Opråb fra foreninger og bocentre: Afskaf ”dummebøde” til kommuner, der sætter borgerne først

Det koster kommuner dyrt at tilbyde borgere botilbud i andre kommuner. Det afskrækker kommuner for at give det bedste tilbud til borgeren.

Økonomi trumfer faglighed, når de bedste botilbud skal findes til folk med handicap, mener de 16 forfattere til debatindlægget.
Økonomi trumfer faglighed, når de bedste botilbud skal findes til folk med handicap, mener de 16 forfattere til debatindlægget. Foto: Sarah Christine Nørgaard/BT/Ritzau Scanpix.

Den 19. maj skal social- og ældreministeren sammen med indenrigs- og boligministeren forklare over for Folketinget, hvorfor en kommune bliver straffet økonomisk, hvis den giver mennesker med handicap plads på et botilbud udenfor kommunegrænsen. Problemet er forværret med udligningsreformen, og der er behov for at finde en løsning snarest, så mennesker med handicap kan få det fagligt rette tilbud.

Incitamentet til at give mennesker med handicap det bedste botilbud blev svækket gevaldigt med udligningsreformen sidste år. Nu får kommunerne noget, der mest af alt ligner en dummebøde, hvis de benytter det fagligt rette tilbud uden for kommunen. Derfor skal social- og ældreministeren sammen med indenrigs- og boligministeren forklare sig i et samråd over for Folketingets Social- og Ældreudvalg.

Udligningsreformen betyder nemlig, at en kommune, som giver en borger et tilbud uden for kommunen, bliver straffet økonomisk.

Den økonomiske ”dummebøde” vil typisk ligge et sted mellem 100.000 og 200.000 kroner om året per voksne borger i mistede udligningsindtægter. Det viser en analyse fra Indenrigs- og Boligministeriet, der blev lavet i kølvandet på reformen.

I dag får en kommune penge via den såkaldte udligning efter, hvem der bor i kommunen. Bor der mange ældre eller mennesker med handicap, som ofte koster kommunen flere penge, får kommunen tilsvarende flere penge via udligningssystemet. Det er en fornuftig ordning.

Problemet opstår, når en borger flytter i et botilbud i en ny kommune. Når en borger flytter i et botilbud i en anden kommune, mister den kommune, som borgeren fraflytter, penge i udligning. I stedet får den nye kommune pengene, mens den gamle kommune skal fortsat betale for borgerens botilbud. Det bliver derfor markant dyrere for en kommune at give en borger det fagligt rette tilbud, hvis det ligger i en anden kommune. Det er en helt skør logik.

Vi opfordrer derfor Folketinget og regeringen til at genbesøge dette hjørne af udligningsreformen og forhindre at flere mennesker med handicap oplever, at økonomi vejer tungere end faglige hensyn.

Thorkild Olesen med flere

Afhængigt af hvilken type botilbud, der er tale om, bliver det typisk mellem 10 og 50 procent dyrere for en kommune at anvende et botilbud uden for kommunen, alene fordi botilbuddet ligger i en anden kommune. Økonomiske incitamenter i den størrelsesorden øger ikke lige frem kommunernes lyst til at give borgeren det rigtige tilbud, når tilbuddet ligger uden for egen kommune.

Det er et kæmpe problem, fordi økonomien i høj grad er styrende for, hvilken hjælp mennesker med handicap får.

Mere end 4 ud af 10 mennesker med handicap oplever, at økonomi vejer tungere end faglighed i kommunens beslutninger, viser en undersøgelse fra Danske Handicaporganisationer i 2021. Og der er talrige eksempler på, at kommunerne vender hver en femøre.

For blot at nævne nogle stykker:

I Furesø Kommune ville man effektivisere ved at tilbyde flere borgere med handicap en plejehjemsplads frem for et specialiseret tilbud.

I Guldborgsund Kommune fik medarbejdere på børne- og familieområdet i 2021 besked på hver at spare 100.000 kroner på deres borgere.

Vi hører ofte fra regeringen og et bredt flertal i Folketinget, at mennesker med handicap skal have den rigtige hjælp – og at det skal ske første gang. Derfor er det uholdbart at have et økonomisk system, der straffer kommuner økonomisk, som netop giver mennesker med handicap det fagligt rette tilbud – også selvom det ligger i nabokommunen.

Vi opfordrer derfor Folketinget og regeringen til at genbesøge dette hjørne af udligningsreformen og forhindre at flere mennesker med handicap oplever, at økonomi vejer tungere end faglige hensyn.

Thorkild Olesen er formand for Danske Handicaporganisationer, Mette Feifer er markedsdirektør i Dansk Erhverv, Anni Sørensen er landsformand i Lev, Jane Alrø Sørensen er generalsekretær i Bedre Psykiatri, Pia Allerslev er landsformand i CP Danmark, Gutte Johansen er forstander ved Fonden Ørnehøj, Jon Krog er branchedirektør i Selveje Danmark, Ole Mikkelsen er direktør i WeShelter, Kathe Bjerggaard Johansen er formand i Landsforeningen Autisme, Charlotte Møller Pedersen er formand i FADD (Foreningen af dag- og døgntilbud), Hysse Forchhammer er direktør i Hjernesagen, Jesper Schmith er forstander ved Autismecenter NordBo, Anne Grethe er centerleder ved Fonden KærBo, Lone Lundsgaard er psykiatridirektør i OK-Fonden, Ann-Sofie Bech von Hielmcrone er generalsekretær i KFUK's Sociale Arbejde, Susanne Olsen er landsformand i Dansk Handicap Forbund.