Prøv avisen
Mediekommentar

Og har du penge, så kan du få

I den såkaldt frie vestlige industrialiserede verden kan man købe sig til præsidentposter. ”Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!”. Det mener forfatter og foredragsholder Leif Hjernøe. Foto: Nima Stock

Dag efter dag fortæller medierne os om, hvordan der løsagtigt jongleres med milliarderne lige for øjnene af lige så mange milliarder af de nederstes værgeløse børn, gamle, syge og andre marginaliserede befolkningsgrupper

Jo, vist lever vi i lagdelte parallelsamfund. Det er ikke noget nyt. Øverst er der alle de arbejdsfrie, der skovler penge ind uden at yde anden indsats end at være økonomisk risikovillige uden egentlig at være det. Overdimensionerede gyldne håndtryk modtages, og bonusordninger udnyttes grådigt.

Og oveni kommer så alt ”det løse” i form af skatteunddragelser i skattely og skrupelløse spekulationer i raffinerede fradragsordninger. Dag efter dag fortæller medierne os om, hvordan der løsagtigt jongleres med milliarderne lige for øjnene af lige så mange milliarder af de nederstes værgeløse børn, gamle, syge og andre marginaliserede befolkningsgrupper.

Læg mærke til sprogbrugen. De arbejdsfries modstykker kaldes for arbejdsløse. At være fri eller at være løs, det er tidens spørgsmål. Den gamle højskolesangs ord om, at ”frihed er det bedste guld”, er imidlertid kun gyldige, hvor den frihed respekteres, som ikke udfolder sig på andres bekostning. De tøjlesløst frie markedskræfter gøder ellers alverdens ondskab i form af kriser og krige.

Sådan må man uvægerligt tænke, når man hører om de ufatteligt få, der uden skelen til demokratiske principper og menneskerettigheder kan beslaglægge og disponere over ufatteligt store værdier. I den såkaldt frie vestlige industrialiserede verden kan man købe sig til præsidentposter. ”Og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå!”.

Det var den anden Grundtvig, ham der hed Svend (1824-1883) og var folkemindesamler, der oprindeligt bevarede anførte citat fra den gamle børnesang ”Der bor en bager”. Med den kunne man skæbnetro opdrage sine børn til at forstå de voksnes merkantile verdensorden og pengemagtens ubønhørlige logik.

Apropos voksnes mishandling af børn så skal jeg bestemt i morgen aften se det sidste afsnit af TV 2’s drama-miniserie om de vanrøgtede børn på den nordsjællandske institution Godhavn, ”Der kommer en dag”. Den handler om de samfundsskabte menneskesyn, der rådede på skoler, børne- og ungdomsinstitutioner til langt op i 1960’erne. De livsvarigt ramte ofre lever endnu.

Det sidste kunne man overbevise sig om ved torsdag aften at se det fjerde afsnit af TV 2-serien ”De brændte børn” fra foråret 2016. Som helhed lykkedes det her Lisbeth Zornig at give de mennesker ansigter, der for få år siden gennemlevede en danskhed, der også i dag er præget af fattigdom, svigt, undertrykkelse, vold, stofmisbrug, kriminalitet og alkoholisme.

Poul Erik, Arne og Ove er i dag tre mænd i tresserne. De blev for over 45 år siden sendt på drengehjemmet med det blodigt ironiske navn Godhavn. Her blev de udsat for noget, der mildt sagt bestod i fysisk og psykisk tortur. Det sidste endog i form af en helt igennem uforsvarlig psykofarmaceutisk medicinsk behandling af sengevædning.

I nu over 10 år har de tre mænd sammen med de øvrige Godhavns-drenge kæmpet for at få en undskyldning fra staten. Men ikke engang det fortjener de.

Leif Hjernøe er forfatter og foredragsholder.