Prøv avisen
Debat

Nu kammer ligestillingstanken da helt over!

Er der reelt behov for at sikre homoseksuelles muligheder for at blive viet i danske kirker? Nej, mener Louise Kobbernagel. Foto: Gorm Branderup/Ritzau Foto

Teologi og samvittighed skylles ud med badevandet, for i den altfortærende humanismes navn skal præsten ikke længere tænke selv, men blot parere statsmagtens ordre, skriver jurist Louise Kobbernagel i debatten om, at præster skal kunne tvinges til at vie homoseksuelle

Det har længe været moderne at påberåbe sig menneskerettigheder og ligestilling, som var der tale om gudgivne rettigheder, der pr. automatik har tungere vægt end noget som helt andet hensyn. Menneskerettigheder og ligestilling er således i sig selv blevet et argument, der ikke kræver yderligere underbygning.

Selvom der næppe hersker megen uenighed her til lands om, at ligestilling og menneskerettigheder er et gode, vi skal værne om, skal vi ikke være blinde for, at der er en hårfin grænse for, hvornår den frihed, som begreberne repræsenterer, kammer over og de facto antager skikkelse af tvang.

Et eksempel på det er det rettighedsridt, som Socialdemokratiets næstformand, Mogens Jensen, kastede sig ud i forleden:

Debatten om det homoseksuelle ægteskab har allerede bølget frem og tilbage en rum tid i denne avis, hvor vinklen på emnet fortrinsvis har været teologisk. Om det er agurketiden, der kalder Mogens Jensen til at give debatten et værdipolitisk twist, skal jeg lade være usagt. Men måbe må man i hvert fald, når han foreslår, at præster skal være forpligtet til at vie homoseksuelle par.

For imens Mogens Jensen og andre har travlt med at påberåbe sig de homoseksuelles rettigheder, ser tilhængerne af forslaget tilsyneladende ingen problemer i den tvang, man påfører den præst, hvis teologiske overbevisning byder ham imod at vie to personer af samme køn.

I praksis kammer ligestillingstankegangen så meget over, at åndsfriheden trædes under fode. Vel at mærke for den, der ikke har en overbevisning, der flugter med tidens politisk korrekte indstilling! Teologi og samvittighed skylles ud med badevandet, for i den altfortærende humanismes navn skal præsten ikke længere tænke selv, men blot parere statsmagtens ordre.

Fratager man med dette forslag præsten hans eller hendes ret til at tænke frit og handle i overensstemmelse med sin overbevisning – som i øvrigt ikke skader andre? Ja!

Er der er reelt behov for at sikre homoseksuelles muligheder for at blive viet i danske kirker? Nej! For i virkelighedens verden er der intet som helst problem i at finde præster, der hellere end gerne vil vie disse par.

Der er altså tale om et rent ideelt rettighedsridt for princippets skyld alene, der har som konsekvens, at den frihed, som menneskerettighederne blandt andet skulle sikre, i hvert fald ikke kommer til at gælde for den præst, der måtte mene noget andet end det flertal, der allerede støtter kirkelige vielser af homoseksuelle fuldt ud.

Mener Socialdemokratiets næstformand mon virkelig, at tanken ikke længere skal være fri i den danske folkekirke? At tanke-, tros- og ytringsfrihed skal vægte mindre end et princip om ligestilling for princippets egen skyld?

Svaret blæser i vinden, for der henvises blot til menneskerettighederne. Det er åbenbart svar nok i Grundtvigs eget fædreland.

Louise Kobbernagel er jurist.