Dette debatindlæg er skrevet af Karl Maksten, pensioneret lærer, Aalborg
Som en fejring af 200 året for reformationens indførelse i Danmark i 1536 blev konfirmationen indført i 1736. Lige siden har danske børn skullet eller kunnet gå til forberedelse til at blive konfirmeret. Gennem alle disse år har det været en stiltiende aftale, at denne forberedelse er foregået i børnenes skoletid og vist over det meste af landet i skolernes første timer.
Selvom aftalen vedrørende konfirmationsforberedelsen gennem de seneste mange år har beroet på kommunalbestyrelsernes ansvarlige velvilje, har disse kommunalbestyrelser set både det nødvendige og rimelige i, at de berørte folkekirkepræster har fået tildelt de to første timer på de nødvendige ugedage, hvor forberedelsen kunne finde sted. På alle ugens dage har præsterne jo senere på dagen andre gøremål end konfirmationsforberedelse, eksempelvis dåbssamtaler, begravelser med videre.
LÆS OGSÅ: Rød og blå blok i kamp om konfirmationsforberedelsen
Gennem adskillige år har konfirmationsforberedelsen fremdeles fundet sted i folkekirkens eller præsternes regi, enten i præstegårdens konfirmandstue eller i lokaler i kirkens sognegård. Mange steder har præster dog foretrukket eller har set det praktiske i, at de er mødt op på skolerne, hvor undervisningen kunne finde sted i elevernes klasseværelse. Det praktiske kunne blandt andet ses i, at den enkelte præst havde nemmere ved at møde op på børnenes skole, frem for at børnene skulle indfinde sig henne i de folkekirkelige lokaler.
I henhold til den nye folkeskolereform med indbygget heldagsskole synes imidlertid den århundredgamle konfirmationsforberedelse at hænge i en tynd tråd.
Begrebet heldagsskole indebærer tilsyneladende, at folkeskolen får ret til at disponere over alle skoledages timer således, at konfirmationsforberedelse tidligst kan foregå efter klokken 15.30. Dette kan betyde dødsstødet for den folkekirkelige undervisning i kristendom.
Styrken i den tynde tråd synes at ligge i berørte politikeres og myndigheders ansvarlighed. Eller vil disse beslutningstagere være parate til at ofre folkekirkens konfirmandforberedelse på heldagsskolens alter?
LÆS OGSÅ: Borgmestre vil have konfirmationsforberedelsen ud af skoletiden
I den trængte situation må folkekirken for kristendommens skyld finde andre muligheder for at videreføre sin konfirmationsforberedelse. For år tilbage iværksatte KFUM-spejderne i Danmark efter svensk mønster konfirmandlejre, hvortil spejdere og ikke-spejdere kunne melde sig. På et ugelangt lejrophold med en præst og medhjælpere som ledere fik deltagerne det tilstrækkelige antal timer i konfirmationsforberedelse. Desuden udfyldtes dagene med spejdermæssige eller idrætslige aktiviteter samt kammeratligt samvær. Konfirmandlejren sluttede med konfirmation i en kirke i lejrens nærhed, naturligvis med forældre og andre pårørende som gæster. Idéen med konfirmandlejre har også fundet anvendelse i efterskoleverdenen.
Folkekirken behøver altså ikke at lade sig tryne af folkeskolens heldagsskole. Hver eneste sogn i Danmark kan arrangere konfirmandlejr for de berørte børn, som nok kan have brug for at holde en uges tid fri fra heldagsskolen!