Opera-roadtrip på DR 2 er sjovt på en dannet drengerøvsmåde

Ned i gennem Europa kører tre venner på jagt efter de bedste operaforestillinger i en autocamper. Operasnakken er måske indforstået, men man spidser alligevel ører

"Operarejsen" kan ses søndag aften på DR 2. Alle afsnit ligger tilgængeligt på DRTV
"Operarejsen" kan ses søndag aften på DR 2. Alle afsnit ligger tilgængeligt på DRTV. Foto: A&M Productions/DR.

Skal man rejse for at blive klogere? Ikke nødvendigvis, men der er en lang tradition for at koble rejse sammen med udvikling, dannelse. Man suger til sig af indtryk, og den ydre rejse bliver også en indre rejse, sådan som det er skildret i litteratur og på film i forskellige roadmovies.

Det er en taknemmelig genre, fordi rejsen i sig selv giver en fremdrift og skaber en sammenhæng mellem ellers ikke forbundne hændelser. Det kan også være en svær genre, hvis der ligger en forventning om, at der sker en udvikling, at rejseskildringen byder på mere end blot episoder på livets vej.

Den forventning får man hurtigt afmonteret i ”Operarejsen” på DR 2, hvor Frederik Cilius, Rasmus Bruun og Allan Gravgaard Madsen tager sydpå i en autocamper for at høre opera. Rejsen sættes i gang, fordi Allan Gravgaard Madsen, som er komponist, har fået et inspirations- og rejselegat. Han hader at rejse og er overhovedet ikke enig i, at man skal rejse for at blive inspireret.

I andet afsnit var rejsens mål en spektakulær opsætning af Mozarts Don Giovanni i Salzburg, lidenskab, sex og en dårlig karakter, man holder af, 150 tissekonekjoler og biler, der falder ned. Som seer fik man ikke rigtigt indtryk af opsætningen, men måtte tage til takke med Cilius’ begejstring, som altså var stor.

De tre venner har hver deres rolle. Allan Gravgaard Madsen er den sure og modvillige rejsekammerat, der får pladsen på bagsædet, så han, som et barn, kan surmule sig gennem Europa. Det forløser ikke rigtigt det humoristiske potentiale, man har set antydet hos Allan Gravgaard Madsen, når han har været deltager i den klassiske musikquiz. Indtil videre er han mest bare tvær.

I førersædet sidder Frederik Cilius på alle måder. Han er den sjove og smarte, der har skaffet de tre en luksusautocamper mod at lave et antal opdateringer på sociale medier om kørelejlighedens fortræffeligheder. Han er også den operakloge, der overlegent udlægger komponisten og værket i små underholdende og nørdede bidder i dialog med det sure barn på bagsædet. Rasmus Bruun ved ikke noget om opera; han sørger for forplejningen, laver tafelspitz, trækker en grauburgunder op og lokaliserer Salzburgs bedste apfelstrudel klokken 7 om morgenen.

Det er er far, mor og barn møder Olsen-banden, møder Blues Brothers, de svenske selskabsrejsen-film og drengeværelset. Er det sjovt? Ja, på den dannede, drengerøvsmåde, som Cilius og Bruun dyrker. Operasnakken er indforstået og nørdet, som et barn på bagsædet må man spidse ører og forsøge at finde hoved og hale, når de voksne taler. Hvad betyder det, at det er mennesket, der har skabt mol, og at der er et slægtsskab i kvintcirklen mellem Don Giovanni og Leporello?

Det ligger ikke i kortene, at de tre venner bliver klogere undervejs, at venskabet udvikler sig, eller at Gravgaard lærer at elske hverken campinglivet eller rejsen. Men hvem ved, noget sker måske ned gennem Europa?

Birgitte Stoklund Larsen er stiftskonsulent og sognepræst.