Prøv avisen
Debatinterview

Økonom: Den lutherske etik har skabt velfærdsstaten

Den socialdemokratiske velfærdsstat er en revideret form for luthersk kris­tendom, mener den amerikanske økonom Robert H. Nelson. På billedet ses tidligere statsminister og formand for Socialdemokratiet Anker Jørgensens bisættelse i Grundtvigskirken på Bispebjerg i København. – Foto: Joachim Adrian/ritzau

Mens andre protestanter har formet kapitalismens ånd, er vores lutherske rødder en enorm faktor i etableringen af de nordiske velfærdssamfund, siger Robert H. Nelson, amerikansk professor i økonomi, som netop har udgivet en bog om emnet

DEN TYSKE SOCIOLOG Max Weber talte ikke om lutheranere, da han i 1904-1905 udgav det berømte værk ”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd”. Her argumenterer han for, at kapitalismen er opstået som et resultat af en særlig teologisk præget arbejdsmoral hos calvinister.

Lutheranerne var han derimod ikke særligt imponeret over. Den lutherske kirke manglede den reformerte kirkes vitalitet i at sprede sig. Den var gift med kongen og ikke interesseret i at udfordre magten som calvinisterne.

Blandt andet derfor så han bort fra de nordiske lande og de lutherske kirker der, siger Robert H. Nelson, professor i økonomi ved School of Public Policy på University of Maryland. Han har netop udgivet en bog, hvor han beskriver den lutherske etik, som Max Weber ignorerede.

Bogen hedder ”Lutheranism and the Nordic Spirit of Social Democracy”, og heri når han frem til, at den lutherske etik har formet de nordiske velfærdssamfund på samme måde, som den calvinistiske etik har formet kapitalismen.

”Både Luther og Calvin vægter tanken om kaldet til arbejde højt. Men de har forskellige syn på det at drive forretning og skabe profit. Hvor calvinisterne traditionelt så et kald i at drive en velfungerende virksomhed og tjene penge, var Luther meget mere kritisk over for tanken om egeninteresse ved at arbejde. Luther mente, at menneskers kald var at arbejde for at tjene deres næste. Dette har været med til at skabe de mere fællesskabsorienterede nordiske samfund, vi ser i dag,” siger han.

IFØLGE MAX WEBER var calvinisternes usædvanlige arbejdsmoral et udtryk for en stor frelses-usikkerhed. Reformatoren Jean Calvin mente, at Gud havde forudbestemt nogle til frelse og nogle til fortabelse.

Selvom de troede, at skæbnen var afgjort på forhånd, begyndte calvinisterne at arbejde ihærdigt. De håbede, at arbejdets frugter og deres succes med arbejdet måtte være et tegn på, at de hørte til de udvalgte.

Noget af den samme fortabelsesfrygt har formentlig præget lutheranere, mener Robert H. Nelson, som har rødder i Finland og Sverige. Luther mente som bekendt, at kun troen ville føre til frelse, men ifølge økonomen har lutheranerne, ligesom calvinisterne, forsøgt at indfri deres kald og lade frugterne af deres arbejde demonstrere deres tro og vidne om udsigten til deres frelse.

Det har skabt en arbejdsmoral, der holder hjulene i Norden kørende på trods af høje skatter og andre manglende incitamenter til hårdt arbejde, siger han.

”Når man ser, hvad borgerne i de nordiske lande betaler i skat, kan man undre sig over, hvorfor de overhovedet går på arbejde. Min fortolkning er, at den lutherske etik har skabt en arbejdsmoral, hvor det at gå på arbejde ikke blot er for at tjene til føden, men indfrielsen af et kald.”

Robert H. Nelson kalder det en “sekulær lutheranisme, der præger de nordiske lande i dag. Selvom størstedelen af befolkningen ikke vil kalde sig religiøse, er de stadig præget af de lutherske værdier og den lutherske ånd.

DEN SOCIALDEMOKRATISKE velfærdsstat er en revideret form for luthersk kristendom. Gud i denne ændrede form er økonomisk fremgang, fordi den udrydder trange kår for mennesker og skaber velstand.

Der er en underliggende antagelse i den socialdemokratiske velfærdsstat om, at vi kan bygge et fremtidigt himmerige på jord med vores økonomiske system, mener han.

Når vores religiøse arv stadig har så godt et greb i os, betyder det også, at de nordiske velfærdssamfund vil få svært ved at overleve andre steder end i de lutherske lande, tilføjer han. Han undrer sig derfor over, at en stigende andel af den unge befolkning i USA ønsker socialisme. Og at politikeren Bernie Sanders, som stillede op som modkandidat til Hillary Clinton i demokraternes primærvalg, talte for at indføre en velfærdsstat inspireret af Danmark.

”Det vidner om, at han ikke ved, hvor vigtige disse kulturelle og religiøse rødder er i ethvert land. De religiøse rødder er stadig enormt stærke, og det er naivt at tro, at man kan kopiere et velfærdssamfund, der er formet af 500 års religiøse og kulturelle traditioner,” siger han.

Mens Luthers syn på arbejde og økonomi har været en vigtig faktor i vores velfungerende velfærdssamfund, er det ikke den eneste faktor. I lige så høj grad er det Luthers og Calvins forskellige syn på kirkens forhold til staten, der har været med til at forme os, mener Robert H. Nelson. I de lutherske lande er kirken blevet indført gennem kongen og videre til folket. Med calvinismen er det typisk foregået omvendt. Her er folket blevet calvinister først, og efterfølgende er kirken vokset i nationen.

Derudover har Luthers tanker om civil lydighed over for autoriteter præget lutheranerne gennem tiden, mens calvinister har været mere tilbøjelige til at gøre oprør mod staten. Det gjorde de blandt andet i Den Engelske Borgerkrig i midten af det 17. århundrede.

”De nordiske lande endte med at blive lutherske teokratier, fordi kirken blev en statskirke. Gennem kirken har folk i de nordiske lande vænnet sig til at at gøre, hvad der blev sagt fra kongens side. Da så dette lutherske teokrati blev erstattet af en slags sekulært teokrati i form af velfærdsstaten, var det naturligt for folket at lade staten fylde meget og lade staten bestemme, at de skulle betale meget i skat og så videre.”

Siden 1980’erne har velfærdssamfundene i de nordiske lande haft deres prøvelser, skriver Robert H. Nelson til sidst i sin bog. Mordet på Olof Palme i 1986 chokerede svenskerne og deres opfattelse af at leve i et land præget af fredfyldt solidaritet.

Norge, Danmark og Sverige har været ramt af terror, og det er blevet sværere at skabe økonomisk fremgang.

Samtidig kalder han indvandring en udfordring for velfærdsstaten.

”Når man beder muslimer om at assimilere sig og blive som danskere eller svenskere, beder man dem i virkeligheden om at blive lutherske. Det sker ikke. Og meget tyder på, at anden og tredje generation af nydanskere faktisk er mere muslimske end deres forældre,” siger han.

Indvandringen og økonomien må få de nordiske lande til at udvikle en mere præcis selvforståelse end den, de har nu, tilføjer han.

”De nordiske lande må overveje, hvilket værdigrundlag deres samfund bygger på. Eller, som jeg vil foreslå, skal de have større fokus på deres religiøse fundament.”

Den lutherske etik har haft samme påvirkning på de nordiske velfærdssamfund, som den calvinistiske etik har haft på kapitalismen, mener den amerikanske økonomiprofessor Robert H. Nelson. – Foto: University of Maryland