Dette debatindlæg er skrevet af Leif Munksgaard, tidligere missionær, Københavns S
I dag er der åbent samråd i Udenrigsudvalget. Venstrepolitikerne Esben Lunde Larsen og Søren Pind har nemlig bedt udenrigsministeren svare på, hvad den danske regering gør for at støtte forfulgte kristne rundt om i verden.
Det er godt at få spørgsmålet gennemdrøftet, for danske politikere bør ganske enkelt holde øje med, hvorvidt internationale religionsfrihedsregler og love overholdes.
LÆS OGSÅ: Kirkelige lobbyister vil bekæmpe forfølgelser
Og det bør danske politikere ganske særligt gøre i de lande, hvor kirke og kristendom ikke er accepterede som legitime størrelser. Det gælder særligt for Saudi-Arabien, Afghanistan, Tyrkiet, Pakistan og Israel. Men det gælder også for de lande, hvor Danmark har været med i krigs- eller fredsbevarende operationer eksempelvis Irak.
Men hvad kan Danmark og danske politikere egentlig gøre, for Danmark kan vel ikke give speciel støtte til kristne og kirker, der på forskellig vis forfølges? Det vil vel være utidig indblanding i lokale forhold.
DOG BØR danske politikere holde øje med, hvordan det står til for kirker og kristne ganske særligt i følgende lande: Tyrkiet, Israel, Palæstina, Saudi-Arabien, Egypten, Syrien, Libyen, Tunesien, Jordan, Irak, Iran, Afghanistan, Libanon, Yemen og Pakistan. Det er altså en ordentlig mundfuld, og hvordan kan det klares af det lille Danmark?
LÆS OGSÅ: Vesten kristne har brug for Østens forfulgte
Dog kan danske politikere gøre noget, for hver gang en dansk politikerdelegation er på besøg i et muslimsk land, bør delegationsledelsen på forhånd bede om, at kristnes forhold i besøgslandet kommer med i besøgspakken.
Danske ambassader bør altså forberede danske politikeres besøg i nævnte lande ved at fremlægge en gennemarbejdet rapport om religionsfrihedsvilkår i de lande, hvor politikerne kommer på besøg.
HVORFOR BESØGTE Udenrigsudvalget for et par år siden da udvalget besøgte Jordan ikke den lutherske kirke i Jordan? Hvorfor bad politikerne dengang ikke om at få besøg hos jordanske kirkeledere? Hvorfor skulle den danske ambassadør ikke udarbejde en rapport om kristnes forhold i Jordan, så Udenrigsudvalget kunne blive orienteret om forholdene for kristne i Jordan?
Konstruktivt kunne man spørge: Bør der ikke etableres en stilling i Udenrigsministeriet for observation af religionsfrihedsforhold rundt om i verden? Hvis en sådan stilling blev etableret, skulle dens arbejde blandt andet bestå i at forberede danske politikeres besøg rundt om i verden, hvor religionsfriheden er underdrejet og/eller fraværende.
Og så skal danske ambassader rundt om i verden også have i opdrag at holde øje med religionsfrihedsspørgsmål, ganske særligt i de lande, hvor religiøse minoriteter mistrives.
Naturligvis kan man også søge at etablere nævnte stilling i EU-regi. Men bedst vil det vel være, at nævnte stilling etableres både i EU centralt og i de enkelte EU-lande eventuelt med Danmark som foregangsland.