Opgøret med tavshedskultur og seksuelle krænkelser rejser sig hos vores naboer

I branche efter branche protesterer kvinder mod sexchikane og krænkelser i Norge og Sverige. Sagerne har fået massivt fokus og kaldes en revolution, men rejser også spørgsmål om offentlig udstilling og kollektiv skyld

Mens metoo-kampagnen i Danmark måske har været langsommere i optrækket, buldrer den derudaf i tiltagende styrke hos de skandinaviske naboer, hvor selv kronprinsesse Victoria har bakket op.
Mens metoo-kampagnen i Danmark måske har været langsommere i optrækket, buldrer den derudaf i tiltagende styrke hos de skandinaviske naboer, hvor selv kronprinsesse Victoria har bakket op. Foto: Jason Decrow/AP/ritzau.

De seneste uger har det i perioder været daglig læsning, at en ny mediekendis eller kulturperson er blevet fedtet ind i sager om seksuelle krænkelser i Sverige. Først var det journalister og tv-værter, så gik turen til skuespillerne, og i de seneste dage er skeletterne faldet ud af skabet i juraverdenen, musikbranchen og blandt politikerne, hvor over 1300 kvinder i weekenden protesterede mod overgreb i magtens korridorer. Søndag samledes over 200 skuespillere på Södra Teatern i Stockholm og læste op af beretninger om overgreb.

Hos de lidt mindre højtråbende nordmænd har opgøret også rejst sig, og inspireret af de svenske kolleger gik 487 skuespillere i sidste uge sammen i en protest mod krænkelser og tavshedskultur i film- og teaterlivet.

”Han brugte mit knæ til at tilfredsstille sig selv, mens vi optog (…). En dag får jeg endeligt nok og siger tydeligt fra. Han fniser og siger, at det gør ham opstemt, at jeg er vred,” lyder 2 af de 40 historier, som norske Aftenposten har trykt.

Så mens metoo-kampagnen i Danmark måske har været langsommere i optrækket, buldrer den derudaf i tiltagende styrke hos de skandinaviske naboer. Opgøret er i Norge også rykket ind i mediebranchen, hvor fem medarbejdere fra norsk TV2 er kommet under beskydning.

”De fleste, som har arbejdet på en norsk redaktion, kender historierne (…). Den profilerede journalist, der gik over grænsen til julefrokosten (…). Kommentaren på morgenmødet om den nedringede bluse, som var fuldstændig uacceptabel, men alligevel ikke blev påpeget,” skriver VG i en leder.

I Sverige, hvor mange bryster sig af at leve i et af verdens mest ligestillede lande, har ansatte i sundhedssektoren og 4445 jurister underskrevet et opråb, og det har i den gradvundet genklang. Kronprinsesse Victoria har sågar bakket op, og i Dagens Nyheter kalder skribent Maria Schottenius bevægelsen det vigtigste, der er sket, siden kvinderne fik stemmeret.

”Vi er midt i det største sociale oprør, siden forrige århundredeskifte (…). En plet på landkortet har vist sig at rumme et helt land fyldt med monstre,” skriver hun.

Lignende kommentarer kan læses i en række andre aviser. Blandt svenskerne har de mange eksempler rejst debat om en sandhedskommission som alternativ til det gældende retssystem, og idéen om at indføre seksuelt samtykke har fået ny næring.

Desuden har de mange sager skabt selvransagelse og rejst spørgsmålet om, hvordan man kommer videre fra anklagerne og oprøret. Under overskriften ”Med spot som våben” skriver den norske forfatter Marte Michelet, at kampen mod seksuel undertrykkelse er på vej i en farlig retning. Hvor man i Norge mest er optaget af at ændre strukturer, er svenskerne nemlig også optagede af at hænge navngivne mennesker ud, mener hun.

”Fra flere sider legitimeres spot som feministisk og journalistik strategi (…). Det er slående, at retorikken og den skadefro lyst til at få serveret svin, hyklere og fjender, som man kan spotte og hade, har mange paralleller til højreekstreme (…). Retfærdighed er umuligt. Derfor må vi tage sagen i egne hænder,” skriver Marte Michelet i svenske Aftonbladet.

Forfatteren henviser til, at svensk presse har navngivet anklagede mænd. Og som eksempel nævner hun mediet Vice, hvor en redaktør har skrevet på Twitter, at hun mener, at pressen har et ansvar for at udskamme mænd, der anklages af flere kilder, så ”ækle mænd fatter, at deres karriere og familiers liv bliver fuldstændigt smadret”.

”Det, der glimrer ved sit fravær, er politiske krav. #metoo har ikke formået at samle støtte til de feministiske, politiske krav, der rent faktisk findes: obligatoriske kurser i politiet, statsstøttet advokatbistand til alle, der anmelder overgreb. Og en total forandring af skolernes seksualundervisning,” lyder det fra Marte Michelet.

Også spørgsmålet om kollektiv skyld har rejst sig i kølvandet på anklagerne. I forbindelse med debatten om indvandreres overrepræsentation i kriminalstatistikker har mange svenskere insisteret på, at man ikke bør pålægge en hel befolkningsgruppe skyld, men sådan har det ikke været i denne omgang, skriver debattør Magnus Ängsal i Svenska Dagbladet.

”Idéen om mændenes fælles skyld kan udover at være urimelig vise sig rigtig farlig, hvis den spredes til flere grupper. Den, der en gang har hævdet, at én gruppe kan stilles til ansvar, har principielt intet at skulle have sagt, næste gang en gruppe stilles foran skranken,” lyder det.