Opstandelse: Tanken om tom grav er fremmed for Paulus

Man må øve vold mod den hellige tekst for at kunne gennemføre en fysisk opstandelsestolkning, skriver Lars Sandbeck

Den fysiske opstandelsestolkning kan kun fastholdes, hvis man fejllæser evangeliefortællingerne, som var der tale om rapportager, misforstår teksternes genrer og ignorerer brevlitteraturen eller i det mindste læser den stærkt selektivt, skriver debattør.
Den fysiske opstandelsestolkning kan kun fastholdes, hvis man fejllæser evangeliefortællingerne, som var der tale om rapportager, misforstår teksternes genrer og ignorerer brevlitteraturen eller i det mindste læser den stærkt selektivt, skriver debattør.

”COME ON”, skriver Henrik Højlund i sit svar den 21. august til min kommentar i avisen den 19. august. Han tror i hvert fald ikke på, at Paulus kan have haft en ikke-fysisk opstandelsestro.

Nu tillader pladsen her i bladet desværre ikke en udførlig redegørelse. Så i stedet vil jeg nøjes med at fortælle, at jeg i et stykke tid har været i gang med forberedelserne til en bog om Jesu opstandelse, der skal udkomme til foråret.

Jeg kan så videre fortælle, at jo mere jeg i den forbindelse har fået læst om opstandelsestroen i den tidligste kristendom, des mere er jeg blevet overbevist om, at den ikke har haft en fysisk karakter - altså været en tro på, at den døde krop, der blev lagt i graven, i fysisk forstand var blevet gjort levende igen.

At det skulle forholde sig sådan, bliver tydeligt, når man læser brevlitteraturen i Det Nye Testamente. For eksempel Paulus' breve og 1. Petersbrev, som i relativt ligefremt, næsten ”begrebsligt” sprog giver udtryk for, hvad de mener.

Sidstnævnte skriver blandt andet om Kristus, at ”han blev dræbt i kødet, gjort levende i ånden” (1. Pet. 3, 18). Altså en klar forestilling om, at den opstandne ikke er opstået med det samme legeme, der var blevet lagt i graven. Forestillingen om en tom grav er derfor også komplet fremmed for både Paulus og forfatteren til 1. Petersbrev.

Den fysiske opstandelsestolkning kan kun fastholdes, hvis man fejllæser evangeliefortællingerne, som var der tale om rapportager, misforstår teksternes genrer og ignorerer brevlitteraturen eller i det mindste læser den stærkt selektivt. Kort sagt: Man må øve vold mod den hellige tekst for at kunne gennemføre en fysisk opstandelsestolkning.

Og nej, Paulus mener selvfølgelig ikke, at opstandelsen er noget, der bare er foregået inde i hovedet på ham selv og de andre vidner. Der er ingen (sympatisk) grund til at fordreje sagen og den teologiske samtale ved at lade, som om der ikke skulle findes andre muligheder end at opfatte opstandelsen enten som en fysisk, historisk hændelse eller som et psykologisk omslag i disciplenes hoveder.

Lars Sandbeck er cand.theol., ph.d., og konstitueret redaktør af Dansk Kirketidende