Prøv avisen

Omtanke, tak: Overvej, hvad der ofres på digitaliseringens alter

Meget kan gå tabt ved digitaliseringen af bibliotekerne, mener dagens debattør. Arkivfoto: Holte Bibliotek. Rudersdal Kommune. Foto: Lars Bahl Denmark

Den digitale tidsalder og digitale hjælpemidler er på vej ind i samfundet, men det må ikke føre til, at man blindt kasserer det trykte materiale, skriver pensioneret musikbibliotekar

Der bliver udeladt en vigtig side af bibliotekernes virksomhed, når den stigende mængde digitaliserede materialer fremhæves i en artikel i Kristeligt Dagblad den 4. juli. Det er tydeligt, at den digitale tidsalder og digitale hjælpemidler er på vej ind i samfundet, men det må ikke føre til, at man blindt kasserer det trykte materiale.

Som pensioneret musikbibliotekar har jeg en frygt for, at en bevidstløs kassation af det trykte vil prisgive lånere, der søger noder især noder af ældre dato.

Der er mange, der spørger om noder på de moderne ting, man hører digitalt, og det kan indimellem være svært nok at finde, når det gælder danske popmelodier. Men hvad gør den låner, der gerne vil have nogle ældre arrangementer eller stemmer til salonmusik eller klassisk musik?

Man kan måske finde en angivelse af, at det er udgivet, men det betyder ikke, at det er til at fremskaffe. Folkebibliotekerne kasserer rask væk i deres trykte værker, og her er det meget nærliggende at kassere det, der ikke lånes ret meget ud. Måske det sidste eksemplar i landet.

LÆS OGSÅ:Mere digitalisering på vej i folkekirken

Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket gemmer i princippet alle de noder, der er udgivet i Danmark, men hvis de ellers kan finde dem i samlingen, risikerer man, at de ikke kan lånes ud. Og hvilken funktion har en node, der kun må bruges på en læsesal og måske ikke må kopieres af ophavsretlige grunde.

Nogle ældre danske noder er digitaliserede, men langtfra alle. Hvis man ønsker ældre musik, der ikke er udgivet i Danmark, har man virkelig et problem.

Dels kan det være svært at verificere den i en database, fordi nodeterminologi er meget forskellig fra land til land og fra udgiver til udgiver. Noden hedder ikke nødvendigvis det samme overalt, fordi man ikke helt ved, hvordan en toneart er betegnet.Man er efterhånden vant til, at en opera hedder noget forskelligt fra sprog til sprog, men det kan man også komme ud for med en mindre markant klassisk titel. Og hvordan staver man til Tjajkovskij på andre sprog?

Navnet kan være transskriberet fra russisk. Så derfor: Overvej nøje, hvad der ofres på digitaliseringens alter. Selvom det er trykt og tager plads op, kan det godt blive til glæde for andre. Og fra min aktive tid ved jeg, at bibliotekaren bliver fagligt glad og låneren lykkelig, hvis det lykkes at støve ønskenoden op og udlåne den over skranken.

Erling Dujardin, pensioneret musikbibliotekar, Aspegården 38, Greve