Prøv avisen
Etisk set

Etik handler om afstanden mellem det, vi gør, og det, vi bør

Hvad stiller man op, når man har lyst til at tage på charterferie til 35 grader, pools og dårlige drinks, men ud fra sin viden om klimaforandringerne og sit værdi-grundlag godt ved, at den burde stå på vandretur på Møn? spørger Mickey Gjerris. Foto: ritzau

Etik bliver ofte et spørgsmål om at forholde sig til forskellen på afstanden mellem det, vi har lyst til, og det, vores samvittighed fortæller os, at vi burde

Etik er at forholde sig til sit liv ud fra spørgsmålet: Hvad bør jeg gøre?

Det kan umiddelbart lyde lidt kedeligt og selvkontrollerende. For de fleste af os er det mere fristende at spørge: Hvad har jeg lyst til at gøre? Derfor bliver etik ofte et spørgsmål om at forholde sig til forskellen på afstanden mellem det, vi har lyst til, og det, vores samvittighed fortæller os, at vi burde.

For hvad stiller man op, når man har lyst til at tage på charterferie til 35 grader, pools og dårlige drinks, men ud fra sin viden om klimaforandringerne og sit værdigrundlag godt ved, at den burde stå på vandretur på Møn i den danske sommerregn?

Hvad gør man, når tilbudsavisernes mange billeder af røde bøffer trækker hårdere i en end auberginerne, når der skal købes ind til grillen? De færreste vil hævde, at deres lyst til en god bøf er vigtigere end at begrænse den skade, som klimaforandringerne vil påføre milliarder af mennesker nu og i fremtiden… Men alligevel.

Der er en række populære strategier, der kan hjælpe os ud af problemet.

Mest anvendt er vel tanken om, at det ikke gør den store forskel, hvad jeg gør. Mit personlige bidrag til klimaforandringerne gennem flyture og rib-eyes er trods alt beskedent. I det store billede ligegyldigt. Om jeg gør det ene eller det andet, ændrer ikke en tøddel. Det er jo ikke sådan, at druknede børn begynder at flyde rundt i gaderne, fordi jeg gør, hvad jeg gør.

Denne tanke følges ofte tæt af en anden: De andre gør det jo alligevel. Så hvorfor skal jeg ofre mig, når de andre ikke gør det? Så gør det i hvert fald slet ingen målbar forskel. Til gengæld ender jeg med at sidde som en bitter gammel mand i en jordhule på Møn og tygge i kikærter, imens de andre lever det gode liv – og oven i købet enten griner ad mig eller kalder mig fanatiker og farisæer. Derfor giver det mening at forfølge min lyst og samtidig fastholde, at vi skal søge politiske løsninger, så alle ender i jordhulen. Så skal jeg nok tage plads blandt dem og bære min skæbne med stoisk ro i forvisning om, at når vi alle er i samme båd, så kan det rent faktisk gøre en forskel, og jeg går ikke glip af noget, som de andre ikke går glip af. Idéen om, at det at gøre det rigtige kræver, at alle er med, ender således i en absurd forestilling om, at bare vi alle føler, at vi går glip af festen, skal vi nok have rygrad til ikke selv at gå til den.

Måske vi i stedet skulle prøve at være fyrtårne for hinanden. Gå forrest og gøre det rigtige.

Ikke fordi vi har mere pligtfølelse og rygrad end de andre, men fordi vi tør tro, at selvom fremtiden ikke byder på flyrejser og røde bøffer ad libitum, så er der stadig livsglæde at finde. Vise hinanden, at det at mindske afstanden mellem det, vi siger, og det, vi gør, ikke er et offer, men en mulighed for at finde andre udgaver af det gode liv end dem, vi desperat kæmper for at fastholde mod bedre vidende.

Hvem ved, måske vi endda så også kunne gøre en forskel

Etisk set skrives på skift af professor i psykologi Lene Tanggaard, universitetslektor i bioetik Mickey Gjerris, professor mso i antropologi og neurovidenskab Andreas Roepstorff, velfærds-politisk chef i Cepos og medlem af Det Etiske Råd Mia Amalie Holstein og formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo.