I aftes begyndte den helligste måned på året for muslimer verden rundt, nemlig ramadanen. Lavpraktisk er det en måned, hvor muslimer fra pubertetsalderen og dem, som fysisk og mentalt er i stand til at klare det, faster fra daggry til solnedgang.
Fasten handler dog ikke kun om at afholde sig fra mad og drikke, men også fra andre former for fysiske lyster og er derfor en øvelse i personlig udvikling og selvdisciplin. Et vigtigt og ofte overset aspekt ved fasten er, at man også bør holde sig fra uanstændig adfærd såsom vredesudbrud, løgn, snyderi og så videre. Flere af de ting, som man naturligvis altid bør holde sig fra, men i fastemåneden er der et endnu større fokus på at undgå en sådan adfærd.
Fælles for den kristne og den muslimske forståelse af fasten er, at det er en tid, hvor vi opmuntres til at reflektere over vores liv og vores fejl og rette vores tanker mod det, der er højere end os selv.
Ud over at udgøre en kernepligt for muslimer er ramadanen også en hel måned, hvor vi mindes om, at indre og spirituelle værdier er langt stærkere og vigtigere at have fokus på end de ydre og materielle værdier. Det er den årlige åndelige ladning, som vi har brug for, for at skabe mere balance i livet samt opnå øget selvforståelse og refleksion over tilværelsen. Det mener jeg bestemt, der er et kæmpe behov for i vores hurtige og travle hverdag og alt for ofte materielt fokuserede liv.
Endnu et aspekt ved fasten er, at den giver plads til øget empati og medfølelse over for andre. Når du afholder dig fra det fysiske, såsom mad og drikke, kan du eksempelvis bedre sætte dig ind i, hvordan det må være for dem, hvor sult og tørst er en del af hverdagen. Således er ramadanen også tæt forbundet med velgørenhed, almisse og at give til dem, der er dårligere stillet end en selv.
I det hele taget er ramadanmåneden også et boost til både den danske og den globale økonomi. I løbet af fastemåneden doneres der flere penge, og muslimer over hele verden køber mere mad og flere gaver til hinanden. Den engelske avis The Observer har endda skrevet om en hel "ramadan-økonomi", som booster det lokale erhvervsliv.
I en tid, hvor voldsom inflation, høje energipriser og krig har udhulet mange landes økonomiske situation, er ramadanen således en vital og betydelig økonomisk indsprøjtning til verdensøkonomien.
Selvom det for nogen kan lyde hårdt med en hel måneds faste, er ramadanen dog også en festlig tid, hvor familie og nærvær med andre er i højsædet.
Den daglige fastes afslutning markeres af iftar, som er et måltid efter solnedgang, der som regel deles i fællesskab med familie, venner og gæster. Her sætter man sig sammen, hygger sig og kommer tættere på hinandens liv. Dette er ofte savnet i den travle hverdag med diverse aktiviteter og de mange digitale distraktioner, og derfor er det en stor glæde og befrielse at kunne dele mindeværdige stunder sammen med dem, man holder af, omkring spisebordet i en hel måned.
Ramadanen er således en måned, der er til gavn for både individet, familien og samfundet som helhed. Det er en kærkommen tid, hvor vi som muslimer bevidst arbejder på at blive bedre mennesker i større balance med os selv og vores omverden. En måned, hvor vi bestræber os på at skabe rammer for at opnå større mentalt overskud, og på den måde bliver vi i stand til at yde endnu mere til vores fælles samfund.
Bilal Itani er formand for interesseorganisationen Ichange.