men billedet af ’napalm-pigen’ var et meget godt eksempel. Og så blev jeg vred, for vi modtog en e-mail fra Facebook, hvor de bad os om at fjerne billedet og sagde, at hvis vi ikke gjorde det, ville vi blive blokeret fra Facebook for altid.

Min bekymring var bygget op over lang tid og gik på, at Facebook er blevet lidt for stor. Mange opfatter Facebook som et neutralt teknologiselskab, sådan som de også fremstiller sig selv. I udgangspunktet er det en vældig god tjeneste, men det er også den vigtigste formidler af nyheder og debat i verden. Vi får et problem, når én aktør har så stor magt.

Facebooks algoritmer er indrettet efter, at vi alle skal have størst mulig aktivitet på Facebook. Vi skal ’synes godt om’ mange sider og bruge lang tid derinde. Det er indrettet på den måde, for at de får mere viden og data om dig, som de kan bruge til at sælge annoncer.”

Hvorfor kan man kræve mere af Facebook end af andre private virksomheder?

”Vi kan kræve noget af alle virksomheder, som har stor magt. Medierne lever af at formidle nyheder og debat. De har så vigtige funktioner i et demokrati, at vi kan kalde dem for institutioner. Når det job over hele kloden styres af en håndfuld mennesker i Silicon Valley, så er det i mit hoved allerede et problem for vores grundlæggende demokratiske institutioner.”

Det viste sig efter det amerikanske præsidentvalg, at nogle af de mest læste artikler på sociale medier var løgnehistorier. Kan en enkelt mand som Mark Zuckerberg have et ansvar for det?

”Han har et enormt ansvar. Der har jo altid været saftige nyheder i omløb, men nu har Facebook opbygget algoritmer, som gør, at de sendes ud til millioner af mennesker. Det er den store forskel. Hvis en nyhed er populær, bliver den endnu mere populær. Forskning viser, at Facebooks algoritmer fører til det, vi kalder ekkokamre, hvor du mest får information, som du allerede er komfortabel med og synes om.

Lad mig tage et eksempel: På min Facebook har jeg fået meget information om det amerikanske valg, men når det gælder Donald Trump, er den information mest noget, der latterliggør ham.”

Det amerikanske valg har blottet, at såkaldt alternative medier som Breitbart News og Infowars har fået større betydning for meningsdannelsen i nogle miljøer. Også i Skandinavien læser flere de såkaldt alternative medier. Hvad betyder det?

”Vi ved jo ikke, hvor stort eller småt det er. Men en stor del af befolkningen i USA er blevet eksponeret for den type nyheder og har taget del i en samtale, som de etablerede medier aldrig har opdaget. Normalt ville medierne vide, hvad der er den offentlige samtale. Men her foregår der parallelle offentlige samtaler, hvor man i hver enkelt samtale er mere eller mindre enige med hinanden.

En vigtig opgave for medierne er jo at vise, at der findes andre verdensbilleder. Og jeg tror, at det bliver et endnu vigtigere job for os i fremtiden, for Facebook bidrager til det modsatte. Så Facebook har et stort ansvar, og vi må som demokratiske samfund stille krav og måske få amerikanske og europæiske politikere til at se på, om Facebook skal reguleres. Ingen medievirksomheder i verden har nogensinde haft større magt end Facebook, og havde det været et dansk selskab, var det blevet stoppet for længe siden.”

Modstanden mod de etablerede medier er blevet en del af tidens politiske jordskred. Ordet ”lügenpresse” er blevet brugt i både tyske demonstrationer og den amerikanske valgkamp. Hvad kan medierne gøre for at genrejse deres troværdighed?

”Jeg tror, vi skal være forsigtige med at tale om ’medierne’ under ét. Det er nok det billede, som nogen ønsker at tegne. Altså, at medierne er én instans, men der er ganske stor forskel på medierne. Men vi må gøre et bedre arbejde for at forstå strømninger i befolkningerne og lave reel og god journalistik om det.”

Hvis man skal tage det opgør med Facebook, som du taler for, hvor stor en spiller skal man så være?

”EU-Kommissionen skal ind, og offentligheden skal ind og diskutere sin rolle. Også den amerikanske kongres. Den offentlige debat om Facebooks rolle skal fortsætte på linje med den debat, som man har om alle andre magtinstitutioner. Og så skal EU-Kommissionen og de regulerende myndigheder gå ind og se på, om det er et selskab, som må splittes op eller på anden måde begrænses – på linje med, hvad der var sket, hvis Rupert Murdoch (britisk medieejer, red.) eller en anden havde fået en tilsvarende rolle.

I det, du kan kalde digitaliseringens første del, der gik frem til 2008, fik de traditionelle monopoler konkurrence, fordi hvem som helst kunne starte en netavis. I den anden del er der sket det, at tre eller fire selskaber i verden har fået en magt, som der ikke findes paralleller til i verdenshistorien. Det er Facebook, Google, Apple og Amazon. Det er en helt anden verden i dag end i 2008.”