Som "ikke-forældre" vil jeg godt give en lille beskrivelse af min oplevelse af nutidens børn og unge, set fra Djursland.
Min mand og jeg har ikke selv børn, men møder dem i hverdagen som venner og bekendte til forældre og børn samt, for min mands vedkommende, som skolebuschauffør.
Vi møder især børn, der kommer fra hjem, der har et rimeligt frit forhold til opdragelse og dannelse, og de fleste har valgt at lade deres børn undervise på de lokale friskoler (Norddjurs og Bønnerup friskole). Disse skoler har et koncept, der lægger vægt på børnenes kreativitet og frihed til valg.
De er nok typiske "mål" for bl.a. regeringens kritik af "rundkredspædagogikken" og demokratiet i skolen. Altså at børnene selv har væsentlig indflydelse på deres læring og metoderne omkring samme. Og hvor er det et godt indtryk!
Vi er begge enige om, at børnene udvikler sig til fornuftige og især meget sociale medborgere. De er frimodige, ja. Enkelte af min mands kolleger har også haft svært ved at kapere denne frimodighed, som er et udtryk for, at børnene ikke er særligt autoritetstro. At de protesterer, når de bliver udsat for uretfærdigheder. At de argumenterer (og er i stand til dette), når de ikke føler sig hørt eller retfærdigt behandlet. Til gengæld er de venlige og åbne. De er ikke bange for voksne og føler sig ikke underlegne over for disse, men er gode til at indpasse sig, når det er det, der er brug for.
Når børnene bliver ældre, altså unge teenagere, virker de ikke unødigt provokerende, men er altid forhandlingsvillige, når de bliver udsat for krav fra omverdenen. De har lært at tænke selv, men under hensyn til at andre også skal have plads. De er - kort sagt - humanister, der nemt vil kunne integreres i det omgivende samfund som gode medborgere. Og det på trods af, at de ikke har fået "pisken over nakken" - er blevet kuet til en holdning, som de ikke selv har været med til at skabe.
For nylig havde vi besøg af en af disse unge. Han kom for at hjælpe med vores computer, der var gået i baglås. Hans hilste, med hånd, da han kom. Han kunne ikke få computeren til at virke trods store anstrengelser og undskyldte derfor mange gange, inden han gik. Unge som ham har måske ikke lært at bukke og neje på danseskolen eller sige goddag og farvel som kliché. De opfører sig bare ordentligt af "sig selv", fordi de føler det er rimeligt, når de møder den samme positive respons fra omgivelserne.
I øvrigt mener jeg, at nøgleord i al opdragelse/dannelse er kærlighed, respekt og tillid (ikke autoritet og undertrykkelse).
Daphne Simonsen,
diakonelev,
Georgsmindevej 5,
Allingåbro