Anker fylder 93: Et fyrtårn af integritet og værdier

Den tidligere statsminister forenede sit politiske virke med moral og anstændighed, for eksempel da han for 25 år siden tog til Irak for at få 38 danske gidsler ud af Saddam Husseins kløer, skriver historiker Louis Bülow

 I dag fylder Anker Jørgensen 93 år. Han har altid været kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, mener Louis Bülow. Her ses han i sit hjem på Vesterbro.
I dag fylder Anker Jørgensen 93 år. Han har altid været kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, mener Louis Bülow. Her ses han i sit hjem på Vesterbro. Foto: nils meilvang.

I DAG FYLDER Anker Jørgensen 93 år, og mange vil tage hatten af og kippe med flaget for en hædersmand, der uden at lefle har forenet sit politiske virke med moral og anstændighed. Livet igennem trofast mod sin ungdoms idealer med ægte følelser for de svageste i samfundet.

Med ægte hjertevarme er den tidligere statsminister kommet på fornavn med nationen: Arbejdsmanden med jord under neglene, et fast håndtryk og på bajer og sidevogn med bumsen på den lokale. Som en af dem engang sagde: ”Vi elsker Anker. Vi elsker alle sammen Anker.”

Men også statsmanden på hat med de store ved gallamiddag på Amalienborg. Der var god kemi mellem Anker og dronning Margrethe, der beskrev ham ”sådan ligeud ad landevejen... Krag havde set mig som fummelfingret teenager. Det gjorde Anker Jørgensen ikke.”

I år er det også 25 år siden, at Anker Jørgensen tog til Irak for at få 38 danske gidsler ud af Saddam Husseins kløer. Politikere fra alle sider lod harme og skældsord hagle ned over Anker ledsaget af hånlig hovedrysten. Venstres Ivar Hansen talte om brækfornemmelser, mens den konservative Per Stig Møller kaldte hans rejse naiv.

Men da gidslerne over telefonen fem gange tryglede Anker om at komme til Bagdad, forenede han al sin menneskelige omsorg og erfaring i sine bestræbelser, og det lykkedes at få dem hjem ad flere omgange. Anker var hver gang i lufthavnen for at tage imod.

Sangeren Kim Larsen sluttede ringen, da han mange år senere hyldede Anker som den, ”der i sin største time gik ind i løvens hule og tog til Bagdad og befriede de danske gidsler. Det var modigt gjort”.

ANKER HAR ALTID VÆRET kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert - og det begyndte tidligt. Midt i 1930'erne mødte han en dag en gruppe unge bøller, der generede alt og alle med strækmarch og nazistiske kampråb. Anker var kun en knægt, bitte af statur, men uden frygt gik han i krig med hele flokken og fik stukket nogle et par på snuden. Han tog også selv godt imod“

Under tyskernes besættelse var han en af dem, der gik forrest i kampen mod Gestapo som 21-årig leder af en større modstandsgruppe i hovedstaden. En af modstandskampens sande helte.

Som statsminister i 1970'erne gik Anker Jørgensen i klammeri med magthavere som USA's præsident, de rige oliesheiker og Natos øverste generaler. Han tog også et opgør med Mærsk Mc-Kinney Møller for at sikre staten større indtægter med olie- og gasudvindingen til gavn for samfundsøkonomien.

Som landets førstemand under den værste økonomiske krise siden 1930'erne kæmpede Anker indædt for det danske velfærdssamfund. I sin nytårstale i 1977 citerede han Kim Larsens tekst ”Det er en kold tid, som vi lever i / alle går rundt og fryser”, han talte for solidaritet og fællesskab og advarede om krisens kulde mellem mennesker: ”Netop når blæsten er koldest, og når det trækker op til storm, ja så fjerner man ikke digerne. De diger, som betyder, at vi beskytter vort land og dets befolkning.”

Og trods svære parlamentariske betingelser med nye strømninger i vælgerhavet og Glistrup på sidelinjen lykkedes det i de år Anker at få gennemført store velfærdsreformer som efterlønsordningen, garantilønnen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og en omfattende socialreform med bistandsloven som vigtigste element. Også et endegyldigt nej til atomkraft blev det til.

Det med solidariten fulgte han op i et interview med Ninka, hvor han opfordrede til at lægge noget andet og bredere i begrebet solidaritet: ”Vi må være eksponenter for menneskelighed på alle områder. Eller lad mig flippe helt ud og sige: kærlighed.”

ANKER STÅR FOR tolerance og frisind og er et fyrtårn af integritet. Man hører hjertet banke, når han taler om syge og gamle, udstødte og forfulgte. På Auschwitz-dagen i 2005 advarede han mod at brændemærke medmennesker, der ikke ligner dem, der medvirker i en Morten Korch-film: ”Det er nemlig ikke nok at være dus med himlens fugle eller kunne hilse på en kronhjort. Vi skal lære at leve med resten af verden, der kommer til os.”

I begyndelsen af 1990'erne søgte palæstinensiske flygtninge beskyttelse i den danske folkekirke og fik kirkeasyl i Enghave Kirke og Blågårds Kirke, fordi de frygtede udvisning til Libanon, hvor fængsling truede.

Der var ikke stemmer i det, men tro mod sine værdier og holdninger gik Anker ind i kampen for at hjælpe de afviste asylsøgere. Partiets spindoktorer rasede, men måneder senere blev der i Folketinget vedtaget en særlov med opholdstilladelse til de palæstinensere, der havde opholdt sig mere end 12 måneder i Danmark.

Louis Bülow er historiker og forfatter, bosat i Aarhus

 I dag fylder Anker Jørgensen 93 år. Han har altid været kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, mener Louis Bülow. Billedet her er fra 1974. -
I dag fylder Anker Jørgensen 93 år. Han har altid været kompromisløs i sin holdning til, hvad der var rigtigt og forkert, mener Louis Bülow. Billedet her er fra 1974. - Foto: Åge Sørensen/Scanpix