Nyhedsformidling på tv er under evig forandring, og sådan må det nødvendigvis være. Alt kan ikke vedblive at være, som det var engang. Selvfølgelig ændrer i hvert fald formen sig, men indholdet? Lider det ikke skade, hvis formen får hovedrollen?
Jeg skrev den 7. januar her på debatsiderne en kommentar om TVAs pinagtige dækning af Dronningens nytårstaffel den 1. januar 2014. Den dækning viste, i hvor høj grad nyhedsformidlingen er med til at gøre vores lille land til en ren operettestat. Mange reagerede, og det lille indlæg lå i flere dage på listen over mest læste på Kristeligt Dagblads hjemmeside.
LÆS OGSÅ: Kritik: TV Avisen minder mere og mere om Billed Bladet
Jeg forlod TV-A den 1. marts 1990. Der er selvfølgelig sket meget siden, og jeg drømmer mig ikke kun tilbage til dengang. Men når jeg nu som evigt nyhedsinteresseret ser dagens nyheder serveret på min gamle kanal og behandlet i Deadline på DR 2, så undrer jeg mig tit og undrer mig såre. Og undren kan jo indimellem føre til afklaring af diverse spørgsmål.
Lad mig starte med formen. Hvorfor skal nyhedsværterne på både TV-A og TV 2 Nyhederne partout fløjte rundt i studiet? Giver det mere dynamik at se dem vandre rundt og frem imod os, som om de kommer os nærmere? Jeg fatter det ikke. Det giver uro og fjerner fokus fra det egentlige, nyhederne.
Hvorfor skal vi starte med at se værten stå op, kvinderne i 15 centimeter høje hæle? De høje hæle i ikke mindst Deadline irriterer mig voldsomt. Er det en overordnet beslutning, at de kvindelige værter skal ligne de letbenede damer på Kakadu Bar? Det virker useriøst og meget ude at trit med tiden. Kan en kvindelige nyhedsvært ikke formidle i flade sko. Selv seriøse Nynne Bjerre Christensen er stablet op på unaturligt høje hæle, og Anja Bo er lige ved at vælte forover, når hun nærmest kælent læner sig ind i ansigtet på seeren og gæsten.
Hvorfor interviewer så mange værter kolleger og ikke eksperter? Er TV-As egne ansatte da nu om dage eksperter?
Og hvorfor skal de såkaldte korrespondenter for medicin, økonomi og kriminalstof absolut stå udendørs, når værten interviewer fra studiet. Foran Rigshospitalet, Nationalbanken eller Byretten i buldrende mørke, så man ikke aner, hvad de står foran. Og mest tænker på, om de mon ikke fryser der klokken 21.30 om aftenen, hvor det mindst halvdelen af året er totalt mørkt. Skal det fremme troværdigheden? Jeg synes, det virker mere komisk, høj- eller lavkomisk efter temperament.
Og så afbryder de til den helt store guldmedalje. Selvfølgelig skal de interviewede ikke køre friløb. Men at afbryde så meget, som de fleste gør nu, så ofte og så uhøfligt, får mig til som seer ofte at sidde med hjertet oppe i halsen af ren utilpashed ved den uhøflige form.
Og så er der dækningen af de kongelige begivenheder, som jeg var inde på sidst. Der er sket en kolossal udvikling siden min tid. Hvor Poul Jørgensen dækkede høfligt og moderat, er der nu gået rent Billed-Bladet i den. Det er for mig at se intet mindre end pinligt og totalt proportionsforvrængende at se TV-Avisen og konkurrenten sende stort set hele dage ved en kongelige barnedåb. I timevis før og efter med masser af tomgang, tomsnak, ligegyldigheder, knæfald af værste skuffe, en dækning, der er med til at gøre kongehuset til en operetteinstitution.
Hvem i ledelsen prioriterer så ugebladsagtigt? Det er skammeligt set med mine gamle nyhedsøjne. Hvor er væsentlighedskriteriet? Der er ren forfladigende underholdning.
Tager man min nye yndlingskanal, som man bare kan tage i småbidder, TV 2 News, så er der mere ro. Studiet er i ro, værten eller værterne sidder ned og bliver siddende. De fistrer ikke rundt på høje hæle. Det øger troværdigheden med den ro i formidlingen. Her er det mere indhold end egentlig form bare for formens skyld.
I min tid kunne man på en varm sommerdag sidde i pæn jakke og korte bukser, ingen så jo, hvad der foregik under bordet. Det kan de i princippet også på News, men ikke på de andre højhælede nyhedskanaler.
Det er formen, der får det glatte lag her. Indholdet kan komme til uddybende debat en anden gang. Jeg er i hvert fald som gammelt nyhedsmenneske ganske beskæmmet over at følge udviklingen i den poppede og useriøse retning. Jeg glemmer aldrig, hvor meget der i min tid blev knoklet fra alle sider for at få en halv time i luften klokken 19.30. Der var ikke tid til pjat, det var holdarbejde. Alle trak på samme hammel. Det tror jeg også, man gør i dag. Nu har man bare meget mere avanceret teknik, der gør det muligt at stille om til hvor som helst, og man har råd til at sende alle korrespondenterne ud i kulden og mørket, så de kan stå og formidle foran bygninger, som vi alligevel ikke kan se.
Hvilken udvikling! Det er dybt bekymrende, at ledelsen ikke har blik for al tomheden i alle de ydre falbelader.
Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen, forfatter og cand.phil. Jens Smærup Sørensen og forfatter og journalist Kristian Ditlev Jensen