Det bliver fremhævet i undersøgelse efter undersøgelse. Debatkulturen på nettet er præget af hate speech, ekstreme synspunkter og aggressive udsagn fra vrede personer, der blot vil chikanere og intimidere.
Lige så ofte bliver der talt om behovet for "fælles spilleregler". Allerede Helle Thorning-Schmidt (S) talte som statsminister i 2013 om nødvendigheden af at tale ordentligt til hinanden på sociale medier. Det var dengang Facebook-grundlægger Mark Zuckerberg ville gøre nettet til "et venligt sted". Det skete som bekendt ikke. Men måske er det ikke så mærkeligt.
En ny dansk undersøgelse viser nemlig, at online-had er i vidt omfang er business as usual. Med andre ord er det de samme mennesker, som er aggressive både on- og offline, og de går efter de samme ofre begge steder.
”Hvis vi tror, at digital dannelse handler om at bede folk om at opføre sig, ligesom de ville gøre, hvis de ikke sad over for en skærm, så tyder undersøgelsens resultat på, dette ikke vil have nogen effekt,” siger Michael Bang Petersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han står sammen med postdoc Alexander Bor bag undersøgelsen, ”Had i politiske debatter online og offline: Hvem står for hadet – og hvem rammer hadet?” der offentliggøres i det nye nummer af tidsskriftet Politica.
Ifølge Michael Bang Petersen betyder det dog langt fra, at de sociale medier ikke kan gøre noget for at afhjælpe problemet, for der er en tendens til, at mange netop oplever mere had online end offline. Det skyldes blandt andet, at de netværk, som folk indgår i på nettet, i højere grad promoverer hadet. I de såkaldte ekkokamre mener alle det samme og bekræftes i deres eget verdenssyn.
”Men når vi tænker på digital dannelse, så skal vi tænke bredere,” siger professoren.
”Det handler om, hvordan vi taler til hinanden – og ikke bare på de sociale medier, men uden for”.
To teorier
Netop spørgsmålet om, hvor meget det betyder for den hadefulde adfærd at sidde over for en skærm – og ikke et andet menneske – deler forskerne.
Der er de forskere, som fokuserer på de psykologiske konsekvenser af at sidde over for den anonyme skærm, og som mener, at nettet kan gøre ellers fredelige mennesker aggressive (den såkaldte platformsteori). Den bygger på, at det kan være sværere at føle empati for andre, når vi ikke kan se dem i øjnene og se deres ansigtsudtryk, ligesom det bliver nemmere at misforstå deres intentioner og argumenter, når det skal gå hurtigt og på skrift.
Herover for er der forskere, som mener, at det er din personlighed, og ikke nettet, som afgør, om du bliver aggressiv (den såkaldte personlighedsteori). At der altså ikke er flere hadefulde personer online end offline. Dem, som allerede er dette, har blot nemmere ved at danne grupper og ramme deres ofre på nettet.
”Undersøgelsen beviser ikke personlighedsteorien, men dens resultat svarer i hvert fald til, hvad man skulle forvente ud fra netop denne teori,” siger Michael Bang Petersen.
”Ifølge platformsteorien skulle det ikke være særlige grupper, som udtrykker sig hadefuldt på de sociale medier, hvorimod personlighedsteorien ville forvente, at det er de samme grupper, som udtrykker sig hadefuldt på og uden for de sociale medier. Hvilket netop er det, som vi har fundet i undersøgelsen. Det er ikke sådan, at pæne mennesker pludselig bliver ubehagelige – og bliver til internettrolde – når de logger ind på de sociale medier. Det er de samme, som opfører sig pænt uden for og på disse medier. Og omvendt opfører sig dårligt”.
I alt er 1041 danskere i undersøgelsen blevet spurgt til deres egne oplevelser på nettet og efterfølgende har de to forskere delt dem op på køn, alder, uddannelse, indkomst og partivalg.
Resultatet afslører, at unge mænd – som traditionelt er den gruppe, som står bag mest aggressiv adfærd – også er den gruppe, som står for det meste had i politiske diskussioner, uanset om disse foregår online eller offline. Dermed er aggression i politiske debatter online ikke anderledes end andre former for aggressiv adfærd offline som for eksempel personfarlig kriminalitet: Denne er også i udpræget grad et fænomen blandt unge mænd.
De almindelige mennesker
I den offentlige debat om had på nettet er det ofte kvinder og etniske minoriteter, der fremdrages som hadprædikanternes yndlingsofre. Sidste år viste en undersøgelse fra analysebureauet Analyse & Tal, at ud af i alt 3,3 millioner hadefulde kommentarer var alene 460.000 angreb rettet mod kvinder med afsæt i deres køn.
”Der kan helt sikkert være en tendens til, at offentligt kendte personer, som er kvinder eller udgør en minoritet, bliver mere udsat for had end andre grupper,” forklarer Michael Bang Petersen.
”Men det betyder ikke nødvendigvis, at det samme gør sig gældende blandt såkaldte almindelige mennesker på de sociale medier. Her tyder vores undersøgelse på, at det ikke nødvendigvis er kvinder eller minoriteter, som får de hårdeste ord med på vejen. Det er snarere unge mænd. Hvis vi ikke er opmærksomme på dette, så vil debatten virke fremmedgørende for denne gruppe”.
