Om Løgstrup og fænomenologien, der blev væk

Løgstrup er den mest kendte danske fænomenolog. Men fænomenologien er ved at glide ud i glemslen, skriver Hans Hauge

Løgstrup var både fænomenolog og eksistentialist. Foto: Erik Friis/Ritzau Scanpix

Da cand.theol. Johannes Sløk i 1947 forsvarede sin doktordisputats på Aarhus Universitet, fortalte provst N.J. Rald, der var redaktør af Præsteforeningens Blad, om forsvarshandlingen i bladet. Rald skrev: ”Det svirrede med vanskelige Fremmedord, og det maa siges til Professor Løgstrups Ros, at han var den flinkeste til at sige Fænomenologi mange Gange i Minuttet uden at snuble.”