Når rationalitet kvæler religion

RELIGION OG POLITIK: Kai Sørlanders ambition er at finde en formular, der udgrænser islam, og som samtidig reducerer kristendom til at være et statisk, kulturbærende element

KAI SØRLANDER hævder den 28. september i Kristeligt Dagblad, at vi er underlagt en fælles rationalitet, som betyder, at vi ikke bør bruge religiøse argumenter. Sørlander mener at have rationaliteten på sin side i kampen mod religiøse argumenter, men ved ikke at komme med en definition lader han rationalitet være et mystisk uimodsigeligt væsen hævet over vandene.

Derved får Sørlander naturligvis også god plads til at argumentere og når altså frem til den modsigelse, at han hylder ytringsfrihed i videste forstand, samtidig med at han ikke vil acceptere religiøse argumenter.

Jeg tror, årsagen til, at Sørlander kommer frem til dette resultat, er, at hans præmis er politisk, og det er derfor, at jeg i mit svar tillader mig at trække Dansk Folkeparti ind, for det er netop dette parti, der stærkest forfægter samme paradoksale holdning. Havde Dansk Folkeparti ikke sat denne dagsorden, tror jeg ikke, Sørlanders ræsonnement ville møde megen imødekommenhed. Sørlanders og Dansk Folkepartis ambition er at finde en formular, der udgrænser islam, og som samtidig reducerer kristendom til at være et statisk, kulturbærende element.

HVAD ER DA denne rationalitet, som er Sørlanders hovedargument? Umiddelbart betyder ordet jo fornuft, men vi ved alle, at hvad der er fornuftigt for den ene ikke behøver at være det for den anden. Det er måske netop derfor, vi mennesker kommunikerer og debatterer så intenst, fordi vi søger at finde en balance mellem vores respektive fornufter.

For Sørlander er troen på Gud irrationel, og dens udsagn har derfor ingen gyldighed i demokratiets rationelle verden. Men for den troende er der intet irrationelt ved troen på Gud. Jesus siger: Jeg er vejen, sandheden og livet, og det er udgangspunktet for den kristne rationalitet. Det dobbelte kærlighedsbud betyder, at ingen kan tvinges til tro, for man kan ikke tvinges til kærlighed, og det er det kristne udgangspunkt for religionsfrihed. Religionsfriheden åbner for dialoger, der medtænker tro den lukker ikke, sådan som Sørlander mener.

At religiøse argumenter kan være værdifulde, er selve vores moderne demokratibegreb i øvrigt et eksempel på. Det baserer sig på opfattelsen af borgerne som lige og frie, og det er en tænkning, som blandt andet har sin rod i troen på, at vi som mennesker står lige over for Gud.

Kristian Larsen
formand for Kristendemokraterne i Herlev
Sennepshaven 26 st. th.
Herlev