Rane Willerslev er en stærk formidler med smittende entusiasme. Men tal dog dansk!

Der er endnu medborgere, som ikke mestrer engelsk, og det er sprogligt uskønt at strø om sig med engelske udtryk, som ikke har vundet den hævd, der gør dem umiddelbart forståelige for alle, skriver sognepræst Jesper Bacher

”Kæk og rap i replikken, museumsmand, men langtfra en stille stuelærd, skriver mediekommentator om Rane Willerslev. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.
”Kæk og rap i replikken, museumsmand, men langtfra en stille stuelærd, skriver mediekommentator om Rane Willerslev. – Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har vidst, hvad direktørerne for Nationalmuseet hed. De har sikkert været udmærkede folk, men ukendte i den brede offentlighed. Det er anderledes med den nuværende direktør, Rane Willerslev, antropolog og eventyrer. Kæk og rap i replikken, museumsmand, men langtfra en stille stuelærd. Det har medieverdenen selvfølgelig øje og øre for, og Rane Willerslev optræder ofte på skærmen.

Denne sommer er han så sammen med forfatter og øekspert Christina Worre vært på DR 2-serien ”Små øer – store historier”. Øerne i serien er svært tilgængelige danske øer uden bro – eller færgeforbindelse og bed and breakfast på hvert et gadehjørne. Men, og det er netop seriens pointe, også disse småøer rummer store historier. Er de ikke brofaste med de større landsdele, så er de sandelig forbundet med Danmarkshistorien.

Det gjaldt i den grad øen Hjelm, som var første ø på rundfarten. Hjelm ligger i Kattegat cirka 10 kilometer sydøst for Ebeltoft og er ubeboet og privatejet. Øen har et fyr, en mågekoloni og en særegen plads i danmarkshistorien.

Det var nemlig på Hjelm, at Marsk Stig søgte tilflugt, byggede tre borganlæg og drog på plyndringstogter mod de danske kystbyer. Den Marsk Stig, der blev stemplet som manden bag mordet på kong Erik Klipping i Finderup Lade. Vel var det i 1286, men Danmarks sidste kongemord er aldrig gået af minde.

Og Marsk Stig gjorde kun sit onde ry værre ved at alliere sig med den norske konge Erik Præstehader, som leverede tropper og skibe til plyndringstogterne. For tiden er der heftig debat om mindesmærker over kontroversielle historiske skikkelser, men man kan dårligt forestille sig en statue af Marsk Stig. Om end jeg til min overraskelse kunne google mig frem til, at der blandt andet i Viborg, Korsør og Bagsværd er veje, som bærer hans navn. Det har dog, så vidt vides, ikke vakt protester fra royalistiske kredse.

Er man imidlertid uskyldig, indtil andet er bevist, kan Marsk Stig ikke bare udråbes som kongemorder. Som Rane Willerslev gjorde opmærksom på, hører kongemordet i Finderup Lade under uløste kriminalgåder, men det gælder vel også, som Palle Lauring, en anden historiker med medietække, engang skrev: ”At Marsk Stig skulle være ganske uskyldig, kan ikke siges.”

Jo, der var noget ”Sagen uopklaret” over første afsnit af ”Små øer – store historier”.

Trods Rane Willerslevs formidlingsevner og smittende entusiasme var det dog et irritationsmomentet at høre ham sige, at Marsk Stig måske var blevet ”framed” (udsat for fabrikerede beviser) for falskmøntneri, at der var noget ”fishy” (uldent) ved historien, mens en underjordisk tunnel mellem borganlæggene var en mulighed for at ”escape” (flygte).

Så tal dog dansk! Der er endnu medborgere, som ikke mestrer engelsk, og det er sprogligt uskønt at strø om sig med engelske udtryk, som ikke har vundet den hævd, der gør dem umiddelbart forståelige for alle. Det kan også blive et nummer for friskt for en friskfyragtig museumsdirektør.

Jesper Bacher er sognepræst.