Når mange oplever online-debatter som mere hadefulde end offline, skyldes det, at sidstnævnte ofte finder sted i private rum, som få har adgang til. Det kan være hen over middagsbordet, på værtshuset eller i et forsamlingshus.
Hvorimod online-debatter foregår i det store offentlige rum, hvor algoritmer medvirker til at synliggøre bestemt indhold.
Med algoritmer menes de sociale mediers matematiske systemer, der hjælper os med at finde indhold, der minder om det, vi tidligere har liket. Disse systemer følger vores digitale fodspor for at forbedre søgningerne.
Anbefalingsarkitekturen
Netop algoritmernes rolle får flere til at kritisere Michael Bang Petersen og Alexander Bor for at overse skoven for bare træer.
”Begge teorier (platforms- og personlighedsteorierne, red.) kan være sande nok,” siger Vincent F. Hendricks, professor i formel filosofi og leder af Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet.
”Der kan meget vel være noget, som taler for – og det er der da også studier som viser – at det er de samme folk både on- og offline, der blander sig med deres vrede og had. Omvendt viser anden forskning ligeledes, at anbefalingsarkitekturen omkring de sociale medier – og altså deres algoritmer – kan være med til at stimulere vreden og hadet, fordi disse følelser er med til samle aggressive personer i grupper med andre, som de er enige med. Indtil vi får ordentlige tal fra de sociale medier om, hvad der er op og ned i deres arkitektur, så er det svært at sige noget sikkert om, hvor meget der taler for den ene og den anden teori”.
I en nylig artikel i tidsskriftet Ræson henviser Vincent F. Hendricks til, at en række udenlandske undersøgelser netop peger i den anden retning, ligesom whistlebloweren Frances Haugen, den tidligere produktchef i Facebook, der i dag går under navnet Meta, har afsløret, hvordan selskabets forretningsmodel er at beholde os på platformen så længe som muligt for dermed at tjene penge på reklamer. Og den korteste vej til flere clicks er nu engang vrede og had.
”Algoritmerne kan medvirke til både mangfoldighed og ekkokamre,” fortæller tidligere chefredaktør Lisbeth Knudsen, som står i spidsen for et nyt forskningsprojekt, ”Algoritmer, Data og Demokrati” eller ADD-projektet.
”Det handler alt sammen om, hvad de bliver sat op til at understøtte”.
I alt der afsat 100 millioner kroner til det kombinerede forsknings- og oplysningsprojekt, der over det næste årti skal undersøge den demokratiske udfordring, der ligger i, at ”flere og flere beslutninger af betydning for den enkeltes liv og for samfundets udvikling bliver taget automatisk på grundlag af data og algoritmer, som er uigennemskuelige for de fleste”.
Ifølge Lisbeth Knudsen er der ikke tvivl om, at der er en sammenhæng mellem aggressiv adfærd off- og online.
”Men onlinechikane kan være anonym, og det gør, at der for ofte hos de mennesker, der har den adfærd, skrues op for blusset. Det handler tit om at få opmærksomhed – at blive set og hørt. Her tror jeg, vi som borgere selv må tage fat og sørge for, at de ikke får lov til at overtage gode sunde demokratiske debatter på nettet og gå til modstand mod nethadet. Jeg tror også på, at en national indsats for digital dannelse er en vej frem”.
Politisk løsning
Senest var Michael Bang Petersen i starten af året en af eksperterne ved en høring på Christiansborg om fremtiden for ”den demokratiske samtale på de sociale medier”. Høringen var indkaldt for at gøre folketingsmedlemmerne klogere på de sociale medier, samt hvordan de eventuelt kan regulere dem.
”Det er næsten sådan, at hvis man ikke er på de sociale medier, så findes man faktisk ikke som person,” sagde Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S).
”Og i hvert fald ikke som politiker”.
Selv om Henrik Dam Kristensen, ligesom Helle Thorning-Schmidt, endnu engang opfordrede til at holde tonen på de sociale medier, advarer Michael Bang Petersen i dag mod at overdrive betydningen af deres rolle. Professoren frygter, at dette kan ”suge den politiske opmærksomhed og beslutningskraft et forkert sted” hen i debatten.
”Hvis vi rent faktisk skal håndtere de udfordringer, vi står over for som et demokrati – og jeg mener, at vi står over for en udfordring i form af en stigende politiske polarisering ikke mindst i lande som USA og Frankrig – er vi nødt til at vide, hvor vi skal lægge energien. Hvor skal vi virkelig sætte ind for at løse dette problem? Og der bliver det et problem, hvis vi tror, at alt ville være godt uden de sociale medier. Så kommer vi til at lægge energien i det politiske arbejde et forkert sted. Så kommer det alene til at handle om at regulere de sociale medier. Men den politiske polarisering skyldes i højere grad nogle strukturer, eller langsigtede processer, i samfundet siden 1970’erne, der handler om en øget ulighed og stigende kulturelle sammenstød mellem forskellige grupper”.