Nu er lykke blevet politikernes nye tilbud til borgerne

Når kassen er tom, må politikerne kigge andre steder. Men vær varsom med at definere borgernes lykke, skriver cand. mag. Ann-Kathrine Karoff

"Hvor økonomi, BNP og penge er selve måleenhedens moder, er lykke en helt anden subtil og individuel følelse", lyder det i læserbrev.
"Hvor økonomi, BNP og penge er selve måleenhedens moder, er lykke en helt anden subtil og individuel følelse", lyder det i læserbrev.

Mandag den 30. juli bragte Kristeligt Dagblad en artikel om det nye lykkebegreb. I denne gik debatten fra et højere teoretisk plan til det plan, hvor holdninger bliver sat op mod handling, og hvor meninger brydes og mødes.

Altså der, hvor man er for, og hvor man er imod. Og man mener, at et lykke-indeks kan erstatte BNP som måleenhed. Man er ved at gøre sig de første erfaringer i Region Syddanmark.

LÆS OGSÅ: Dansk lykkemåling vækker international opsigt

Mit ærinde er at gøre opmærksom på, at hvor økonomi, BNP og penge er selve måleenhedens moder, er lykke en helt anden subtil og individuel følelse. Derfor er min opfordringen til politikerne at træde varsomt og være kritiske i denne internationale trends implementering i Danmark.

Formanden for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling, Lasse Krull (K), træder i karakter som lidt af en hønemor, når han søger redskaber, der skal til for at måle borgernes tilfredshed med politikernes tiltag.

Krisen gør, at der ikke er mange penge at rutte med, og derfor skal borgerne og vælgerne have noget andet. Det bliver så lykke, som regionen og det politiske system bliver leveringsdygtig i.

Det, jeg bemærker i denne debat, er blot, at borgeren fratages ansvaret for egen tilfredshed og evne til at placere sig i en situation med udviklingsmuligheder. Dette bliver i stedet op til politiske tiltag.

OECD, Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, placerer sig i centrum som en succes til trods for, at verdensøkonomien ligger underdrejet og har gjort det i flere år. Forskningen får nye landvindinger, hvor der kan udvikles redskaber og analyseparametre til at beskrive samfundet med. Jeg bemærker, at nok er borgeren og dennes lykke kommet i centrum, men samtidig er borgeren gået fra at være subjekt til at blive objekt. Det er vist kun samfundsvidenskaben, der har dette scenarie som den bedst tænkelige af alle verdener.

OECD blev stiftet efter Anden Verdenskrig for at skabe stabilitet gennem økonomisk fremgang. Denne traditionelle rolle er værd at huske og tage ad notam, for det kan godt virke som om, at nu, hvor økonomisk vækst er uden for rækkevidde i den nærmeste fremtid, søger OECD succes på andre fronter.

Forskeren Jørgen Goul Andersen, som har et indgående kendskab til dansk samfundsteori, og som har arbejdet med politik og samfund i flere årtier, forholder sig tilsyneladende ukritisk til denne nye måleenhed. Man kan holde sig for øje, at han også er del af det politiske system og som sådan også skal krediteres.

Nye metoder og teorier er i forskernes interesse, fordi deres arbejde og heraf følgende arbejdsidentitet og livsgrundlag således sikres endnu en periode, mens de arbejder med at implementere de nye teorier. Der kan følge flere bevillinger med, og de nye samfundsmodeller gør dem spændende som personer. På denne måde kommer de rundt og er i medierne. Det virkelige gode spørgsmål er blot: Er det nye til befolkningens bedste?

Ann-Kathrine Karoff,cand.mag. i historie og idéhistorie,Lille Strandvej 6 B, Hellerup