Prøv avisen

Nuancer: Vi bør skelne mellem islam og islamisme

Imam Naveed Baig må anerkende og forstå, at i et vestligt demokrati er det fuldt legalt at fremsætte religionskritik, skriver medlem af Det Etiske Råd Foto: Foto: Leif Tuxen

Religionskritik bør være saglig og velbegrundet. Men det hindrer ikke, at vi må bakke op om, at enhver har retten til at kritisere en religion på sin egen måde, skriver medlem af De Etiske Råd

Imam Naveed Baig skrev den 21. marts i et indlæg om det meget diskuterede Martin Krasnik-interview med Lars Hedegaard, at han er bekymret over de islamkritiske udsagn, som deles af Trykkefrihedsselskabets medlemmer og givetvis andre elementer i befolkningen, fordi, som han forklarer:

Det bygger på en krigsretorik, der allerede har haft store konsekvenser for den almindelige debatkultur herhjemme, skrev han i indlægget

I næste sætning uddyber han, at han taler om, at vi allerede har islamkritiske og islamhadske bloggere og skribenter, som får spalteplads i landets aviser, som ofte ikke bliver modsagt.

Jeg mener, Baig begår to fejl her. For det første må han anerkende og forstå, at i et vestligt demokrati er det fuldt legalt at fremsætte religionskritik. Det er også legalt at nære så meget modvilje mod en religion, at det nærmer sig had. Vi har tanke og trosfrihed.

LÆS OGSÅ: Imam: Hedegaards ord ignoreres i debat om medieetik

Religionskritik og det, at enhver borger har ret til at fremsætte kritik af et trosgrundlag eller et tankesystem, er noget, der ikke kan undværes i et velfungerende vestligt demokrati.

Personligt finder jeg, at fremsat religionskritik bør være saglig og velbegrundet. Men det forhindrer ikke, at vi må bakke op om, at enhver har retten til at kritisere og tage afstand fra en religion på sin egen måde.

I vores samfund gives der heldigvis spalteplads til islamkritik og kritik af andre religioner. Det virker, som om Baig, både bedømt ud fra disse udtalelser og ud fra indlæggets indhold i øvrigt, sætter lighedstegn mellem kritik og had for at forsøge i det hele taget at miskreditere eller delegitimere selve retten til at kritisere islam. Er enhver kritik af islam lig med had i Baigs optik? Og er det i øvrigt ikke i orden at nære en inderlig frygt for eller modvilje imod islam, uden Baig straks vil betegne det som had? Hvilket i øvrigt ikke er forbudt, selv hvis der er tale om had. Som bekendt sagde Georg Brandes, at han hadede kristendom, det var der ikke mange, der løftede et øjenbryn over.

Baig begår sin anden fejl, når han ikke skelner mellem kritik af islam og kritik af muslimer. Islam er en religion, en muslim er et medmenneske. Hedegaard sagde i interviewet, at han ikke har noget imod muslimer, han præciserede undervejs, at det er islam, han har noget imod. Brandes hadede kristendommen, men han hadede næppe de kristne af den grund det er muligt at skelne.

Jeg finder dog, at der kan være et gran af sandhed i, at debatkulturen på området er præget af for store grøfter, så sagligheden forsvinder. Imidlertid bidrog Baig klart selv til at grave grøfter, fordi han synes at miskreditere enhver islamkritik. Han bør forholde sig sagligt til islamkritikken, når han er imam og ikke blot stille sig fornærmet op og lade forstå, at man ikke kan diskutere eller kritisere islams indhold. Her kan og skal vi holde fast i, at islam ikke behandles anderledes end andre religioner og fredes.

LÆS OGSÅ: Krasnik efter Hedegaard-kritik: Ja, jeg var hårdhændet

På det seneste har katolicismen været udsat for en del kritik blandt andet i disse spalter, hvor repræsentanter for katolicismen på mange forskellige måder er gået sagligt ind i kritikken og har svaret på den. Jeg har ikke bemærket indlæg, hvor det synspunkt blev gjort gældende, at katolicismen ikke kunne eller ikke burde kritiseres.

Den islamkritiske fløj, som jeg selv tilhører, ville gavne debatten ved at skelne mere klart mellem islam og islamismen. Så ville det være mere tydeligt, at det, en del af os frygter og vil advare mod, er de totalitære destruktive kræfter i islamismen. Islam bliver ved en ordret og meget bogstavelig fortolkning til islamismen, som er den form, vi i dag hyppigt ser islam optræde i. Der findes heldigvis mange af vores muslimske medborgere, der vælger at fortolke det indhold væk fra Koranen og hadith, der er i klar modstrid med det sekulære demokrati og menneskers ligeværd uanset tro og køn.

Nogle debattører, som ikke skelner mellem islam og islamismen, har sammenlignet islam med nazismen. Det forekommer mig overdrevent og meningsløst om end legalt at drage denne sammenligning. Derimod er der efter min mening sagligt belæg for at sammenligne islamismen med andre totalitære ideologier som for eksempel stalinismen, facismen og nazismen.

Lene Kattrup er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd