Prøv avisen
Global debat

Ny test af Downs syndrom skaber debat i Tyskland: ”Hvorfor har vi ikke lov til at leve?”

Et politisk flertal i Tyskland vil gøre en blodprøve gratis, hvor gravide testes for, om fosteret har Downs syndrom. Kritikere frygter fremtiden for personer med handicap. ”Et menneskes værdighed og ret til at leve må ikke afhænge af vedkommendes genetiske egenskaber,” siger Rudolf Henke til avisen Die Zeit. – Foto: Saturn Stills/Science Photo Library/Ritzau Scanpix

Den nye blodprøvetest er mindre farlig for det ufødte barn end fostervandsprøverne, men mange tyskere frygter, at den baner vej for et samfund, hvor der slet ikke vil være plads til mennesker med handicaps

I dag kan læger ved hjælp af blot en enkelt blodprøve fra en gravid kvinde med temmelig stor sikkerhed fastslå, om hendes foster har Downs syndrom.

Ikke mindst i Tyskland, hvor tusindvis af handicappede mennesker blev myrdet under nazismen, er mange rigtig utrygge ved den nye test.

Adskillige handicaporganisationer frygter for eksempel, at testen er et skridt på vej mod en verden, hvor der ikke længere vil eksistere mennesker med handicaps.

”Vi er bange for, at langt færre børn med Downs syndrom fremover vil få lov til at leve,” siger lederen af Det Tyske Downs Syndrom Infocenter, Elzbieta Szczebak, til Spiegel Online.

Blodprøven er for længst tilladt i Tyskland, men hidtil har kvinder, der ønskede at få den, selv måttet betale den. Det ændrer sig nu. Der er nemlig politisk flertal til at gøre testen, der koster mindst 1000 kroner, gratis for alle gravide, der befinder sig i risikogruppen. Det vil sige, at alle kvinder over 35 år fremover kan få foretaget testen gratis. Men nogle politikere og læger ønsker at gå endnu videre og vil gøre testen gratis for alle gravide.

Det Tyske Selskab for Prænatal- og Fødselsmedicin støtter forslaget om at lade sygekasserne betale alle tests.

”Der bør ikke gøres forskel på de gravide, uanset om de har råd til testen eller ej,” siger organisationens formand, Dieter Grab, til avisen Süddeutsche Zeitung.

Dieter Grab er klar over, at testen sandsynligvis vil have den effekt, at flere kvinder får foretaget en abort, men på den anden side mener han også, at alle par har en ret til selv at bestemme, om de føler sig i stand til at tage sig af et barn med alvorlige handicaps.

Fordelen ved blodprøven er, at den kan foretages uden risiko for fosteret i modsætning til den hidtidige metode, hvor man udtog fostervandsprøver med en nål igennem moderens maveskind. I sjældne tilfælde fremprovokerede indgrebet en abort – hvilket i Tyskland kostede op til 1000 fostre livet om året. Det er tab af menneskeliv, som kan undgås med den nye metode.

Testen er et tema, som det tyske parlament skal diskutere ved flere lejligheder i de kommende uger.

Blandt mange kritikere er der en udbredt frygt for, at dersom testen gøres gratis for alle, så vil den fungere som et middel til at frasortere handicappede mennesker, før de bliver født.

”Et menneskes værdighed og ret til at leve må ikke afhænge af vedkommendes genetiske egenskaber,” siger Rudolf Henke til avisen Die Zeit.

Han er politiker for det kristeligt-demokratiske CDU i det tyske parlament og samtidig leder af lægernes fagforbund i byen Marburg.

Denne bekymring deler han med mange politikere fra andre partier. For eksempel er den grønne politiker Corinna Rüffer også kritisk over for testen.

”Den vækker et falsk indtryk af, at man kan kontrollere, hvilket barn man får,” siger hun til Die Zeit.

Mange katolske kvindeorganisationer advarer ligeledes mod at gøre den nye test gratis for alle gravide. Lederen af Katolske Kvinders Socialtjeneste, Anke Klaus, frygter for eksempel, at testen kan være med til at lægge et pres på forældrene, så de efterhånden føler sig tvunget til at skulle retfærdiggøre sig, hvis de vælger at få et barn med Downs syndrom.

”Forældre presses allerede nu i stigende grad til at gøre brug af alle diagnostiske muligheder for at hindre fødslen af et handicappet barn,” siger hun til Spiegel Online.

Elzbieta Szczebak udtrykker ligeledes til Spiegel Online bekymring over, at der i et samfund med færre og færre handicappede vil opstå en større berøringsangst over for mennesker med Downs syndrom, og at man måske vil begynde at betragte børnene som ”skader, der kunne være undgået”.

”Jeg oplever også, at mange mennesker med Downs syndrom er bekymrede og spørger: ’Hvorfor har vi ikke lov til leve?’,” siger hun.

Hidtil har cirka 90 procent af de kvinder, der efter en fostervandsprøve fik besked om, at deres barn havde Downs syndrom, valgt at få foretaget en abort. Der er tale om 3000-4000 aborter om året.

Det betyder på den anden side også, at 10 procent valgte at få et barn, selvom det havde Downs syndrom.

Så længe mennesker har eksisteret, har der også været børn med Downs syndrom, og den tyske journalist Martin Spiewak er overbevist om, at vi heller ikke fremover vil opleve et samfund uden Downs syndrom.

”Der vil altid findes par, som enten slet ikke ønsker at få foretaget en test, eller som vælger at få deres barn på trods af testens resultat. I fremtiden vil der derfor også eksistere mennesker med Downs syndrom, men sandsynligvis vil man få dem lidt sjældnere at se end nu,” skriver han i avisen Die Zeit.