Prøv avisen

Omskæring er overgreb forklædt som åndsfrihed

epa03002966 A picture made available on 14 Novermber 2011 shows Surgeon Gabor Hollos arranging medical tools prior to the traditional Jewish circumcision ceremony of eight-day-old Ruben in the Bet Shalom synagogue in Budapest, Hungary, 13 November 2011 Circumcision is a practice which is influenced by cultural and religious traditions, especially of the Jews and Muslims. The Jewish ceremony, called a bris, occurs on the eighth day of a baby boy's life. Ruben received his Hebrew name Yitzak Yehuda. EPA/BEA KALLOS HUNGARY OUT Foto: BEA KALLOS Denmark

Går omskæringen ud på at være en bedre elsker for kvinder? Og hvis det var, hvorfor så ikke vente, til det bliver aktuelt for den unge mand og lade ham selv tage beslutningen?

Debatindlæget er skrevet af Maria Marcus, forfatter, psykoterapeut og sexolog, Ryesgade 17, st., København NUNDSKYLD MIG, men jeg forstår simpelthen ikke Carsten Hjorth Pedersens logik. På den ene side forsvarer han jødiske forældres ret til at omskære deres otte dage gamle baby af hankøn: Der skal være åndsfrihed, frihed for overbevisninger med dertil knyttede handlinger, som han skriver. På den anden side gør han udtrykkeligt en undtagelse: Naturligvis så længe den handling () ikke er til skade for barnet.

LÆS OGSÅ: Omskæring: Intolerancen vokser i Danmark

Og ja, jeg har ganske rigtigt selv skrevet, at den manglende forhud eventuelt kan være en fordel, og det vil da jeg gerne uddybe. Jeg har hørt kvinder sige, at det kan være en fordel at have sex med en mand, som er omskåret, fordi han kan holde længere uden at få udløsning. På den led kan det ganske rigtigt være en fordel for manden at være omskåret. Men det sker jo netop, fordi hans penis er blevet hærdet takket være den manglende forhud og dermed er mindre følsom. Og de seksuelle problemer, der knytter sig hertil, har jeg hørt en del mænd beskrive som et tab, et urimelig stort offer. For slet ikke at tale om de mænd, der får smertefulde senvirkninger.

Men var det det, omskæringen gik ud på:at være en bedre elsker for kvinder? Og hvis det var, hvorfor så ikke vente, til det bliver aktuelt for den unge mand og lade ham selv tage beslutningen? Og lave den betydningsfulde fest for den otte dage gamle dreng på en noget mindre invaliderende, lemlæstende måde? Hvordan skulle en foreløbig, symbolsk markering a la folkekirkens dåb dog kunne krænke et menneske, der bekender sig til jødedommen?

For mig at se er omskæring nemlig ikke noget religiøst, men noget kulturelt. I mine øjne er religion noget indre, omskæring noget ydre en tradition, som kun er religiøs af navn, funderet som den er i, hvad jeg kalder institutionaliseret religiøsitet; kirker, ville vi sige. En korstogsideologi, som har forvoldt uhyrlige lidelser op gennem historien.

For mig har det altid været et problem, hvad man stiller op med sin grundholdning om ikkevold, tolerance, åbenhed for andre og andres måde at leve på, når man oplever vold mod forsvarsløse mennesker. Skal man virkelig se passivt på uden at gribe ind? Og hvis volden forsvares som en betydningsfuld del af en religion, et kollektivt værdisæt, et åndeligt fælleskab? Noget, der er så uendelig betydningsfuldt for forældrene til en baby af hankøn men altså på bekostning af en betydningsfuld del af det nye lille væsens krop. Er det virkelig det, vi skal forstå ved åndsfrihed?