Siden 2018 og frem til i dag har Danmark løftet menneskeretten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed ud af glemsel, underprioritering og misrepræsentation. Skiftende regeringer har sat tros-, tanke- og religionsfrihed på den udenrigs- og udviklingspolitiske dagsorden og skabt en markant profil i udlandet.
Internationalt er Danmark nu anerkendt som en vigtig fortaler for denne grundlæggende menneskerettighed. Særligt det at kunne bruge tros- og religionsfrihed til at fremme kvinders og pigers rettigheder er Danmark blevet anerkendt for både ude og hjemme.
Hvis ikke kvinder og piger sættes fri til selv at vælge tro og religiøse normer til og fra, tabes ligestillingskampen. Religiøse aktører spiller en afgørende rolle i denne kamp – på godt og ondt. Derfor er det helt afgørende at være i dialog med både progressive og konservative religiøse kræfter om gensidig respekt for retten til tros-, tanke- og religionsfrihed.
Tros-, tanke- og religionsfrihed handler selvfølgelig også om meget andet end pigers og kvinders rettigheder. Helt grundlæggende handler det om retten til selv at vælge religion til og fra, retten til at skifte religion og faktisk også retten til at kritisere religion. I en verden, hvor tro, religion og religiøse aktører mange steder spiller en helt anden og langt større samfundsmæssig rolle end i Danmark, er det helt afgørende at have fokus på netop denne grundlæggende menneskerettighed i både udviklings- og udenrigspolitikken.
Når tros-, tanke- og religionsfriheden fremmes i et land, er det ikke kun godt for de mennesker, som ellers bliver diskrimineret og forfulgt for deres tro eller manglende tro. Det er også godt for både fred og stabilitet, ligestilling mellem kønnene, demokratiet og menneskerettighederne i det hele taget.
Tros-, tanke- og religionsfrihed kan for eksempel bidrage til at gøre det tydeligt, at demokrati og menneskerettigheder i virkeligheden handler om spilleregler for uenighed snarere end om en række bestemte vestlige værdier og holdninger til bestemte spørgsmål, hvilket i mange lande er en væsentlig pointe, hvis befolkningerne skal tage demokratiet og menneskerettighederne til sig.
Hvad var det de tidligere regeringer gjorde klogt i inden for tros-, tanke- og religionsfrihed? Den tidligere borgerlige regering gjorde rettigheden til en særlig dansk prioritet fra januar 2018 og frem – og herunder ikke mindst forbindelsen mellem tros-, tanke- og religionsfrihed og kvinders og pigers rettigheder.
Fremme af tros- og religionsfrihed blev formuleret som en menneskeretlig prioritet. Regeringen formulerede en bred strategi, som den i februar 2019 fik opbakning til fra alle partier i Folketinget. Der blev klogeligt rakt ud til civilsamfundet med skabelsen af Kontaktforum for Tros- og Religionsfrihed, som er drevet i fællesskab mellem tros- og religionsfrihedsforkæmpere fra blandt andet Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde (CKU), Institut for Menneskerettigheder (IMR) og Danmission.
Opbakningen steg fra en snes mennesker til mere end 300 medlemmer på fire år. Den indenrigspolitiske konflikt blev taget ud af tros- og religionsfrihed – blandt andet som et resultat af et tværpolitisk netværk om emner. Og globalt kunne tros-, tanke-, og religionsfrihedsarbejdet fremmes af Danmark med en solid opbakning fra civilsamfundet.
Derfor fastholdt den socialdemokratiske regering strategien, da den kom til magten i juni 2019. Med inddragelse af og hjælp fra ngo’er, humanistiske og ateistiske organisationer, religiøse aktører fra alle verdens hovedreligioner og fra alle kontinenter samt FN’s organisationer fik Danmarks nyoprettede enhed for tros- og religionsfrihed sat tros-, tanke- og religionsfrihed og sammenhængen med kvinders rettigheder på den globale dagsorden. Først i en uformel global konsultation, der skabte et drive i et globalt netværk af eksperter.
Resultaterne blev præsenteret i FN's menneskerettighedsråd og inspirerede FN’s særlige rapportør for tros- og religionsfrihed til en temadrøftelse i FN om samme emne. Danmark var også drivende kraft for den skandinaviske forankring af den nye globale alliance for tros- og religionsfrihed i FN-arbejdet og konventionerne. Danmark fik formandskabet for tros- og religionsfrihedsalliancens arbejde med fremme af kvinders og pigers rettigheder gennem tros-, tanke- og religionsfrihed.
Danmark har, siden regeringen begyndte arbejdet i januar 2018, sat tydelige aftryk på denne menneskerettighedsdagsorden – langt tydeligere end den vægt, vi har som lille land, berettiger til. Således har Danmark initieret systematisk fremme af anbefalinger i FN's Menneskerettighedsråd, når religions- og trosfriheden var krænket i de lande, der skulle eksamineres.
Der er afsat 2,1 millioner kroner årligt til driften af Udenrigsministeriets enhed for tros- og religionsfrihed og 5 millioner kroner til civilsamfundets indsats administreret af CKU (10 millioner kroner i 2022 grundet ekstra bevilling). Det har været den billigste menneskerettighedsprioritet, men arbejdet har haft et kæmpe afkast.
Men der er stadig lang vej at gå, før tros- og religionsfrihed som rettighed prioriteres på niveau med andre menneskerettigheder. Den er fortsat en misforstået rettighed, der af mange anses for værende beskyttelse af religion frem for mennesker. Det har Danmark været med til at understrege, at det ikke er. Tros- og religionsfrihed er som andre rettigheder en kampplads for fortolkning og indflydelse.
Uanset hvordan den nye regering bliver sammensat, er der brug for ikke bare at holde fast i det vigtige arbejde, Danmark de seneste fire år har sat sig i spidsen for, men også at skifte til et endnu højere gear. Tros-, tanke- og religionsfrihed skal som rettighed løftes op på niveau med andre centrale prioriteter, vi har for vores danske udviklingsarbejde. Det skal være en tværgående prioritet i kombination med en målrettet indsats i alle vores udviklingsstrategier i udviklingslande, hvor tro, religion og religiøse aktører spiler en vigtig rolle for samfundsudviklingen.
Herfra skal der lyde en opfordring til, at den nye regering forpligter sig til følgende: ”Regeringen vil igennem det danske civilsamfund og enheden for religions- og trosfrihed i Udenrigsministeriet styrke indsatsen for fremme af menneskeretten til fri tanke, samvittighed og religion samt beskyttelse af trosbaserede minoriteter på lige finansiel fod med de andre menneskeretlige prioriteter, som Danmark har fastlagt.”
Dette er en kronik. Kronikken er udtryk for skribentens egen holdning.