Da det newzealandske parlamentsmedlem, 25-årige Chlöe Swarbrick, for et par uger siden holdt en tale i parlamentet om klimaudfordringerne, lød der fra salen en kommentar fra et ældre parlamentsmedlem, der syntes, at hun skulle slappe lidt af. “Ok, boomer,” svarede hun prompte. Begrebet har bredt sig på de sociale medier, hvor særligt unge bruger kommentaren om baby boomer-generationen, altså 68’erne.
Maria Bruselius-Jensen, du er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Hvad betyder det, når nogen siger ”ok, boomer”?
Det dækker over et helt generationsblik, som den unge generation forsøger at gøre op med eller udtrykke i ét udtryk. ”Boomer” henviser jo til generation ”baby boomers” efter Anden Verdens krig, og de unge ser den generation som nogle, der er vokset op med god økonomi, som frisatte sig selv og realiserede sig selv. Det er en generation, der havde mulighed for at bryde med klassetraditioner og lokale tilhørsforhold. De kunne få nye uddannelser, de kunne redifinere familielivet, der var overskud. Og i dag er de færdige med at arbejde, og så realiserer de sig selv ved at rejse kloden rundt. Sådan ser de unge det i hvert fald.
Hvorfor er det så provokerende for den unge generation?
Fordi de får skudt i skoene af de ældre generationer, at de har fået alle muligheder, men sådan føles det ikke for dem. Baby boomerne sidder i de dyre lejligheder, som de unge aldrig får adgang til. Boomerne har opbrugt klodens ressourcer, dem får de unge heller ikke adgang til. De føler, at de skal arbejde hårdt for at håbe på at få bare en andel af det liv, boomerne har haft.
Hvor kommer begrebet ”ok, boomer” så fra?
Det er opstået på baggrund af klimadiskussionerne. Men det henviser også til en generel ulighed, de unge føler, der er mellem dem og boomerne. I Danmark er den ulighed ikke så udtalt som for eksempel i Sydeuropa, hvor der er en massiv ungdomsarbejdsløshed, og hvor de ældre generationer sidder fedt i de faste jobs. Men begrebet henviser også til uligheden på boligmarkedet og til økonomien. Det er mange ting. Og så er der også tale om en generel generationskløft, fordi de unge er politiske på en anden måde end boomerne.
Hvad mener du?
De unge er blevet beskyldt for ikke at være politisk engagerede, at de bare sidder med deres sociale medier og har fået alle muligheder forærende af deres forældre. Men nu går de ud og siger: ”Hør, det er, fordi vi er flittige og prøver at gøre det, vi har fået besked på. Vi står ikke bare og flower power-demonstrerer i vores fritid, det er ikke den måde, vi gør det på”. Deres form for oprør er ved at få et sprog med udtrykket ”ok, boomer”. Det er ikke, fordi de ikke har haft deres eget udtryk før, verden har bare haft svært ved at få øje på det. Hvis man skal sætte det hårdt op, er de unge i dag mere en ansvarlighedsgeneration, hvor ”baby boomerne” eller 68’erne var en frisættelsesgeneration. De unge i dag bruger ansvarligheden som drivkraft og opfordrer de ældre til at tage ansvar, og det er en anden måde at være engageret på.
Hvordan er reaktionerne så fra baby boomer-generationen?
Der kommer en vrede, fordi de synes, de har skabt en god verden for den yngre generation. De har måske efterspurgt en realisering, et projekt fra den unge generation. Men da Greta Thunberg blev så vred, da hun holdt sin tale ved FNs klimatopmøde, var svaret fra boomerne: ”Altså, hvad har I at være vrede over?’ Så længe de unge demonstrerer for en grøn verden, er det dejligt, for det kender boomerne til, men når de unge begynder at sige, at det hele er boomernes skyld, kommer der et sammenstød, og så kommer vreden.
Ligner den her generationskløft også det opgør med autoriteter og en forældregeneration, som 68’erne stod bag?
Ikke helt, for i modsætning til ungdomsoprøret, hvor ”baby boomerne” tog afstand fra deres forældre, appelerer de unge i dag til de ældre om at tage ansvar og komme med, og det er anderledes. Det skaber andre måder, vi kan tale sammen på. Jeg kan forestille mig, at det her er noget, man taler om ved middagsbordene, fordi de unge har en helt anden relation til deres forældre. De er ikke vrede, og der er ikke tale om et reelt brud. De søger fællesskabet og dialogen. Rollerne er på en måde byttet om, fordi det er de unge, der søger ansvarlighed og dialog med forældrene og de ældre generationer.8