Oplysningsforbund: Aftenskolerne sikrer et sammenhængende Danmark

Den folkeoplysende voksenundervisning er en vigtig del af civilsamfundet og dermed en af grundpillerne i det levende demokrati

Aftenskolerne skaber rum for kreativitet og fordybelse i en tid, hvor sociale medier og stigende arbejdspres truer nærværet, skriver Henrik Christensen. Arkivfoto
Aftenskolerne skaber rum for kreativitet og fordybelse i en tid, hvor sociale medier og stigende arbejdspres truer nærværet, skriver Henrik Christensen. Arkivfoto. Foto: MORTEN LANGKILDE/ritzau .

Overalt i Danmark kæmper aftenskolens ildsjæle for at skabe aktiviteter, der styrker både den enkelte, fællesskabet og samfundet. Aktiviteter, som samler cirka 800.000 danskere på tværs af generationer, sociale grupper og etniciteter. Fællesskaber, der får Danmark til at hænge sammen. Den folkeoplysende voksenundervisning er en vigtig del af civilsamfundet og dermed en af grundpillerne i det levende demokrati.

Hvis vi ønsker at beholde aftenskolerne som værdibaserede institutioner, er det nødvendigt, at politikerne i højere grad involverer sig debatten om, i hvilken retning vi skal gå, og bakker os op på vejen derhen.

Det er nødvendigt, at vi støtter aftenskolens ildsjæle med andet end priser og ord og arbejder sammen om at sikre et Danmark, der hænger sammen.

Aftenskolerne er til for at give mennesker de redskaber, de skal bruge for at kunne tage del i samfundslivet på et oplyst grundlag.

Den opgave løfter vi stadig ved at skabe et af de få rum i vores samfund, hvor man kan blive klogere og dygtiggøre sig i et ligeværdigt, forpligtende fællesskab. Derved når aftenskolerne også mennesker, som ikke har haft positive oplevelser i det formelle uddannelsessystem.

Aftenskolerne hjælper for eksempel flere i gang med det digitale til gavn for både dem selv, arbejdspladsen og det offentlige. Aftenskolerne skaber rum for kreativitet og fordybelse i en tid, hvor sociale medier og stigende arbejdspres truer nærværet. Aftenskolerne holder ældre borgere aktive længere og sparer dermed kommunerne for store udgifter. Ikke mindst styrker aftenskolerne folkesundheden.

De seneste år er folkeoplysningens skåltaler blevet suppleret med undersøgelser, der dokumenterer, at aftenskolerne øger livskvaliteten. Det mener 81 procent af aftenskolens deltagere ifølge en undersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning (Vifo). Mere end 40 procent har fået nye venner og er blevet en del af et fællesskab. Og hele 66 procent af aftenskolens kursister oplever en forbedret mental sundhed.

Men selv en brændende ildsjælkan ikke stå alene. Siden 2002 er de kommunale tilskud til aftenskolerne halveret.

Som dokumenteret af Vifo er det især gået ud over aktiviteterne i yderområderne, hvor der paradoksalt nok ikke er mange andre kulturelle tilbud. Det faldende tilskud betyder, at aftenskolens aktiviteter ikke i samme grad som før er for alle. De grupper i samfundet, som har mest brug for at være en del af et sundt fællesskab har nemlig ikke længere råd. Det er en udfordring for landets sammenhængskraft.

Når Aftenskolernes Pris uddeles i dag den 20. september, er det derfor mere end blot branchens egen Oscarfest. Det er også her, vi sætter aftenskolens rolle og værdi til debat med blandt andre kulturminister Mette Bock (LA). Hvordan sørger vi for, at aftenskolerne fortsat bliver i stand til at løfte samfundets udfordringer og samtidig opretholder det værdigrundlag, folkeoplysningen bygger på?

Vi skal finde fremtidens formel for, hvordan aftenskolerne i samspil med landets politikere kan skabe vidende, sociale og tillidsfulde borgere, som kan afkode deres omverden og træffe oplyste valg. Det kræver, vi forstår, at vi har brug for hinanden, når vi skal sikre et Danmark, der ikke knækker over.

Henrik Christensen er formand for Oplysningsforbundenes Fællesråd og sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund.