Coronasmitten når nye højder. Krigen raser i Ukraine. Rekordhøj inflation presser udsatte ældre. Den globale opvarmning sender millioner af mennesker på flugt.
Ovenstående overskrifter er konstruerede. Alligevel virker de måske ikke voldsomt fremmede. Især ikke for dem, der færdes på sociale medier eller digitale nyhedssider.
Ledsaget af gule bjælker kæmper nyhederne mod hinanden om læsernes opmærksomhed. På sociale medier som Facebook og Twitter, på telefonen, der ofte kun er et hurtigt greb i lommen væk, eller i mailindbakken, hvor gratis nyhedsbreve ivrigt tikker ind.
At nyheder er blevet flere, hurtigere og lettilgængelige er ingen nyhed. Det har digitaliseringen og moderne mediestrategier i mange år medfaciliteret. Men i den senere tid er nogle medieforbrugere begyndt at reagere. En gruppe er tiltagende trætte. Trætte af nyheder.
Nyhedstræthed stiger herhjemme, men eskalerer i udlandet
"Nyhedstræthed" (engelsk news fatigue) er som navngivet begreb relativt nyt. På en eller anden måde synes fænomenet at rime på smittetal, restriktioner og pressemøder. Men fænomenet er selv efter coronapandemien, hvis man kan snakke om dens endeligt, i vækst både herhjemme og globalt.
Ifølge en rapport fra 2022 undgår omtrent hver femte dansker "ofte" eller "nogle gange" aktivt nyheder. I 2017 var det omkring hver syvende.
Bag rapporten står blandt andre Kim Schrøder, professor på institut for kommunikation og humanistisk videnskab ved Roskilde Universitet (RUC). Ifølge ham udspringer øget nyhedstræthed af flere faktorer, men to årsager vejer særligt tungt.
"Undersøgelsen peger på, at det i Danmark særligt handler om en overvældende mængde af nyheder – specielt om politik og corona – og den negative indvirkning fra selvsamme på folks humør," siger Kim Schrøder.
Ifølge professoren er tallene i Danmark ikke alarmerende. Alligevel er nyhedstræthed noget, som bør tages alvorligt, hvis udviklingen fortsætter.
"At følge nyheder hører med til det demokratiske samfundsideal om at være orienteret, så man på kvalificeret grundlag kan tage stilling, når der eksempelvis skal stemmes. Hvis udviklingen fortsætter, kan det give en bekymring for et demokratisk underskud i samfundet," siger professoren.
Kigger man på den seneste internationale rapport fra det engelske forskningscenter Reuters Institute, der beskæftiger sig med nyhedsmedier i hele verden, og som Kim Schrøder leverer danske tal til, så er danskerne dog ingenlunde den mest nyhedsskeptiske befolkning.
I Brasilien svarer 54 procent eksempelvis, at de ofte eller sommetider aktivt undgår nyheder, hvilket er en fordobling på bare fem år. I både USA og Storbritannien er andelen oppe på 46 procent, mens det globale gennemsnit er 38 procent.
I disse lande hænger nyhedsundgåelsen ifølge Kim Schrøder sammen med, at de nævnte samfund har oplevet stor politisk polarisering de senere år, hvilket ofte også går ud over tilliden til medierne.
Herhjemme svarer kun 16 procent af dem, der bevidst undgår nyheder fra tid til anden, at det skyldes partiske medier eller mangel på troværdighed.
Pas på de gule bjælker
Det er med andre ord et andet sted, hunden ligger begravet, og her peger Kim Schrøder på den digitale tidsalder, som samfundet på ganske få årtier har omstillet sig til.
"Der er altid lavet negative historier, men nyhedsbilledet har ændret sig markant. Da man kun havde trykte aviser og fjernsyn, kom nyhederne fast et par gange om dagen. I dag bliver mange jo tæppebombet med nyheder. Der er breaking news hele tiden – man får jo nærmest gule bjælker i hovedet. Når samtlige nyhedsmedier skal være først, så kan mængden blive overvældende. Jeg tror, det er den aggregerede virkning af nyheder, folk stiger af på," vurderer Kim Schrøder.
Også Jan Birkemose mener, at digitaliseringen har en finger med i spillet. Han er journalist, medieanalytiker og chefredaktør på "Medietrends.dk" og har fulgt tendensen med stigende nyhedstræthed. Især de unge voksne, der er aktive på sociale medier, rammes af følelsen.
"Mange af dem anser sociale medier som en privatsfære, hvor man primært følger sine venner eller interesser. Her kan hårde nyheder virke endnu hårdere, end hvis man opsøger dem aktivt og dermed er forberedt på den grimme virkelighed. Desuden betyder det øgede nyhedstempo også meget. I gamle dage var nyhederne længere undervejs, hvorfor nærværet også mindskedes. Ved hændelser som skyderiet i Field's får vi historien live og råt, og det reagerer nogle hårdt på," siger Jan Birkemose.
Analytikeren bider dog primært mærke i den del af årsagsforklaringen, der handler om nyhedernes karakter. I rapporten fra RUC svarer 42 procent af dem, der af og til undgår nyheder, at det skyldes nyhedernes negative indvirkning på deres humør. Den forklaring kan Jan Birkemose godt forstå.
"Negative nyheder er nemmere at skrive og får hurtigt mere liv på sociale medier end positive. De får bare et segment af potentielle nyhedsbrugere til at stå af, fordi nyhederne dræber deres humør og efterlader dem magtesløse. Men det er altså sådan, at journalistik skal beskrive virkeligheden, og den er mere og andet end bare negativ," siger Jan Birkemose.
På sin egen hjemmeside har han beskrevet, hvordan nogle medier har håndteret nyhedstræthed. Eksempelvis har det engelske lgbt-medie Pink News lavet et filter, hvor brugerne kan frasortere negative nyheder.
Også det amerikanske finansmedie Quartz har lavet lignende tiltag. De opfandt i 2017 en "Trump-slumre-knap" på deres app, der kunne bortfiltrere samtlige nyheder om den tidligere amerikanske præsident Donald Trump.
Løsningen med at censurere visse nyheder er ifølge Jan Birkemose både kontraproduktiv og "en falliterklæring".
"Det næste skridt vil jo være helt at stoppe med at producere historier med negative islæt. Nyhedstræthed skal ikke løses med selvcensur. Journalistikken skal være nuanceret, kritisk og gerne løsningsorienteret. Man skal føle sig i godt selskab med den," siger Jan Birkemose.
Nyhedshasard kræver digital dannelse
En, der har selv har oplevet at blive overvældet af nyheder, er Birgitte Sølvstein. Hun er psykolog og vært på podcasten "Psykologen i Øret". Hun har i de senere år hjulpet mange med det, hun kalder "nyhedsstress".
Især under coronapandemien og krigen i Ukraine har Birgitte Sølvstein oplevet en stigende nyhedsstress blandt sine klienter. Ifølge psykologen skyldes udviklingen især, at nye platforme og medier har gjort de mange dårlige historier fra hele verden meget svære at undgå.
"Selvom man altid har kunnet følge samfundets dårligdomme, så har smartphones og digitale nyhedssites bare gjort mængden meget massiv. Mange bliver i dag overvældet af nyheder – både mængden, tempoet, og at en stor del af dem er negative og deprimerende. Mange får det indtryk, at alt går den gale vej, og når noget handler om frygt, har vi som mennesker en tendens til at opsøge det," siger Birgitte Sølvstein og uddyber:
"Vores hjerne er bygget til at scanne efter trusler. Hellere opdage en fare for meget end en for lidt. Så vi bliver nemmere fanget af negative og truende nyheder. Desuden giver det at tjekke nyheder et dopaminkick. Det fungerer lidt som at spille kasino. Man bliver ved, fordi man håber snart at få en belønning. Det kan føles rart i øjeblikket, men også give langvarige negative følger."
Når Birgitte Sølvstein behandler nyhedsstress, så handler det ofte om at bryde dårlige vaner som konstant at tjekke nyheder på telefonen. Det er dog på ingen måde målet, at man ikke skal orientere sig. Kvalitet over kvantitet, forklarer hun – eventuelt kan man læse en avis i weekenden i stedet for den daglige færd på tabloidmedierne.
Selvom Kim Schrøder mener, at man skal tage nyhedstræthed alvorligt, så vurderer han også, at det kan være sundt at lukke af for nyhedsstrømmen nu og da. Især i en tid, hvor den digitale udvikling synes at gå meget stærkt. I 2013 brugte 46 procent af danskerne deres mobiltelefon til at tjekke nyheder, hvilket i dag gælder for 71 procent.
Den omvæltning skal ledsages af "digital dannelse", mener han.
"Nogle mennesker lader jo sig selv bombardere ved at abonnere på alt muligt og ved konstant at tjekke de sociale medier. Vi er i en tilvænningsproces, hvor vi skal lære at håndtere en ny digital virkelighed, og det er en menneskelig proces, der tager tid," siger Kim Schrøder.
En dårlig historie er en god historie
En anden, der længe har været optaget af mediebilledet er Ulrik Haagerup. Han er grundlægger og leder af Constructive Institute på Aarhus Universitet, som hjælper nyhedsmedier og journalister med at implementere konstruktiv journalistik i deres arbejde. Han kalder undgåelse af nyheder en "kæmpetendens" globalt.
"Det skræmmende for demokratiet og den offentlige samtale er, at det er blevet socialt acceptabelt ikke at gide at følge med længere. For bare fem år siden var det kontroversielt, fordi en del af det at være en 'ordentlig samfundsborger' er at være orienteret," siger Ulrik Haagerup.
Han mener, at der ligger to hovedårsager til grund for den kedelige udvikling. Den ene er, at journalister meget tidligt lærer, at "en dårlig historie er en god historie", hvor man kommer længst ved at vinkle på det problematiske i historier.
Det andet er den digitale tidsalders ændrede spilleregler, hvor nyhedsmediernes monopol på at fortælle historier er væk. I dag kan "alle fortælle alle historier til alle, alle steder hele tiden" på de sociale medier. Det har ifølge Ulrik Haagerup fået medierne til at "råbe højere" for at få visninger og abonnenter. Men i kampen om opmærksomhed har medierne fortrængt deres opgave.
"Målet med journalistik er at give et retvisende billede af virkeligheden – også problemerne. De skal ikke ignoreres på nogen måde. Men vi skal forsøge at se verden med begge øjne. At være konstruktiv betyder at have et gavnligt formål. Det har al journalistik i dag ikke – overhovedet. Konstruktiv journalistik er fokus på den mulige løsning, når problemet er afdækket. Fokus på nuancerne, så det ikke bliver sort-hvidt."
Der har jo altid været negative og tragiske historier. Kan det tænkes, at flere i dag undgår nyheder, fordi nogle læsere er blevet mere sårbare over for svære informationer?
"Hmm, det ved jeg nu ikke. Det kan man have en fordom om, men jeg har ikke set nogen undersøgelser. Det er ikke mange år siden, man skulle ud i postkassen eller tænde for fjernsynet to gange om dagen for at få sine nyheder. Nu ligger de her katastrofehistorier på din telefon hele tiden, og hvis du ikke selv opsøger dem på de digitale nyhedssider, så er de på dine sociale medier. Der er bare kommet meget mere til," siger Ulrik Haagerup.