FORLEDEN KUNNE Ekstra Bladet fortælle, at Radikale Venstre på sit årsmøde havde vedtaget en resolution om kongehusets afskaffelse. En afstemning på Ekstra Bladets hjemmeside viste dog, at mere end 80 procent af læserne hellere ville undvære de radikale end de kongelige.
Ifølge professor Peter Nedergaard i Berlingske er det med god grund:
”Lad os huske på førende radikales politik i forhold til det tyske naziregime i 1930’erne og de første besættelsesår. Lad os også erindre, at De Radikale oprindelig var imod sikringen af Danmarks sikkerhed via Nato-medlemskabet (…). I årevis har De Radikale endelig været imod, at antallet af indvandrere og flygtninge, som kommer til Danmark, har betydning for integrationen. Disse facts får ’Groft sagt’ til at foreslå en generel tese om De Radikale i dansk politik: De tager altid fejl.”
Også Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har netop holdt årsmøder, og i Kristeligt Dagblad konkluderede Erik Meier Carlsen, at de danske vælgere er mest optaget af udlændingepolitikken. Og i det stykke mener Uffe Østergaard, at der er behov for en mere offensiv ånd eller for et kraftigere slag i bolledejen. I Kristeligt Dagblad tilkendegiver historikeren, at indvandrere bør tilegne sig et kristent værdisæt og ære Danmarks åndelige identitet.
Derfor problematiserer Østergaard, at nogle indvandrerkvinder bærer tørklæde: ”Tørklædet er blevet et signal om, at man har sin egen kultur (…). Der er mange, der bliver fornærmede, når de ikke kommer i første linje til arbejdet, men hvis det er tørklædet, der stiller sig i vejen, må man af med det.”
I Berlingske beretter speciallæge Lene Hendel om det besvær, tørklæder anretter i sundhedsvæsenet. Det første eksempel, Hendel bringer, lyder således:
”Stærkt tilhyllet patient afviser enhver lægelig undersøgelse, der inkluderer afklædning, trods ’alarm-symptomer’. Hun er medicinstuderende.”
Mon ikke adskillige læsere gnider øjnene under læsningen af sidste sætning. En medicinstuderende afviser lægelig undersøgelse på trods af alvorlige symptomer! Jamen, hvordan vil denne medicinstuderende så praktisere, hvis hun bliver autoriseret som læge?
Ja, derom danner man sig et begreb under læsningen af en anden episode, Lene Hendel fremdrager: ”Eksamen i akutbehandling (skadestue). Den tilhyllede, muslimske studerende nægter at undersøge afklædt skadesoffer. Hun afvises fra eksamen. Mange tårer og racismeanklager.”
I søndags fik føromtalte Østergaard i øvrigt læst og påskrevet af Morgenavisen Jyllands-Postens krakilske kommentator Niels Lillelund, der med pompøs harme dokumenterede, at historikerens synspunkter i udlændingepolitikken har gennemgået så dramatiske forvandlinger, at de nu flugter med Lillelunds egne synspunkter. Og det bekom ikke Niels Lillelund vel. Han udsatte derfor Uffe Østergaard for et veritabelt haglvejr af kritik i sin klumme.
En anden kommentator hos Morgenavisen Jyllands-Posten – historikeren Henrik Jensen – gik i rette med Lillelund: ”Hvorfor ikke glæde sig over, at det er en højprofileret fra det andet hold, som er blevet klogere?”.
For det udtrykker dog en fremgang i selverkendelse, når man som Uffe Østergaard klart og kompromisløst gør op med sin fortid. I det hele taget tyder meget på, at den tænksomme del af venstrefløjen er i færd med selvransagelse i disse år. Således bekender teaterinstruktøren Tue Biering i Berlingske:
”Der er opstået en nærmest automatisk godhed på venstrefløjen. En helt abnorm lyst til at forstå og rumme det, der er anderledes (…) nogle gange har jeg den godhed mistænkt for at være noget, man tager på sig, uden at det er 100 procent reflekteret.”
Og han kritiserer adskillige af teaterverdenens folk for at sidde fast i forestillingen om egen højere indsigt og åndelige bedreviden, som kan bruges til at indoktrinere publikum med politisk korrekthed. I sin nye forestilling ”Rocky” lægger Biering op til, at spørgsmålene må stilles på ny og svarene blive andre end dem, der ellers bliver givet af polerede kulturradikale og venstresnoede meningspampere.
Nogle gange er der nyt under solen.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard. En af de to samler hver uge op på ugens vigtigste værdidebatter.