Prøv avisen
Debat

Ny omskæringsvenlig forening er ikke uhildet

Skal dansk lovgivning værne om drenges ret til en hel krop og frihed fra smertefuld, risikobehæftet samt funktions- og følsomhedsnedsættende kønskirurgi? Eller er hensynet til visse forældres irrationelle trang til forhudsamputation på deres raske sønner bare vigtigere? spørger omskæringsdebattør Morten Frisch. Foto: Henrik Vering

Retten til Forskellighed – CircumInfo er en i omskæringssammenhæng videnskabeligt tyndbenet og langt fra religiøst uhildet forening, hvis udtalelser derfor må anskues med den allerstørste skepsis, skriver overlæge Morten Frisch

Kristeligt Dagblad omtalte den 18. juni den nystiftede forening Retten til forskellighed – CircumInfo, og det kræver et par kommentarer.

Formålet med foreningen er angiveligt at levere nøgtern, videnskabeligt baseret information om drengeomskæring, hvilket jo lyder besnærende.

For hvem ønsker ikke troværdig information fra en seriøs kilde uden religiøse eller andre væsentlige interessekonflikter?

På Retten til forskellighed – CircumInfos hjemmeside kan man se, hvem der står bag.

Formandskredsen består af cand.scient. Ian C. Skovsted, læge Mohammad Sohail Asghar, cand.ling.merc. Jette Møller, religionshistoriker Nanna Solow og cand.scient. Dan Meyrowitsch. Desuden bidrager 13 andre personer til foreningens skrifter.

Læs foreningens svar på debat-indlægget her

Blandt de i alt 18 navngivne personer findes ikke én læge uden omskæringskulturel baggrund, hvilket afspejler, at stort set alle danske læger er enige om, at omskæring af raske drenge af etiske grunde bør udskydes til myndighedsalderen.

Formandskredsen udgøres altså af en på Facebook selverklæret jødisk gift biokemiker og far til to rituelt omskårne sønner, en mandlig reservelæge med samme fornavn som islams profet, forkvinden for den statsstøttede forening SOS mod Racisme, som mener, at drenge ikke har krav på kønsligestilling, en kvindelig religionshistoriker og en mandlig jødisk epidemiolog med særlig viden om afrikanske parasitsygdomme.

Næppe én eneste af disse personer aner ud fra egen kropslig erfaring, hvad det vil sige at have en intakt penis.

Ved søgning i faglitteraturen bliver det endvidere hurtigt klart, at ingen af foreningens 18 navngivne bidragydere har bedrevet forskning i drengeomskærings sundhedsmæssige eller seksuelle langtidskonsekvenser.

Det eneste videnskabelige skriveri fra foreningens bidragydere er en for drengeomskæringsdebatten irrelevant kvalitativ undersøgelse fra 2011, hvor Dan Meyrowitsch og kolleger forsøgte at identificere faktorer, der står i vejen for masseomskæringsprogrammerne i Afrika, baseret på interviews med 13 (!) nyligt omskårne voksne mænd i Zambia.

Enhver illision om Retten til forskellighed – CircumInfos objektivitet må fordufte, når man bliver bekendt med Ian C. Skovsteds udtalelser i en offentlig Facebook-debat den 18. juni, hvor han skrev, at ”for mig er RO (rituel omskæring, red.) kærlighedens kys”.

Skovsted skrev også, at ”ved religiøse ritualer – såsom RO så står jødedommen over dansk lov”, og bedyrede, at han personligt vil blive nødsaget til at emigrere, den dag der indføres en minimumsalder på 18 år i Danmark.

Tilsvarende gavner det næppe foreningens troværdighed som evidensbaseret vidensformidler, når Jette Møller fra SOS mod Racisme udbasunerer absurditeter som ”Forhuden er ikke nogen kropsdel” og ”Mange jægersoldater bliver omskåret. Og de påstås at være meget begejstrede for forandringen (...)” baseret på en bekendts udokumenterede anekdoter.

Retten til Forskellighed – CircumInfo er en i omskæringssammenhæng videnskabeligt tyndbenet og langtfra religiøst uhildet forening, hvis udtalelser derfor må anskues med den allerstørste skepsis.

Der skal andet og langt mere til end at være vokset op uden en penisforhud for at levere seriøs, evidensbaseret information om drengeomskæringsproblemet. Nye deltagere i omskæringsdebatten gør derfor klogt i at søge viden andetsteds.

Mine forudsætninger for at udtale mig videnskabeligt om emnet er mange års studier og undervisning i konsekvenserne af drengeomskæring baseret på andres og egen internationalt publiceret, fagfællebedømt forskning.

Når alt dette er sagt, vil jeg gerne pointere, at forskning og evidens faktisk er ret underordnet, når man skal tage stilling til omskæringsproblemet.

Det handler nemlig i bund og grund om at besvare følgende etiske og rettighedsmæssige spørgsmål:

Skal dansk lovgivning værne om drenges ret til en hel krop og frihed fra smertefuld, risikobehæftet samt funktions- og følsomhedsnedsættende kønskirurgi? Eller er hensynet til visse forældres irrationelle trang til forhudsamputation på deres raske sønner bare vigtigere?

Morten Frisch er overlæge, dr.med., ph.d. og adjungeret professor