Prøv avisen
Kiosken

Nu skal debatten på sociale medier renses og stryges

Må magten forlange, at nettet skal renses for ikke bare strafbare ytringer, men også løgne? Foto: Polfoto

Nettets udvidelse af kampzonen har ganske rigtigt fremmet udbredelsen af dumheder og løgne. En ny usandhed er søsat, hvis politikerne påstår, at usande ytringer kun fremsættes af pøbelen på internettet

Også i magtens korridorer i Tyskland drøftes nødvendigheden af en justering af meningsdannelsen på internettets sociale medier.

Avisen Die Zeit refererer fra en debat i den tyske Forbundsdag. Her erklærede kansler Angela Merkel sin støtte til justitsministeren og indenrigsministeren, der lægger planer for, hvordan man kommer hadefuld tale på nettet til livs. For Merkels skyld gerne med lovgivning.

Gruppeformand hos SPD, Thomas Oppermann, udtalte sin støtte og rakte en hånd ud til CDU: ”Jeg mener, at vi i fællesskab skal finde ud af noget.”

CDU’s gruppeformand i Forbundsdagen, Volker Kauder, løfter noget af sløret for planerne i en kronik i Welt am Sonntag .

Kauder leverer den obligatoriske hyldest til internettet for dets åbning af dialog og kommunikation i et omfang, som ingen havde drømt om. Dog er omfanget måske blevet lovlig stort og faretruende. Allehånde upassende holdninger og løgnehistorier bringes i cirkulation, og politiske diskussioner ”forvrænges”, skriver Kauder.

”Hvis nettet bliver ved med at lyve, er det slut med friheden.”

Politisk kritik skal ikke forbydes, den må tilmed gerne være ”heftig og ætsende”, men ikke ”vulgær”.

Skærpet lovgivning må til, varsler Kauder. Udbydere som Facebook og YouTube bør idømmes bøder, hvis de ikke tilstrækkeligt hurtigt sletter betænkelige eller ligefrem usande ytringer.

EU overvejer indgreb, men planlægningen skrider for langsomt frem. Derfor må Tyskland tage teten og danne eksempel for andre med en lovgivning til styring af debatten.

Die Welts faste kommentator Henryk Broder er dybt bekymret over perspektiverne.

”Alt, hvad Kauder foreslår, lyder af mere kontrol, mere stat, mere beskyt-telse af politikerne og færre borgerret-tigheder”, konstaterer han

Broder finder tillige, at Kauder tænker uklart. Internettet kan ikke lyve; det er et transportmiddel – for løgne og sandheder, for det smukke og det hæslige. Ligesom en trykpresse kan trykke både Hitlers ”Min kamp” og digte af Heine.

Nettets udvidelse af kampzonen har ganske rigtigt fremmet udbredelsen af dumheder og løgne. Prisen for udvidelsen var tab af kvalitet, medgiver Broder. Men en ny usandhed er søsat, hvis politikerne påstår, at usande ytringer kun fremsættes af pøbel på internettet.

De ”regeringer, partier og forbund”, som Kauder anser for politikkens gode gamle søjler, er skam ingenlunde neutrale. De følger egeninteresser, som langfra altid har almenvellet for øje, men er rutinerede og durkdrevne, når det gælder kunsten at udbrede usandheder, bagvaske kritikere eller bøje sandheden.

Og hvor vil Kauder overhovedet trække grænsen mellem ”ætsende” og ”vulgær”?

Politikerne skulle måske hellere tænke lidt over, om de ikke selv påkalder folkets ”vulgaritet” ved at behandle det som en flok idioter? Merkel forklarer folk, at det er umuligt at beskytte Tysklands grænser, mens de ser, hvordan Østrig uden videre kan lukke sine.

”Den enes forråelse kan jo være vrangsiden af den andens foragt,” foreslår Broder.

Når politikere håner store dele af befolkningen for at være indskrænkede underskudsmennesker, bør de ikke undre sig over et vulgært svar. De politikere, som nu vil indføre bødestraf for upassende ytringer, er de samme, som rejste bølgen af vrede reaktioner på de sociale medier ved at slå de tyske grænser op på vid gab, skriver Henryk Broder.

”Det er som en bilist, der har kørt med 100 kilometer i timen gennem tæt bebyggelse og nu insisterer på, at parkeringsforbuddet foran hans garage respekteres.”

Broder finder det beklemmende og spøgelsesagtigt, når magten forlanger, at nettet ikke bare skal renses for strafbare ytringer, men også for ”løgne generelt i den politiske debat”, som det hedder hos Kauder.

Hvem skal vurdere dette? Et sandhedsministerium? Skal ”klimabenægtere” ikke kun fjernes fra nettet, men stilles for en domstol? En påstand om, at Merkel har fejlet i både eurokrise og flygtningekrise, og at hun også snart lider skibbrud med sine planer om hurtig omstilling af Tyskland til grøn energi – vil den blive regnet for en løgn og retsforfulgt som sådan? Skal den politiske debat indskrænkes til at hylde åbenhed for indvandring og bekæmpelse af højrepopulister?

Syrligt slutter Broder:

”En ting har Volker Kauder åbenbart ikke tænkt over. Hvis løgne generelt skal bortdømmes fra den politiske debat, ville det ikke blot betyde enden på alle debatter, men også et de facto Berufsverbot for politikere. Det kan CDU’s gruppeformand næppe have ment. Formentlig ville han bare med en ’orienteringshjælp’ forberede folket på de ’vanskelige tider’, der ligger forude.”

Anders Raahauge er kulturjournalist og medlem af Det Etiske Råd. I Kiosken samler han hver uge op på og kommenterer den internationale værdi- og religionsdebat.