DEN NYTILTRÅDTE boligminister Kaare Dybvad (S) vil afskaffe ordet ”ghetto” som betegnelse for et udsat boligområde. Det har skabt en del palaver i den forløbne uge. Forfatteren Morten Pape, som skrev gennembrudsromanen ”Planen”, der skildrede det hårde liv mellem betonblokkene i Urbanplanen, er positivt stemt for idéen. I Berlingske hilser han det velkommen at undgå ordet ”ghetto”, som for ham at se optræder som ”en boligsocial gabestok”.
Papes forfatterkollega Ahmad Mahmoud, som har skrevet romanen ”Sort land”, udtaler til Morgenavisen Jyllands-Posten, at der ”er mere brug for hjælp til de udsatte boligområder end nye ord”.
Politiken har talt med en 78-årig kvindelig beboer i et boligkompleks, der figurerer på den såkaldte ghettoliste. Hun fortæller, at ”beboerne går mere op i, om deres hjem bliver revet ned, end om det kaldes en ghetto”.
Kaare Dybvads initiativ har bragt tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) på banen i B.T. Hun ser det som et tegn på en svækkelse af udlændingepolitikken og forudser, at ghettolisten bliver undermineret, så nedrivningsarbejdet ikke finder sted i det planlagte omfang. Det beklager hun, for de udsatte boligområder, som er med på ghettolisten, er for hende at se ikke længere en del af Danmark.
Politiken kalder det i en lederartikel for ”opmuntrende, at Danmark nu har fået en minister med en adækvat faglighed og fokus på netop boligpolitikken (...). At droppe ghettoretorikken er en rigtig god start”.
Fra handling til holdning
I Politiken anstiller museumsdirektør Ulla Tofte nogle interessante betragtninger over et påfaldende skred i vores sociale adfærd. Tidligere var det sådan, at vi høstede anerkendelse i kraft af de handlinger, vi havde præsteret. Nu er det tilsyneladende nok bare at flashe sine holdninger.
Ulla Tofte har bemærket, at man formedelst 49 kroner kan erhverve sig en slags unisexbroche, der symboliserer FN’s verdensmålserklæring fra 2015. De 17 verdensmål er repræsenteret med hver sin farve i et dekorativt cirkelformet emblem, som passer fortrinligt til habitten, skjorteblusen eller andre beklædningsgenstande. Det er åbenbart, at emblemet tilkendegiver, at man er med på holdet, man vil det gode. Pointen er jo bare, at man intet har præsteret ud over at demonstrere sin gode vilje. Det hele er altså en gratis omgang. Ulla Tofte rejser spørgsmålet, om ikke en sådan nål i reversen ”snarere symboliserer en usund anerkendelseskultur end viljen til at skabe forandringer”.
Man høster så at sige den sociale gevinst eller berømmelsen uden større indsats. Tidligere gik bedriften forud for berømmelsen. Ulla Tofte nævner eksempler fra lægevidenskabens historie: Louis Pasteur, ægteparret Curie, Alexander Fleming. Ikke bare er anerkendelsen for letkøbt, men den kan faktisk også tage vinden ud af sejlene på ambitionen. Ulla Tofte konkluderer: ”For hvem gider vente på at komme godt i mål, hvis man allerede har fået pokalen i startopstillingen?”.
Donald Trumps identitetspolitiske trumf
Donald Trumps meritter på Twitter giver igen genlyd hen over Atlanten. I Storbritannien kalder premierminister Theresa May ifølge Berlingske de seneste tweets ”helt uacceptable”. Trump har opfordret en gruppe kvindelige kongresmedlemmer i USA til at rejse hjem til ”deres ødelagte og dybt kriminelle oprindelseslande”. Kvinderne nævnes ikke ved navn, men adressen er tydelig nok.
Det drejer sig om fire markante medlemmer af Demokraterne, der alle er stærkt kritiske over for Trump og vel at bemærke ikke-hvide. Tre af dem er født i USA, og den fjerde kom til landet som barn, oplyser Politiken. De berørte kvinder anklager Trump for racisme og bliver bakket op af blandt andet demokrater som Bernie Sanders og Joe Biden.
Trumps reaktion kom prompte: ”Jeg er den mindst racistiske person, som du nogensinde vil møde,” udtalte han ifølge Berlingske.
Men kritikere af Trump peger på, at hans udtalelser rammer ham selv som en boomerang. For hvad med hans hustru Melania, som kommer fra Slovenien, eller datteren Ivanka, som er barn fra Trumps tidligere ægteskab med en kvinde, der havde tjekkisk statsborgerskab? Skal de også sendes hjem? Eller må de godt blive i USA? Og er forklaringen i givet fald, at de har den ”rigtige” hudfarve?
Det spørgsmål anfægter ikke Trump. Han påstår ifølge DR, at han er helt på linje med sine vælgere. De kan nemlig godt vurdere, hvem der er ”gode”, og hvem der er ”dårlige” indvandrere. Det kan vel dårligt kaldes andet end renlivet populisme.
Kristeligt Dagblad påpeger til gengæld i en analyse, at Trumps Twitter-kampagne kan ses som et kynisk kalkuleret oplæg til næste års valgkamp. Endnu en gang vil han splitte nationen ved at appellere til det hvide Amerika. Trump spiller den identitetspolitiske trumf.
Ugens debat skrives på skift af tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen og sognepræst og anmelder på Kristeligt Dagblad Kristian Østergaard.